Politisk aftale skal sikre hurtigere adgang til elnettet

Klimamonitor:
Politisk aftale skal sikre hurtigere adgang til elnettet

Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er den tidligere fremlagte akutplan for elnettet nu blevet til en politisk aftale og samtidig fulgt op af ny lovgivning. Det skriver Klimamonitor.

Aftalen erstatter det nuværende først-til-mølle-princip med en prioriteringsmodel, der giver Energinet og netselskaberne bedre mulighed for at fordele den begrænsede kapacitet i elnettet.

Formålet er at håndtere det store pres på nettet, indtil der er gennemført mere varige udbygninger. De nye regler forventes at træde i kraft 12. oktober og får betydning for virksomheder og forsyningsselskaber, der søger nettilslutning.

- Situationen i vores elnet er dybt alvorlig. Pladsen i elnettet er blevet en knap ressource, og det kan bremse både elektrificeringen og den grønne omstilling. Derfor er jeg rigtig glad for, at et bredt flertal nu har stemt for akutplanen, siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.

*****

NB Forsyning & Klima:
Nye prioriteringsregler skal frigøre plads i elnettet – Dansk Fjernvarme ønsker flere tiltag

Et bredt flertal i Folketinget vedtog torsdag formiddag en ny model for prioritering af tilslutninger til elnettet, som skal erstatte først-til-mølle-princippet. Det skriver NB Forsyning & Klima.

Modellen opdeler projekter i fire kategorier og skal give bedre mulighed for at tilslutte samfundskritiske og elektrificerende projekter.

For fjernvarmesektoren er det væsentligt, at nye elbaserede fjernvarmeanlæg prioriteres højt, mens Dansk Fjernvarme samtidig efterlyser hurtig afklaring af, hvordan reglerne konkret skal administreres, når loven træder i kraft den 12. oktober.

- Det er vigtigt, at elkedler anerkendes som en naturlig del af elektrificeret varmeproduktion og fjernvarme, og ikke fejlagtigt sidestilles med batterier og andet energilagring, siger direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme.

*****

Energy Supply:
Batteribranchen ser ny mulighed i elnettets akutplan

Ifølge Energy Supply vurderer Batteribranchen, at Folketingets netop vedtagne akutplan for elnettet kan styrke batteriers rolle i det pressede elnet.

Selvom batterianlæg fortsat er placeret i den laveste prioriteringskategori for nettilslutning, åbner aftalen mulighed for opprioritering af projekter, der bidrager til en bedre udnyttelse af elnettets kapacitet.

Brancheforeningen peger især på, at fokus på netvenlighed kan give batterier en mere central rolle i fremtidige tilslutningsvurderinger.

- Det er blevet endnu mere aktuelt. Vi har en måde at gøre batterier utroligt netvenlige ved at lade dem udnytte kapaciteten i elnettet bedre, siger Batteribranchens direktør, Svend Elberg Thomsen, om branchens forslag om såkaldt styrbar adgang til elnettet.

Energinet skal nu vurdere projekternes bidrag til elnettet og vejlede netkunderne.

*****

NB Forsyning & Klima:
Regeringen mangler fortsat plan og mål for udfasning af importeret biomasse

NB-Forsyning & Klima beretter, at regeringen endnu ikke har fastlagt en konkret tidsplan eller et måltal for udfasning af importeret biomasse.

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa fastholder ambitionen om at udfase biomassen så hurtigt som forsvarligt, men understreger, at der først skal udarbejdes et tilstrækkeligt analysegrundlag.

- Stopper brugen af biomasse i hovedstaden i dag, vil der komme til at mangle varme i radiatoren og varmt vand i hanen, siger Gorm Elikofer, direktør for Energi i HOFOR, til NB-Forsyning & Klima.

Samtidig efterlyser flere aktører i energisektoren klarhed om konsekvenserne for forsyningssikkerhed og økonomi. Ministeriet oplyser, at en konkret politisk ambition endnu ikke er fastlagt og derfor ikke indgår i de nuværende energifremskrivninger.

