Regeringen fremsætter omdiskuteret akutplan for elnettet: Flere justeringer efter kritik fra branchen

GridTech:
Regeringen fremsætter omdiskuteret akutplan for elnettet: Flere justeringer efter kritik fra branchen

Regeringen har fremsat det endelige lovforslag om en akutplan for elnettet, efter at et omfattende høringsforløb udløste 77 kritiske høringssvar fra energibranchen, kommuner og erhvervsorganisationer.

Ifølge GridTech er målet med planen at håndtere den voksende trængsel i elnettet ved at erstatte det hidtidige ”først-til-mølle”-princip med en politisk prioriteret rækkefølge for nettilslutning.

Fremover skal kapaciteten i nettet først reserveres til almindelige borgere, nye boliger og samfundskritiske funktioner som hospitaler og forsvar. Grønne erhvervsprojekter får næste prioritet, mens batterianlæg, datacentre og andre store elforbrugere placeres bagerst i køen.

Kritikken af det oprindelige lovudkast har ført til flere ændringer. Regeringen har blandt andet præciseret reglerne for samfundskritiske projekter for at undgå spekulation i prioriteringssystemet. Samtidig er vurderingen af såkaldt netvenlighed blevet knyttet til mere objektive tekniske kriterier.

Derudover indføres et gebyrloft for den rådgivning, netselskaberne skal tilbyde afviste ansøgere om alternative muligheder for nettilslutning.

Lovforslaget skal nu behandles i Folketinget med henblik på ikrafttræden den 12. oktober 2026.

*****

EnergiWatch:
Dansk Fjernvarme kritiserer fri jagt på netkapacitet: Vi skal tænke os om

Dansk Fjernvarme advarer EnergiWatch mod at lade markedet alene afgøre, hvordan ledig kapacitet i elnettet anvendes. Kritikken retter sig mod virksomheder, der udnytter overskydende kapacitet ved tidligere industriejendomme til at installere såkaldte load banks, som bruges til at levere systemydelser til Energinet.

Ifølge Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, bidrager load banks kun med en meget begrænset funktion i energisystemet. Han mener, at den knappe netkapacitet bør prioriteres ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, hvor teknologier med bredere værdi, som energilagring og batterier, bør have forrang.

- Spørgsmålet er, om det skal være ejerne af det, der engang var en industrifabrik, som skal bestemme, hvad vi skal bruge transformeren til, siger han og efterlyser mere systemtænkning i planlægningen af energiinfrastrukturen.

Baggrunden for debatten er selskabet Gogreentech, som har opstillet load banks ved industriejendomme med ledig kapacitet. Virksomheden har dog oplyst, at den fremover vil fokusere på batteriløsninger.

Gogreentechs administrerende direktør, Kenneth Christensen, afviser kritikken og kalder debatten forfejlet. Han understreger, at omstillingen til grøn energi kræver flere forskellige teknologier, og at selskabet blot anvender eksisterende kapacitet, som ellers står ubrugt. Samtidig anerkender han, at batterier tilbyder flere muligheder end load banks, blandt andet energilagring og både op- og nedregulering af elnettet.

*****

NB Forsyning & Miljø:
Kommunalt ejerskab giver flere grønne investeringer og lavere fjernvarmepriser

Kommunalt og forbrugerejede forsyningsselskaber investerer mere i grøn energi og leverer samtidig lavere fjernvarmepriser end kommercielle selskaber. Det konkluderer Tænketanken Brundtland i to nye analyser, skriver NB Forsyning & Miljø.

Ifølge analyserne spiller ejerformen en afgørende rolle for både tempoet i den grønne omstilling og omkostningerne for forbrugerne.

- Hvis vi vil sætte farten op i den grønne omstilling og gøre Europa uafhængigt af importerede brændsler, skal vi tale om mere end bare afgifter og støtteordninger. Ejerskabet betyder også noget, siger analytiker Lasse Skou Lindstad fra Tænketanken Brundtland.

Rapporterne viser, at offentligt ejede energiselskaber i EU investerede markant mere i grøn energi end kommercielle selskaber mellem 2005 og 2016. Forklaringen er blandt andet lavere finansieringsomkostninger, længere investeringshorisonter og større fokus på samfundshensyn frem for afkast til ejere.

Analyserne peger også på, at kommunalt og forbrugerejet fjernvarme generelt giver lavere priser. Ni ud af ti internationale studier viser, at disse selskaber leverer billigere varme end kommercielle aktører.

