EU vil indføre energimærkning af datacentre

Altinget:
EU vil indføre energimærkning af datacentre

EU-Kommissionen vil indføre en fælles energimærkning for datacentre for at skabe større gennemsigtighed om deres forbrug af energi og vand. Det fremgår af Altinget.

 Med en skala fra A til G skal ordningen gøre det lettere at identificere de anlæg, der belaster elnettet mindst og bidrager mest til den grønne omstilling.

Forslaget kommer samtidig med, at Europa ønsker at udbygge sin datacenterkapacitet markant uden at øge presset på energisystemet tilsvarende. Mærkningen skal blandt andet belønne datacentre, der genanvender overskudsvarme, producerer grøn energi eller tilpasser deres elforbrug efter belastningen på nettet.

EU’s energikommissær, Dan Jørgensen, understreger, at indsigt i datacentrenes ressourceforbrug er afgørende for at sikre en bæredygtig digital udvikling. Ifølge ham skal Europas digitale ambitioner følges af et ansvarligt energiforbrug.

Ordningen ventes at træde i kraft i 2027 og omfatter datacentre med en kapacitet på over 500 kilowatt.

*****

DR.dk:
Danmark halter efter på store batterianlæg

Store batterier kan blive en vigtig del af løsningen på presset på det danske elnet og de svingende elpriser. Alligevel går udbygningen langsomt, fordi nye projekter ofte støder på de samme kapacitetsudfordringer, som batterierne er tænkt til at afhjælpe. Det skriver DR.dk.

Flere aktører peger på, at investeringerne i energilagring udvikler sig hurtigere i andre europæiske lande end i Danmark. Samtidig oplever projektejere, at begrænsninger i adgangen til elnettet gør nye batteriprojekter mindre attraktive.

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet mener, at batteriernes rolle bør vurderes anderledes.

- Batterierne bliver i dag betragtet som en belastning for elnettet, selv om de også kan bidrage positivt. Det bør ikke være tilfældet, siger han til DR.dk.

Energinet og klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa understreger dog, at batterier fortsat forventes at spille en central rolle. Senere på året ventes en ny model for tilslutninger, som skal skabe bedre muligheder for fremtidige projekter.

*****

Altinget:
SF fastholder modstand mod længere olie- og gasudvinding

SF afviser fortsat en forlængelse af licenserne til olie- og gasudvinding i Nordsøen efter 2042, lyder det i Altinget. Det understreger partiets klimaordfører, Nanna Bonde, efter en periode med debat om, hvorvidt partiet havde ændret kurs i spørgsmålet.

- SF’s synspunkt har ikke ændret sig, siger Nanna Bonde og fastholder dermed partiets modstand mod at forlænge den fossile produktion.

Udmeldingen kommer, mens regeringen undersøger de samlede konsekvenser af en mulig forlængelse. Her indgår blandt andet hensyn til klima, økonomi og forsyningssikkerhed.

Debatten er blevet intensiveret af Europas ønske om stærkere energiuafhængighed, men SF mener fortsat, at klimapolitikken skal have en mere fremtrædende rolle. Bonde peger samtidig på, at partiets mål fortsat er et markant grønt kursskifte.

Regeringen har endnu ikke truffet beslutning om licensernes fremtid, og SF afventer nu resultatet af de analyser, der er sat i gang.

*****

Altinget:
Flertal åbne for længere olie- og gasudvinding i Nordsøen

En ny meningsmåling viser, at mange danskere er positive over for at forlænge olie- og gasproduktionen i Nordsøen frem til 2050. Næsten halvdelen af de adspurgte bakker op om en forlængelse, mens en mindre gruppe er imod. Samtidig svarer en betydelig del, at de er usikre på spørgsmålet, skriver Altinget.

Resultatet vækker opsigt blandt forskere, som peger på, at danskerne normalt støtter klimainitiativer. Til gengæld understreges det, at tekniske energipolitiske emner kan være vanskelige at vurdere uden mere baggrundsviden.

Debatten deler også Christiansborg. Regeringspartier og flere borgerlige partier ser muligheder i fortsat udvinding, blandt andet af hensyn til Europas energiforsyning. Omvendt advarer Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet mod at forlænge afhængigheden af fossile brændsler.

Målingen kommer på et tidspunkt, hvor regeringen fortsat vurderer konsekvenserne af en eventuel forlængelse for klima, økonomi og forsyningssikkerhed.

