Dansk Fjernvarme presser på for kapacitetsbetaling til kraftværker

EnergiWatch:
Dansk Fjernvarme presser på for kapacitetsbetaling til kraftværker

Dansk Fjernvarme opfordrer politikerne til hurtigt at indføre en kapacitetsmekanisme, der skal forbedre økonomien for danske kraftværker og sikre elforsyningen i fremtiden. Det skriver EnergiWatch.

Forslaget fra Dansk Fjernvarme kommer i forbindelse med Energinets redegørelse om elforsyningssikkerhed, som netop er sendt i høring.

En kapacitetsmekanisme indebærer, at kraftværker får betaling for at holde produktionskapacitet klar, når el fra sol- og vindanlæg ikke er tilstrækkelig. Ifølge Dansk Fjernvarme er flere kraftværker truet af lukning på grund af svag økonomi, samtidig med at elektrificeringen øger elforbruget.

Organisationen peger på, at den termiske elproduktionskapacitet forventes at falde markant frem mod 2035. Chefkonsulent Michael Søgaard Schrøder advarer om, at der skal handles nu for at bevare den høje forsyningssikkerhed. Dansk Fjernvarme efterlyser derfor en hurtig politisk beslutning om at indføre ordningen.

*****

NB Forsyning & Klima:
Kommuner kræver national plan for at udfase gas inden 2035

Kommunerne efterlyser en samlet national strategi, hvis målet om at udfase gas til boligopvarmning inden 2035 skal nås. Det fremgår af KL's varmerapport 2026, der bygger på svar fra 75 af landets 84 gaskommuner.

NB Forsyning & Klima skriver, at der ved udgangen af 2025 var omkring 260.000 private kunder, der stadig var tilsluttet gasnettet. Selvom mange allerede bor i områder med fjernvarme eller fjernvarmepotentiale, vurderer KL, at den resterende udfasning bliver markant vanskeligere.

Flere fjernvarmeprojekter er blevet udskudt, nedskaleret eller helt opgivet på grund af svag økonomi, lav tilslutning og usikkerhed blandt borgerne.

- Vi har plukket de lavthængende frugter og skiftet gassen ud i de områder, hvor det var nemt for borgerne at hoppe på fjernvarmen. Men lige nu går mange projekter i stå eller bliver meget mindre end planlagt, siger Lone Loklindt, formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Samfundssikkerhedsudvalg.

KL peger på, at en national politik er nødvendig for at sikre fremdrift i gasudfasningen.

*****

EnergiWatch:
Regeringen afskaffer loft over landvindmøller

Regeringen fjerner det eksisterende loft over antallet af landvindmøller i Danmark for at sikre en fortsat udbygning af den grønne energiproduktion. Det skriver bl.a. EnergiWatch.

Loftet blev indført i 2018 og fastsatte, at der maksimalt måtte opstilles 1.850 landvindmøller frem mod 2040. Ifølge ministeriets fremskrivninger forventes antallet imidlertid at nå cirka 3.300 møller i 2040.

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) mener, at loftet står i vejen for den grønne omstilling.

- Vores frihed ligger i den grønne strøm, vi selv producerer. Derfor vil det være fuldstændig himmelråbende at pille velfungerende vindmøller ned, fordi et gammelt loft siger, at vi skal, udtaler ministeren.

Ifølge regeringen ville et fastholdt loft kræve tiltag, der begrænsede antallet af landvindmøller. Det strider mod ambitionen om at øge produktionen af grøn energi i Danmark.

*****

Klimamonitor:
DF og Danmarksdemokraterne kritiserer afskaffelse af vindmølleloft

Regeringens beslutning om at afskaffe loftet over antallet af landvindmøller møder kritik fra Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, skriver Klimamonitor.

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa har nu valgt ikke at videreføre ordningen med henvisning til behovet for mere grøn energi.

