Tænketank: Forsyningsbranchen står foran en "generationskløft"

CleantechWatch:
Tænketank: Forsyningsbranchen står foran en "generationskløft"

Den danske forsyningsbranche står over for en markant mangel på arbejdskraft, når en stor gruppe medarbejdere går på pension i de kommende år. Det vurderer tænketanken Brundtland ifølge CleantechWatc på baggrund af en ny analyse af aldersfordelingen i branchen.

Ifølge analysen er 46 procent af medarbejderne i den såkaldte forsyningsklynge 50 år eller ældre. Til sammenligning gælder det for 35 procent af arbejdsstyrken på det samlede danske arbejdsmarked. Forsyningsklyngen omfatter blandt andet forsyningsselskaber inden for vand, varme og affald samt tilknyttede leverandører og rådgivere.

Brundtlands direktør, Magnus Skovrind Pedersen, betegner udviklingen som en betydelig udfordring og advarer om, at branchen risikerer at stå med en stor generationskløft inden for det næste årti.

Direktøren efterlyser på den baggrund blandt andet en mere målrettet indsats for uddannelse og opkvalificering inden for områder, hvor samfundet er afhængigt af kvalificeret arbejdskraft. Samtidig understreger han, at forsyningsselskaberne også har et ansvar for at skabe attraktive arbejdsforhold for lærlinge og nyansatte.

Bekymringen kommer samtidig med, at optaget på de danske ingeniøruddannelser er faldet for andet år i træk.

*****

Altinget:
Energipriser er højrefløjens nye slagnummer. Det fører nu til opgør med bærende søjle i Europas klimapolitik

EU-Kommissionens forslag til en reform af kvotehandelssystemet (ETS) har udløst en intens politisk kamp om fremtiden for europæisk klimapolitik, skriver Altinget, der peger på, at forslaget blandt andet vil sænke tempoet i reduktionen af CO₂-kvoter og uddele flere gratiskvoter til industrien, hvilket skal dæmpe presset fra høje energipriser og styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

Kvotesystemet er EU's vigtigste redskab til at reducere drivhusgasudledninger ved at sætte en pris på forurening. Kritikere advarer dog om, at lempelserne kan gøre det sværere at nå EU's klimamål, mens tilhængerne mener, at industrien har brug for mere fleksible vilkår i en tid med økonomisk usikkerhed.

Debatten afspejler en bredere politisk udvikling, hvor højrefløjen i flere europæiske lande har gjort energipriser til en mærkesag. Partier i blandt andet Polen, Italien og Tjekkiet argumenterer for, at grøn regulering bidrager til dyrere energi for borgere og virksomheder.

Samtidig forsvarer lande som Danmark det nuværende kvotesystem og fremhæver mere vedvarende energi og elektrificering som vejen til lavere energipriser på længere sigt.

I Europa-Parlamentet ventes den afgørende rolle at tilfalde centrumhøjregruppen EPP. Gruppens valg af samarbejdspartnere kan blive afgørende for, om klimapolitikken svækkes eller fastholder sit nuværende ambitionsniveau.

*****

EnergiWatch:
Brancheformand håber og tror på lokalproducerede møller til Vattenfalls danske vindparker

Det vil styrke den danske vindindustri og sikre dansk teknologi på dansk jord, hvis Vattenfall vælger lokal leverandør til to danske havvindmølleparker, lyder det fra Mads-Ole Astrupgaard, der er bestyrelsesformand i Green Power Denmark.

Overfor EnergiWatch giver Mads-Ole Astrupgaard udtryk for, at han samtidig har ro i maven over, at Vattenfall i sidste ende ser bort fra kinesiske møller, når havvindmølleparkerne i Nordsøen og Kattegat skal opføres.

- Jeg både håber og forventer, at de vælger en producent, der har en stor del af deres produktion i Danmark, siger han til EnergiWatch.

Mads-Ole Astrupgaard er ud over at være brancheformand også adm. direktør i Resolux. Nyborg-virksomheden leverer elektriske og mekaniske dele til vindmøller, og vil derfor kunne få en bid af kagen fra de to vindmølleparker, der tilsammen skal levere 1,8 GW strøm.

Han har derfor også en mere personlig interesse i spørgsmålet om Vattenfalls valg af mølleproducent.

*****

CleantechWatch:
Forsker: Vandforbrug fra AI er ”drastisk undervurderet”

Kunstig intelligens lægger beslag på enorme mængder ferskvand, og miljøbelastningen fra den hastigt voksende AI-industri er ifølge en forsker fra Københavns Universitet stærkt undervurderet, fremgår det af CleantechWatch.