*****

DR.dk:
Støtteparti kritiserer klimaminister for uklar kurs om gasudfasning

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa møder skarp kritik for ikke at ville sætte en konkret slutdato for gasopvarmning i private hjem. Kritikerne mener, at den manglende afklaring skaber usikkerhed for både boligejere og fjernvarmeselskaber.

DR.dk skriver, at Alternativets energiordfører Anna Bjerre peger på, at en fast slutdato er nødvendig for at forhindre, at borgere investerer i nye gasfyr. Også De Konservative kritiserer regeringen for at sende uklare signaler.

Dansk Fjernvarme advarer om, at usikkerheden kan forsinke udbygningen af fjernvarmenettet, fordi borgere tøver med at tilslutte sig. Samtidig risikerer boligejere at foretage dyre investeringer i gasfyr, selv om planen fortsat er en udfasning af gas i 2035.

Over 250.000 danske husstande opvarmes fortsat med gas. Regeringen ventes at genbesøge udfasningsaftalen i løbet af 2026.

*****

EnergiWatch:
Aalborg Forsyning nedlægger ledelseslag og otte stillinger

Aalborg Forsyning gennemfører en større omstrukturering, der reducerer antallet af ledelseslag fra fem til fire, fremgår det EnergiWatch. Det indebærer, at der netto nedlægges otte lederstillinger, mens et mindre antal medarbejdere samtidig afskediges.

Ifølge administrerende direktør Jesper Høstgaard-Jensen skal den nye struktur gøre forsyningsselskabet mere enkelt, omstillingsparat og kundeorienteret.

- Vores hovedfokus har været at få forberedt Aalborg Forsyning til fremtiden og komme tættere på vores kunder, tættere på vores forretning og tættere på hinanden i Aalborg Forsyning, siger Jesper Høstgaard-Jensen.

Omstruktureringen omfatter blandt andet nedlæggelsen af flere chef- og afdelingslederstillinger. Aalborg Forsyning har ikke beregnet den præcise økonomiske gevinst, men forventer lavere lønomkostninger som følge af færre lederstillinger.

Samtidig oprettes en ny direktørpost for energi og en HR-chefstilling. Målet er at styrke beslutningskraften og skabe en mere smidig organisation i en tid med store forandringer i forsyningssektoren.

*****

Finans.dk:
Vestas: Danmark kan lære af Tysklands vindsucces

Danmark halter markant efter Tyskland i udbygningen af landvind. Det viser en ny analyse fra tænketanken CERI, som fremhæver, at Tyskland sidste år installerede 150 gange så meget landvindkapacitet som Danmark.

Selv når der korrigeres for landenes størrelse, er tempoet væsentligt højere syd for grænsen, skriver Finans.dk.

Ifølge Vestas skyldes forskellen især bedre politiske rammevilkår. I Tyskland arbejder delstaterne med bindende mål for vindudbygning, hurtigere godkendelsesprocesser og økonomisk kompensation til lokalsamfund.

- Hvis vi vil have billig og sikker energi til fordel for alle danskere, kræver det, at vi bygger den nødvendige infrastruktur, og her viser Tyskland, hvordan det skal gøres, siger Vestas’ vicedirektør Morten Dyrholm.

Danske energiaktører peger samtidig på lange og usikre lokale beslutningsprocesser som en væsentlig barriere. Regeringen har dog netop fjernet loftet over antallet af landvindmøller, hvilket kan give ny fart til udbygningen i de kommende år.

*****

Skive Folkeblad:
Glyngøre Fjernvarme sænker varmeprisen igen

For tredje år i træk kan Glyngøre Fjernvarme sænke varmeprisen for sine forbrugere, skriver Skive Folkeblad. Det fremkom for nylig på selskabets generalforsamling. Den beregnede varmeudgift for en gennemsnitlig husstand falder dermed til omkring 14.000 kroner om året.

Ifølge fjernvarmeselskabet er prisfaldet resultatet af en målrettet indsats for at holde omkostningerne nede. Fjernvarmen produceres primært ved hjælp af en varmepumpe, men når elprisen er høj, suppleres produktionen med en gasmotor for at sikre en økonomisk drift.

Selskabet har i dag 327 kunder, og antallet vokser langsomt med et par nye tilslutninger om året. Mulighederne for større udvidelser er begrænsede, da det kræver høj opbakning fra beboerne. En ny udstykning ved Grankoglevej kan dog potentielt give flere fjernvarmekunder i fremtiden.