Ifølge Lasse Skou Lindstad skyldes det blandt andet, at kommunale og forbrugerejede selskaber ikke skal skabe overskud til investorer, men i stedet kan fokusere på stabile priser og lokal forsyningssikkerhed.

De danske erfaringer følger samme mønster. Her har flere kommercielt ejede fjernvarmeselskaber været præget af høje priser og klagesager, mens flere europæiske lande i stigende grad ser mod den danske model som inspiration til fremtidens grønne energiforsyning.

*****

EnergiWatch:
Batteriselskaber slår sig sammen i ny brancheforening: "Vi står over for et paradigmeskifte"

Flere af Danmarks største aktører inden for batteriteknologi går nu sammen i den nye brancheforening Batteribranchen. Initiativet kommer på et tidspunkt, hvor de politiske forhandlinger om løsninger på det pressede danske elnet går ind i en afgørende fase.

EnergiWatch skriver, at batterisektoren ifølge den nye bestyrelsesformand, Daniel Kappelgaard, der også er direktør i Battman Energy, har manglet en fælles stemme i debatten om elnettets udvikling.

Blandt medlemmerne er selskaber som EDF, Hitachi, Battman, HyBESS, Caverion, Copenhagen Energy og Eluminate. Foreningen skal repræsentere hele værdikæden i batteribranchen og arbejde for, at batterier får en større rolle i fremtidens energisystem.

Etableringen sker samtidig med, at regeringen arbejder videre med den såkaldte akutplan for elnettet. Planen har mødt kritik fra batteribranchen, fordi batterianlæg risikerer at blive placeret langt nede i køen til nettilslutning.

Batteribranchen har allerede sikret sig en plads i det kommende dialogforum med klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa. Her vil foreningen argumentere for, at batterier ikke kun belaster elnettet, men også kan bidrage til at øge kapaciteten og skabe større fleksibilitet.

Foreningens direktør, Svend Elberg Thomsen, mener, at batterier bør ses som en del af løsningen på netudfordringerne. Målet er at få indført nye tilslutningsmodeller, så batterianlæg hurtigere kan hjælpe med at aflaste elnettet og understøtte den grønne omstilling.

*****                                                          

Finans.dk:
Investeringer i batterianlæg til solceller stiger 56 procent

Stadig flere danskere investerer i batterianlæg til deres solceller, og udviklingen kan vise sig at blive en vigtig brik i løsningen på Danmarks trængte elnet. Det beretter Finans.dk på baggrund af nye tal fra Dansk Solcelleforening.

I følge Dansk Solcelleforening er der i årets andet kvartal installeret 1.700 små batterianlæg. Det har løftet den samlede kapacitet fra nyinstallerede batterier med 56 procent sammenlignet med første kvartal.

Ifølge Henrik Madsen, professor ved DTU, rummer de små batterier et betydeligt potentiale. Han peger på erfaringer fra Australien, hvor tusindvis af husstande fik installeret hjemmebatterier sammen med solcelleanlæg. Her bidrog batterierne til hurtigt at afhjælpe kapacitetsproblemer i elnettet.

- Det kan blive en kæmpestor gevinst for det pressede elnet, siger Henrik Madsen til Finans.dk.

Batterierne gør det muligt for boligejere at lagre egenproduceret solstrøm og bruge den, når behovet opstår. Dermed reduceres belastningen på elnettet i de mest pressede timer.

I Danmark findes der omkring 170.000 solcelleanlæg, som i princippet kan kobles sammen med batterier. Derfor opfordrer både forskere og branchefolk til, at myndighederne skaber bedre rammer for teknologien.

Green Power Denmark vurderer også, at små batterier kan bidrage til at aflaste elnettet, men understreger samtidig, at de ikke alene kan løse de omfattende udfordringer i transmissionsnettet.

*****

Sjællandske Nyheder:
Højere varmepris og lang vinter udløser ekstraregning i millionklassen

Odsherred Kommune står over for en ekstra varmeregning på mere end 2,2 millioner kroner efter en vinter med højt varmeforbrug og markant stigende fjernvarmepriser. Det fremgår af dagsordenen til økonomiudvalgets kommende møde, skriver Sjællandske Nyheder.