Dansk Folkepartis klimaordfører Malte Larsen kalder beslutningen ærgerlig og advarer om, at flere borgere nu risikerer at få vindmøller tæt på deres hjem. Partiet ønsker i stedet, at udbygningen sker til havs.

Samme holdning deles af Danmarksdemokraterne, der frygter større belastning af landdistrikterne. Omvendt mener Konservatives klimaordfører Anders Storgaard, at loftet var en hæmsko for den grønne omstilling.

Han efterlyser dog samtidig nye politiske initiativer, der kan få udbygningen af landvind ud af det nuværende dødvande.

*****

EnergiWatch:
Radikale fastholder modstand mod forlænget gasudvinding

De Radikale fastholder modstanden mod at forlænge olie- og gasudvindingen i Nordsøen efter 2042, men erkender samtidig, at spørgsmålet endnu ikke er afgjort i regeringen. Det skriver EnergiWatch.

Sagen er blevet aktuel, efter at regeringen undersøger muligheden for at forlænge eksisterende licenser frem mod 2050 af hensyn til Europas energiforsyning og forsyningssikkerhed. Det udfordrer De Radikales hidtidige klimapolitik, som har været imod fortsat udvinding efter 2042.

Partileder Martin Lidegaard understreger, at kompromiser er en naturlig del af regeringssamarbejdet.

- Det er rigtigt, at regeringen nu kigger på hele det spørgsmål. Det gør vi både ud fra en økonomisk vinkel, en forsyningssikkerhedsvinkel og ikke mindst en klimavinkel, siger han.

*****

Altinget:
Støttepartier truer ikke regeringen over oliejagt i Nordsøen

Enhedslisten og Alternativet fastholder deres modstand mod en mulig forlængelse af olie- og gasudvindingen i Nordsøen efter 2042, men vil ikke true regeringen med at trække støtten i sagen. Det beretter Altinget.

Regeringen undersøger muligheden for at forlænge licenserne med henvisning til Europas forsyningssikkerhed. Det møder skarp kritik fra de to støttepartier, som mener, at mere fossil udvinding vil modarbejde den grønne omstilling.

Alternativets klima- og energiordfører Anna Bjerre kalder en forlængelse for et muligt ”stort tillidsbrud”, mens Enhedslistens energiordfører Lisbeth Torfing betegner det som ”den forkerte vej at gå”.

Trods kritikken afviser begge partier at gøre spørgsmålet til et ultimativt krav. Anna Bjerre understreger, at regeringen fortsat vil kunne finde flertal med partier på højrefløjen, mens Enhedslisten peger på, at partiet vil holde sig til regeringsgrundlaget.

I stedet vil de lægge politisk pres på regeringen og stemme imod en eventuel forlængelse i Folketinget.

*****

Energy Supply:
Esbjerg Havn bliver centrum for Danmarks første CO₂-lagring

Esbjerg Havn indtager nu en nøglerolle i Danmarks første CO₂-lagringsprojekt i fuld skala. Fredag sejlede det specialbyggede tankskib Carbon Destroyer ud fra havnen med CO₂ ombord, hvilket markerer starten på en ny fase i den danske indsats for CO₂-fangst og -lagring.

Energy Supply fortæller, at den nye terminal på Esbjerg Havn skal fungere som knudepunkt for modtagelse, opbevaring og eksport af flydende CO₂. Hvert år skal omkring 400.000 ton CO₂ sendes fra havnen til Nini-feltet i den danske del af Nordsøen, hvor gassen lagres permanent 1.800 meter under havbunden.

CO₂'en leveres fra danske biogasanlæg og transporteres til havnen med lastbil. Herfra skal cirka 80 årlige skibstransporter fragte gassen til lagringsstedet.

Terminalen på 13.000 kvadratmeter får seks lagertanke med plads til i alt 6.000 ton flydende CO₂ og forventes at være fuldt færdigbygget i begyndelsen af 2027.