*****

Altinget:
Regeringen fastholder flere solceller og vindmøller, men nedtoner 2030-mål

Klima- og energiminister Samira Nawa fastholder, at der skal etableres mere vedvarende energi på land, men hun vil ikke længere klart fastholde ambitionen om at firedoble produktionen fra solceller og landvind inden 2030.

Altinget fortæller, at regeringens seneste fremskrivninger viser, at produktionen af grøn strøm på land forventes at blive 2,4 gange større i 2030 end i 2021, mens en firedobling først vurderes mulig omkring 2040.

- Vi står ved de aftaler, vi tidligere har indgået, men vi er også nødt til at have en realisme, siger klima- og energiminister Samira Nawa til Altinget.

For fjernvarme- og energisektoren peger regeringen blandt andet på lavere efterspørgsel efter grøn strøm, højere nettilslutningsomkostninger og udviklingen på havvindsområdet som årsager til den ændrede forventning.

Regeringen understreger samtidig, at den samtidig vil fremme udbygningen gennem bedre lokale incitamenter og har fjernet loftet over antallet af landvindmøller.

*****

EnergiWatch:
Lavere gaslagre og geopolitisk uro kan give fortsat prisudsving i vinteren

De europæiske energimarkeder går ifølge EnergiWatch ind i vinteren med betydelig usikkerhed som følge af relativt lavt fyldte gaslagre, forstyrrelser i LNG-forsyningerne fra Golfen og udsigt til fortsat geopolitisk uro.

Ifølge energihandelsselskabet Danske Commodities kan det føre til fortsatte udsving i gas- og energipriserne gennem vinteren. Selskabet forventer dog, at et mildere vintervejr kan dæmpe presset på gaslagrene, som aktuelt ligger under det normale niveau for årstiden.

- Den usikkerhed vi har set det seneste halve år, vil vi efter alt at dømme opleve i noget tid endnu. Jeg forventer, at usikkerheden forplanter sig i en vis volatilitet, hvor vi vil se udsving over vinteren, siger Jan Mark Sørensen, risikochef i Danske Commodities.

*****

NB Forsyning & Klima:
Usikkerhed om CCS kan udfordre klimamålet for 2030

Ifølge Klimaprogram 2026 vurderer regeringen fortsat, at 70-procentsmålet for reduktion af drivhusgasser i 2030 kan nås, men kun med en margen på 0,4 mio. ton CO2e. Det skriver NB Forsyning & Klima.

Programmet peger på betydelige usikkerheder i klimaregnskabet, særligt omkring CO2-fangst og -lagring (CCS), hvor risikoen primært er, at reduktionerne bliver lavere end forventet.

- Vi er kommet et godt stykke ad vejen, men vi er ikke i mål. Vi kan ane vejen til 2030, men med en margen på 0,4 millioner ton CO2, så skal der altså ikke mange forsinkelser til, før den margen er væk, siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.

Aftalen med Aalborg Portland om fangst af 1,25 mio. ton CO2 årligt fra 2030 er en central del af denne usikkerhed. Samtidig vurderes det, at landbruget ikke er på vej til at nå sit sektormål for 2030.

*****

Energy Supply:
Flere interesserede købere forsinker salg af Odsherred Forsyning

Ifølge Energy Supply er der ud over energiselskabet Ewii nu en til to yderligere interesserede købere til Odsherred Forsyning. Det oplyser bestyrelsesformand for Odsherred Varme, Lars Therkildsen.

Salgsprocessen er blevet forlænget, blandt andet fordi potentielle købere skal gennemgå omfattende materiale om forsyningen, særligt de økonomiske forhold i varmeselskabet efter konkursen i 2025.

Netop den økonomiske oprydning i varmeselskabet er ifølge Lars Therkildsen årsag til, at et salg endnu ikke er faldet på plads.

