Venstre undrer sig over ”udestående” i akutplan for elnettet

Altinget:
Venstre undrer sig over ”udestående” i akutplan for elnettet: ”Vi var blevet enige”

Venstre vil have ændret regeringens lovforslag om den politiske akutplan for elnettet, skriver Altinget. Det sker, efter at partiet har konstateret, at en central del af den politiske aftale ikke fremgår af lovteksten.

Under Folketingets førstebehandling af lovforslaget torsdag pegede energiordfører Mathilde Hjort Bressum (V) på, at aftalepartierne før sommerferien blev enige om, at virksomheder i statsligt udpegede industri- og energiparker hovedsageligt skulle placeres i prioriteringskategori to, når der fordeles kapacitet i det pressede elnet.

- Jeg kan konstatere, at det ikke har fundet vej til hverken lovtekst eller bekendtgørelser. Det undrer mig, og det undrer Venstre, i en situation, hvor vi ellers var blevet enige, sagde Mathilde Hjort Bressum under debatten.

Energiminister Samira Nawa (R) forsikrede, at loven vil blive udmøntet i overensstemmelse med den politiske aftale, men lovede ikke direkte, at formuleringen bliver skrevet ind i lovgrundlaget.

Ministeren advarede samtidig mod, at reglerne utilsigtet kan give datacentre en fordel i prioriteringen.

- Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke får åbnet en bagdør for, at datacentre får sneget sig op i en anden kategori, sagde Samira Nawa.

Efter debatten har Venstre meddelt, at partiet vil fremsætte et ændringsforslag, så aftaleteksten om industri- og energiparker bliver afspejlet direkte i loven.

*****

Altinget:
DI bakker op om udskældt klimaudspil

EU-Kommissionens forslag til ændringer af EU's kvotehandelssystem, ETS, har mødt hård kritik fra både klimaorganisationer og dele af erhvervslivet. Mens Dansk Erhverv advarer mod en svækkelse af systemet, bakker Dansk Industri (DI) op om udspillet og kalder det en nødvendig politisk kompromisløsning.

Altinget skriver, at forslaget blandt andet indebærer, at antallet af CO2-kvoter efter 2030 reduceres langsommere end hidtil planlagt. Ifølge tænketanken Ceri kan det føre til væsentligt højere europæiske udledninger i det kommende årti.

I Dansk Erhverv er der bekymring for, at ændringerne sender et forkert signal til virksomheder, som allerede har investeret massivt i grøn omstilling.

DI vurderer imidlertid, at alternativet kunne have været langt mere vidtgående. Flere medlemslande har tidligere luftet ønsker om at svække kvotesystemet markant eller helt sætte det ud af kraft.

- Hvis man vil bevare det her system fremadrettet, så er man nødt til at bakke op om Kommissionen nu, siger Anne Højer Simonsen, vicedirektør i DI.

Hun understreger, at organisationens opbakning også handler om at sikre indflydelse på de kommende forhandlinger og tage hensyn til de europæiske virksomheder, som er hårdt presset af høje energipriser.

*****

JydskeVestkysten:
Landsbyer kæmper mod energiparken: Men overskudsvarme kan nå 150.000 husstande

Overskudsvarme fra den planlagte Energipark Revsing kan blive en vigtig kilde til fremtidens fjernvarmeforsyning i Vejen-området og potentielt også i resten af Trekantområdet. Det fortæller JydskeVestkysten på baggrund af et nyt samarbejde mellem Vejen Kommune, TVIS, Varmega og flere virksomheder under navnet Terrawatt.

Parterne vil undersøge, hvordan overskudsvarme fra blandt andet brintproduktion, biogas, datacentre og anden industri i energiparken kan udnyttes til opvarmning.

For Varmega er der særligt fokus på mulighederne for at styrke varmeforsyningen i lokalområder som Gesten og Andst, der har været blandt de mest markante kritikere af planerne om energiparken.

- Vi vil undersøge mulighederne for at styrke varmeforsyningen i hele området og blandt andet se på, hvad det kan betyde for Gesten og Andst, siger Varmegas formand, Suzette Nielsen.

Ifølge parterne rummer området et varmepotentiale svarende til forbruget i op mod 150.000 husstande, hvilket er langt mere end det lokale behov i Vejen Kommune. Derfor skal det også analyseres, om overskudsvarmen kan kobles til TVIS' fjernvarmesystem og dermed komme forbrugere i blandt andet Kolding til gode.

En sådan løsning vil blandt andet kræve en cirka 22 kilometer lang transmissionsledning mellem Vejen og Kolding samt betydelige investeringer i varmepumper og energilagring. De økonomiske og tekniske muligheder skal nu undersøges nærmere af samarbejdets parter.

*****

Energy Supply:
Gasprisen er på sit højeste niveau i næsten fire år

Gasprisen er steget markant det seneste år og handles nu til omkring 73 euro per megawatttime på den hollandske gasbørs TTF. Det er – skriver Energy Supply - det højeste niveau siden slutningen af 2022 og mere end en fordobling sammenlignet med niveauet for blot et år siden.

Det skyldes såvel krigen i Mellemøsten, som den kolde vinter. Sidstnævnte betød et stort træk på lagrene, som efterfølgende ikke er fyldt op i samme tempo som normalt. Mange europæiske lande har afventet en mulig afslutning på konflikten mellem Iran og USA, men da det ikke er sket, er lagrene først gradvist blevet genopbygget hen over sommeren.

De europæiske gaslagre er aktuelt omkring 65 procent fyldte mod normalt omkring 80 procent på denne tid af året. Det gør markedet mere sårbart over for nye geopolitiske spændinger i de kommende måneder.

LÆS OGSÅ: Elpriserne fortsætter formentlig med at stige i september fra Dansk Fjernvarme.

*****

EnergiWatch:
Dansk Erhverv efterlyser helstøbt energiplan efter havvindforslag

Dansk Erhverv advarer mod løbende politiske justeringer af energipolitikken og opfordrer regeringen til at fremlægge en samlet plan for udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Det beretter EnergiWatch.

Udmeldingen kommer efter, at Moderaternes energiordfører Lars Aagaard har foreslået at hæve støtteloftet til det kommende havvindudbud for Nordsøen Syd med over 10 milliarder kroner. Formålet er at sikre interesse for projektet og undgå en gentagelse af havvindudbuddet i 2024, som endte uden bud.

Ifølge Dansk Erhvervs vicedirektør Ulrich Bang risikerer hyppige kursændringer at skabe usikkerhed og føre til dyre beslutninger for både virksomheder og forbrugere.

- Den politiske zigzag-kurs vil vi kraftigt advare imod. Der er behov for en samlet plan og at tænke helheden ind, siger Ulrich Bang til EnergiWatch og nævner, at debatten bør løftes op på et mere strategisk niveau.

Organisationen peger på, at udviklingen af havvind bør ses i sammenhæng med elektrificering, elnettets kapacitet og mulighederne for bedre integration med nabolandene. Ifølge Ulrich Bang har energipolitikken i de senere år været præget af skiftende rammer og kortsigtede løsninger.

- Hvis ikke man får det overblik, frygter vi, at der vil blive truffet dårlige beslutninger, som vil gå ud over forbrugerne og erhvervslivet, siger han.