Ifølge en ny FN-rapport stod AI for omkring 20 procent af datacentrenes samlede elforbrug i 2025, og udviklingen forventes at accelerere i de kommende år. Samtidig anslås datacentrenes elforbrug at have været forbundet med et vandforbrug på 4,5 billioner liter, svarende til det årlige basale vandbehov for mere end 600 millioner mennesker i Afrika syd for Sahara.

Raghavendra Selvan, adjunkt ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, peger særligt på datacentres brug af fordampningskøling, hvor store mængder ferskvand fordamper for at holde serverne kolde. Problemet er især alvorligt i områder med begrænsede vandressourcer, blandt andet i dele af Indien, Chile og USA.

Selvan efterlyser derfor skærpede myndighedskrav til branchen. Han mener, at nye datacentre i højere grad bør anvende lukkede kølesystemer, som genbruger vandet, selv om teknologien er dyrere.

Samtidig opfordrer han de største AI-virksomheder til at være mere åbne om deres samlede klima- og ressourceforbrug.

*****

Fjordavisen:
Ny varmepumpe i Hobro kan give fjernvarmekunder en årlig besparelse

Fjernvarmekunder i Hobro kan se frem til lavere varmeregninger, hvis Mariagerfjord Kommune godkender Hobro Varmeværks plan om at etablere en ny luft/vand-varmepumpe på Lupinvej.

Fjordavisen oplyser således, at beregninger viser en gennemsnitlig årlig besparelse på omkring 387 kroner eksklusive moms pr. forbruger.

Sagen behandles onsdag i Udvalget for Klima og Landdistrikter, hvor administrationen anbefaler, at projektet godkendes, forudsat at den nødvendige byggetilladelse også bliver godkendt.

Den nye varmepumpe får en kapacitet på 7,2 MW og skal bidrage til at gøre varmeværket mindre afhængigt af biomasse. Anlægget skal samtidig udnytte el mere effektivt og erstatte dele af varmeproduktionen fra både fliskedlen og den eksisterende elkedel.

Hobro Varmeværk har omkring 3.460 forbrugere. Ifølge kommunens sagsmateriale forventes projektet at give en samlet årlig økonomisk gevinst på godt 1,3 millioner kroner. Derudover er den samfundsøkonomiske besparelse beregnet til knap 35,5 millioner kroner over en 20-årig periode.

Hvis projektet godkendes, forventes varmepumpen at være i kommerciel drift inden udgangen af 2026.

*****

Slangerupnyheder:
Fjernvarme i Slangerup kommer tidligst i 2032

Borgere i Slangerup, der håber på fjernvarme, må indstille sig på flere års ventetid, fremgår det af Slangerupnyheder. Frederikssund Kommune oplyser nu, at fjernvarme i Slangerup tidligst kan blive en realitet i 2032.

Det fremgår af kommunens nye Klimastatus 2026, som skal behandles af Teknik og Klima-udvalget tirsdag den 11. august. Her konstaterer kommunen, at fjernvarmeudrulningen generelt går langsommere end forventet, og at både Slangerup og Skibby tidligst kan få fjernvarme i 2032.

I februar 2025 skrev Slangerupnyheder.dk, at Slangerup stod uden for de aktuelle planer for fjernvarmeudbygningen. Dengang var Vestforbrændings projekt koncentreret om Frederikssund by og Græse Bakkeby, mens der ikke var fremlagt et konkret projekt for Slangerup.

I maj 2025 blev fjernvarmeprojektet i Frederikssund og Græse Bakkeby godkendt. Også her stod Slangerup udenfor. Kommunen oplyste på det tidspunkt, at Slangerup og andre områder skulle vurderes særskilt i senere projektforslag.

*****

CleantechWatch:
Hofor udpeger ny områdechef

Hofor har ansat Trine Sannem Mønsted som ny områdechef for vand- og spildevandsprojekter. Det skriver CleantechWatch på baggrund af et opslag fra hende selv på LinkedIn.

”Det er en utroligt stor og vigtig samfundsopgave, der ligger foran os. Vi skal gennemføre de projekter, der er nødvendige for at borgerne i København og omegn fortsat kan få rent drikkevand, kan komme sikkert af med det snavsede vand og få sikret byen mod effekten af klimaændringerne,” skriver hun.

Trinne Sannem Mønsted, der tiltræder 17, august, kommer fra en stilling som vicedirektør hos Vestegnens Kraftvarmeselskab (Veks), hvor hun har været ansat i de seneste tre år. Inden da har hun været kontorchef i Energistyrelsen og Naturstyrelsen.