- Især varmeselskabet har været i økonomiske vanskeligheder, og der er selvfølgelig et behov for, at potentielle købere kan orientere sig i det materiale, der ligger, sagde han tirsdag til Energy Supply.

Odsherred Forsyning forventer nu, at et salg tidligst kan være på plads om seks til ni måneder.

*****

Fyns Amts Avis:
Svendborg Fjernvarme varsler højere varmepriser som følge af stigende gasomkostninger

Svendborg Fjernvarme har varslet, at selskabet forventer at hæve varmepriserne med 18 procent fra januar 2027. Baggrunden er især en forventet stigning i gasprisen på 45 procent fra 2026 til 2027 samt højere gasafgifter og CO2-kvotepriser.

Fyns Amts Avis skriver, at det for et standardhus på 125 kvadratmeter vil løfte den årlige varmeregning til lidt over 15.000 kroner. De endelige takster fastlægges først i november 2026.

Svendborg Fjernvarme oplyser desuden, at et nyt produktionsanlæg forventes at være i fuld drift fra 2029. Moderniseringen skal reducere gasforbruget og gøre varmeproduktionen mere effektiv med henblik på at skabe mere stabile varmepriser på længere sigt.

*****

B.T.:
Flere danskere sikrer sig mod stigende energipriser før vinteren

B.T. skriver, at Danmarks største energiselskab, Andel Energi, her og nu oplever en markant stigende interesse for løsninger, der kan beskytte mod højere energiudgifter.

Salget af fastprisaftaler på el og gas er mere end tidoblet hen over sommeren sammenlignet med året før, mens salget af varmepumper er steget med 430 procent.

Udviklingen sker på baggrund af forventninger om stigende priser på gas og el i den kommende vinter, hvilket især kan få betydning for husstande med gas som primær varmekilde.

- Vi oplever lige nu, at danskerne vil være på forkant med udviklingen og sikre sig, før det er for sent, siger Marlene Holmgaard Fris, administrerende direktør i Andel Energi.

*****

EnergiWatch:
Ny økonomidirektør i Argo skal styrke selskabet i et presset affaldsmarked

Peder Kongsted tiltræder som økonomidirektør i ARGO den 1. november. Ifølge EnergiWatch kommer han fra stillingen som administrerende direktør i Powermart og får blandt andet ansvar for at prioritere langsigtede investeringer og bidrage til økonomiske beslutninger i samarbejde med Argos ni ejerkommuner.

Argo fremhæver, at hans erfaring fra energi- og forsyningssektoren skal understøtte selskabets arbejde i et mere konkurrenceudsat affaldsmarked.

- Peder har et skarpt blik for økonomi og risiko og kender forsynings- og energisektoren indefra. Han skal være med til at drifte ARGO i et konkurrenceudsat affaldsmarked og sikre et solidt grundlag for de beslutninger, vi træffer sammen med vores ni ejerkommuner, siger Jeppe Danø, direktør i Argo.

*****

EnergiWatch:
Netselskab styrker beredskabet efter skærpet trusselsvurdering

Ifølge EnergiWatch har Forsvarets Efterretningstjenestes nye vurdering af den russiske hybridtrussel fået netselskabet N1 til at indkalde beredskabsteamet og intensivere dialogen med myndighederne.

Selskabet forbereder sig på scenarier med sabotage, spionage og cyberangreb i et omfang, man ikke tidligere har arbejdet med.

- Vi kigger ind i scenarier, hvor vi skal håndtere sabotage, spionage og cyberangreb i et omfang, som vi ikke har set tidligere, siger N1’s beredskabschef Ronni Weber-Andersen til EnergiWatch.

Energistyrelsen har samtidig opfordret energisektoren til at skærpe sikkerheden, og klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa overvejer at hæve trusselsniveauet yderligere.

N1 oplyser desuden, at selskabet allerede har investeret et trecifret millionbeløb i fysisk og digital sikkerhed og forventer yderligere investeringer de kommende år.