Kommunen afsatte sidste år fire millioner kroner i en særlig varmepulje til at håndtere følgerne af de økonomiske problemer i Odsherred Forsyning og de efterfølgende prisstigninger på fjernvarme. Nu foreslår administrationen at anvende en del af puljen til at dække de ekstra udgifter.

En gennemgang af varmeforbruget i kommunens bygninger viser, at de højere takster alene udløser en merudgift på 1,7 millioner kroner. Beregningerne tager udgangspunkt i samme energiforbrug som i 2024 for at sikre et retvisende sammenligningsgrundlag.

Derudover har den usædvanligt kolde vinter øget varmeforbruget og dermed regningen yderligere. Administrationen vurderer, at dette har kostet omkring 570.000 kroner ekstra.

Hvis pengene ikke tilføres ejendomsdriften, risikerer kommunen at måtte udskyde eller nedprioritere vedligeholdelsesopgaver i de kommende år. På den baggrund anbefales det at overføre i alt 2,27 millioner kroner fra varmepuljen.

Efter overførslen vil der fortsat være omkring 1,73 millioner kroner tilbage i puljen, som administrationen foreslår tilbageført til kommunekassen. Samtidig vurderes det, at de mange takstændringer gør det vanskeligt at lægge et langsigtet budget for varmeudgifterne, før priserne stabiliserer sig.

*****

EnergiWatch:
Efter Totalenergies' tilbagetog: Sonfor overtager ejerskab af havvindprojekt

Det kommunalt ejede forsyningsselskab Sonfor overtager majoritetsejerskabet i havvindprojektet Lillebælt Syd og indleder nu jagten på en ny driftspartner. Beslutningen kommer, efter at energikoncernen TotalEnergies har valgt at trække sig ud af projektet som led i en global prioritering af større havvindinvesteringer.

EnergiWatch skriver, at Lillebælt Syd er planlagt med en kapacitet på 165 MW og fortsat betragtes som et vigtigt projekt for både forsyningssikkerheden og den grønne omstilling i Sønderborg-området. Sonfor understreger, at projektets betydning ikke er blevet mindre, selv om markedsvilkårene for vindenergi har ændret sig markant.

Bestyrelsesformand Kjeld Stærk peger på, at den stigende elektrificering af samfundet og presset på elnettet fortsat skaber behov for ny vedvarende energiproduktion. Samtidig vil Sonfor i de kommende måneder gennemføre en grundig revurdering af projektets forretningsgrundlag og økonomi.

European Energy fortsætter som minoritetsejer i selskabet Lillebælt Vind A/S og bakker fortsat op om projektet. Overtagelsen af aktiemajoriteten skal dog først godkendes på en ekstraordinær generalforsamling den 21. august.

Herefter igangsættes en afklaringsproces om både partnerskab og forretningsgrundlag. Sonfor forventer, at arbejdet er afsluttet senest ved udgangen af juni 2027.

*****

JydskeVestkysten:
Så stort bliver datacentret ved Varde

Planerne om et nyt datacenter ved Varde er taget til i betydeligt omfang, siden de første skitser blev præsenteret. Det fremgår af en ny ansøgning fra selskabet Varde Park til Varde Kommune, som nu skal sende projektet i offentlig høring. Det skriver JydskeVestkysten.

Det planlagte datacenter skal placeres mellem Varde by og Søndre Plantage og vil dække et område på hele 111,5 hektar. Til sammenligning lød planerne i 2022 på 36,9 hektar. Anlægget bliver dermed væsentligt større end først forventet.

Ifølge ansøgningen bliver der mulighed for at genanvende overskudsvarmen fra datacentret gennem såkaldt sektorkobling. Varmen vil blandt andet kunne udnyttes af det lokale fjernvarmeselskab. Samtidig er elforsyningen sikret gennem en nettilslutningsaftale med Energinet.

Borgmester Sarah Andersen (V) glæder sig over udsigten til endnu en energitung virksomhed i kommunen.

- Varde Kommune er et rigtig godt sted at placere energitunge virksomheder. Vi har både arealerne og infrastrukturen til det, siger hun i en pressemeddelelse.

Hun peger samtidig på, at investeringen kan skabe nye arbejdspladser og bidrage til at modvirke den demografiske udvikling med flere ældre og færre personer i den arbejdsdygtige alder.

Inden projektet kan realiseres, skal det gennem en offentlig høring og behandles politisk i Varde Byråd. Kommunen ønsker desuden at etablere en lokal dialoggruppe, som skal sikre inddragelse af lokalsamfundet.