Fjernvarmebranchen efterlyser fast slutdato for gas til boligopvarmning
LÆS I DAG:
Analyse peger på skæv behandling af fjernvarme i energimærker.
Roskilde ser CO2-fangst som afgørende for klimamål.
13 EU-lande vil sætte ny lovgivning på pause for at rydde op i reglerne.
Lokale borgere frygter konsekvenserne af planlagt energipark ved Ødis-Bramdrup.
Datacenter på Falster ramt af ny prioritering i elnettet.
EU's voksende atomkraftalliance kan ændre energipolitikken.
NB Forsyning & Klima:
Fjernvarmebranchen efterlyser fast slutdato for gas til boligopvarmning
Fjernvarmebranchen efterlyser et tydeligere politisk signal om udfasningen af gas til boligopvarmning. Det skriver NB Forsyning & Klima på bagkant af en konference – Energipolitisk Åbningsdebat – på Christiansborg.
På konferencen pegede både fjernvarmeselskaber og flere politikere på, at den manglende slutdato skaber usikkerhed blandt de sidste gaskunder.
- Det, der hjælper allermest, er, hvis politikerne og især ministeren vil stille sig op og sige: 'Vi mener stadigvæk, at der skal være en udfasning af gas, og at det skal ske per 2035', siger Bjørk Paamand Olsen, fjernvarmechef i Vestforbrænding, til NB-Forsyning & Klima.
Branchen vurderer, at en klar deadline vil gøre det lettere at få flere husstande til at vælge fjernvarme eller andre alternativer til gas. Samtidig understregede flere politikere, at udfasningen skal tage hensyn til boligejere med begrænsede økonomiske muligheder.
*****
GridTech:
Analyse peger på skæv behandling af fjernvarme i energimærker
Ifølge EnergiWatch viser en ny analyse fra tænketanken Kraka, at de nuværende regler for energimærkning favoriserer varmepumper frem for fjernvarme.
Analysen vurderer, at forskellen øger det samlede renoveringsbehov i den danske bygningsmasse og kan gøre det dyrere at opfylde EU's krav om en klimaneutral bygningsmasse.
Hvis fjernvarme og varmepumper blev sidestillet i beregningerne, ville en langt større del af boligmassen opnå bedre energimærker, og det samlede forbedringsbehov ville falde fra 75 til 51 procent.
Analysen peger samtidig på, at en fortsat favorisering af varmepumper kan øge belastningen af elnettet og svække fjernvarmens rolle i energisystemet.
- Hvis vi fortsætter med primærenergifaktorer, der favoriserer varmepumper, så kan det gå ud over fjernvarmesystemet. Og det er et problem, for fjernvarmesystemet hjælper det samlede energisystem, siger Ulrik Beck, konstitueret direktør for Climate & Energy Research Institute (Ceri).
*****
WasteTech:
Roskilde ser CO2-fangst som afgørende for klimamål
WasteTech skriver, at CO2-fangst på Argos affaldsforbrænding er blevet en central forudsætning for, at Roskilde Kommune kan nå målet om CO2-neutralitet i 2040.
Kommunens klimaråd har konstateret, at delmålet for 2030 ikke kan nås, blandt andet på grund af aflyste fjernvarmeprojekter og forsinkelser i realiseringen af CO2-fangst.
Samtidig peger kommunen på, at de økonomiske vilkår i statens CCS-pulje gjorde det urealistisk for Argo at deltage, og der efterlyses derfor et nyt statsligt udspil.
- Vi kan stadig nå vores klimamål for 2040, hvor vi skal være CO2-neutrale. Men det er en forudsætning, at staten kommer på banen med et nyt udspil, siger Jeppe Trolle (B), formand for klima- og miljøudvalget.
*****
Altinget:
13 EU-lande vil sætte ny lovgivning på pause for at rydde op i reglerne
Danmark foreslår sammen med 12 andre EU-lande, at EU afsætter et helt år til at implementere og forenkle eksisterende lovgivning, før der fremsættes nye regler. Det skriver Altinget.
Formålet er at reducere administrative byrder og gøre det lettere at drive virksomhed i EU. Landene peger blandt andet på høje energipriser, klimaforandringer og skærpet global konkurrence som begrundelser for initiativet.
Forslaget kan få betydning for energi- og forsyningssektoren, fordi nye EU-regler på området i udgangspunktet skal begrænses i perioden. Derfor er der også kritikere af forslaget.
- Det er ganske risikabelt at trykke på stop-knappen i sådan en situation, siger Nicolai Bech Kofoed, senioranalytiker med fokus på EU- og energipolitik i Concito, som advarer mod at udsætte ny lovgivning på energiområdet.
*****
JydskeVestkysten:
Lokale borgere frygter konsekvenserne af planlagt energipark ved Ødis-Bramdrup
Ifølge JydskeVestkysten møder planerne om en stor energipark med vindmøller og solceller vest for Ødis-Bramdrup ved Kolding betydelig modstand fra lokale beboere.
- Vi har ingen intentioner om at komme til at bo i en industripark, og vi synes, at det er mærkeligt, at der er nogen, der skal tjene så mange penge på det, siger Carla Kastberg, beboer i Højrup, til JydskeVestkysten.
Flere frygter faldende boligpriser, ændrede landskaber, støj fra anlægsarbejdet og negative konsekvenser for lokalsamfundet.
Projektet udvikles af European Energy og Eurowind Energy i samarbejde med lodsejere, og Kolding Byråd ventes at tage stilling til det endelige plangrundlag i begyndelsen af 2027.
*****
NB Forsyning & Klima:
Datacenter på Falster ramt af ny prioritering i elnettet
Guldborgsund Kommune har bedt om foretræde for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, efter at regeringens nye prioriteringsmodel for elnettet har sendt datacentre bagerst i køen til nettilslutning. De frygter for, hvorvidt det vil hindre etableringen af et lokalt datacenter.
NB Forsyning & Klima skriver, at kommunen allerede har solgt 35 hektar jord til GARBE Data Centers, som planlægger et datacenter på 350 MW i Business Park Falster.
Kommunen fremhæver, at projektet kan udnytte lokal overskudsproduktion fra sol og vind samt levere overskudsvarme til fjernvarmen, hvor der allerede er interesse for varmeleverancer til omkring 7.000 kunder i første fase.
- Vi har en europæisk aktør, der gerne vil bygge et datacenter i Guldborgsund Kommune, og hvor vi på den måde også får mulighed for at bruge den overskudsstrøm, som vi har i dag, siger borgmester Simon Hansen til NB-Forsyning & Klima.
*****
Altinget:
EU's voksende atomkraftalliance kan ændre energipolitikken
Støtten til atomkraft blandt EU-landene vokser, skriver Altinget, og en alliance af atomkraftvenlige lande kan snart opnå kvalificeret flertal i Ministerrådet.
Det kan få betydning for kommende energipolitiske beslutninger, herunder hvordan EU prioriterer atomkraft i forhold til vedvarende energi og adgang til investeringsmidler.
Samtidig peger en ny analyse fra Tænketanken Europa på behovet for en fælles europæisk strategi for forsyning af atombrændsel, da flere medlemslande fortsat er afhængige af russiske leverancer.
Udviklingen kan også få betydning for Danmark og de europæiske elpriser, fordi energimarkederne er tæt forbundne.
- Derfor kan Danmark også have en interesse i at sikre en bedre forsyning af atomkraftbrændsel. Uanset om man ønsker flere eller færre reaktorer i Europa, siger Alfred Arnborg, energianalytiker i Tænketanken Europa.