Gå til hovedindhold

Fleksibilitet og investeringstidspunkt forklarer store prisforskelle i fjernvarmen

LÆS I DAG: Fusion mellem Sønderborg Varme og Sonfor Varme opgives efter forundersøgelse.
Fra nytår stiger prisen på varme fra Kjellerup Fjernvarme.
SK Varme vil droppe noget af udrulning af fjernvarme.
Energinet gør klar til at behandle ventende eltilslutninger.
Tyskland afviser at åbne for ny debat om EU's kommende CO₂-kvotesystem.

13. nov. 2026

Indhold

    NB Forsyning & Klima:
    Fleksibilitet og investeringstidspunkt forklarer store prisforskelle i fjernvarmen

    De store forskelle i fjernvarmepriser mellem danske selskaber bunder bl.a. i mulighederne for fleksibel varmeproduktion og tidspunktet for investeringer i anlæg og ledningsnet. Det fremgår af NB Forsyning & Klima.

    GEV Varme i Billund Kommune lå i august blandt landets billigste selskaber med en årlig varmeregning på under 10.000 kroner for et standardhus, mens Sonfor Varme på Nordals lå væsentligt højere.

    GEV peger på et bredt miks af produktionsanlæg og tidlige investeringer i blandt andet elpatroner og akkumuleringstanke som væsentlige årsager til de lave priser.

    - Årsagen til det er egentlig ganske simpel. Det er fleksibilitet. Vi har relativt mange forskellige komponenter at spille på i vores setup, siger René Heiselberg Gier, direktør i GEV Varme, til NB Forsyning & Klima.

    Sonfor fremhæver derimod, at selskabets nye fjernvarmenet er etableret under corona- og energikrisen, hvor anlægsomkostningerne steg markant.

    *****

    NB Forsyning & Klima:
    Fusion mellem Sønderborg Varme og Sonfor Varme opgives efter forundersøgelse

    Der bliver ikke arbejdet videre med planerne om at fusionere Sønderborg Varme og Sonfor Varme, fremgår det af NB Forsyning & Klima.

    En forundersøgelse har vist, at en sammenlægning umiddelbart ikke vil give en økonomisk gevinst for forbrugerne, og en enig styregruppe har derfor stoppet processen.

    - Det er ærgerligt, at det ikke er lykkedes at finde et tilstrækkeligt grundlag for en fusion. Vi så et potentiale i at samle kræfterne og skabe et endnu stærkere fundament for fjernvarmen i Sønderborg-området, siger borgmester Erik Lauritzen (S) til selskabernes hjemmeside.

    Selskaberne peger blandt andet på forskellige økonomiske forudsætninger og udfordringer med at harmonisere varmepriserne.

    Sønderborg Kommune havde afsat 1,315 mio. kr. til undersøgelsen, og de resterende midler tilbageføres nu til kommunen.

    👉 Læs også: Sammenlægning er aflyst i Sønderborg

    *****

    Midtjyllands Avis:
    Fra nytår stiger prisen på varme fra Kjellerup Fjernvarme

    Kjellerup Fjernvarme har besluttet at hæve den variable varmepris med fem procent til 710,06 kroner per MWh som følge af stigende driftsudgifter, fremgår det af Midtjyllands Avis. Det svarer til omkring 453 kroner ekstra om året eller cirka 38 kroner om måneden.

    Ifølge Kjellerup Fjernvarmes formand, Benny Thomsen, skyldes stigningen, at fjernvarmeselskabet i forbindelse med budgetlægningen for 2027 har kunnet se, at flere af de variable omkostninger er på vej op.

    - Vi kan se skriften på væggen. Nogle af vores variable udgifter stiger, og fordi vi driver værket efter hvile-i-sig-selv-princippet, er vi nødt til at reagere på, at udgifterne stiger, siger han.

    Benny Thomsen understreger, at varmeprisen fremover både kan stige og falde afhængigt af udviklingen i energi- og råvaremarkederne.

    *****

    Sjællandske:
    SK Varme vil droppe noget af udrulning af fjernvarme

    Fjernvarmeselskabet SK Varme A/S har fremsendt forslag til Slagelse Kommune om fjerne kravet om fjernvarmeforsyning i et par områder under projektet ”Slagelse Syd 2027”. I alt er der ifølge Sjællandske tale om 48 bygninger.

    Det fremgår, at beslutningen får en anbefaling med på vejen af Klima- og Miljøudvalget, mens den endelige beslutning er hos byrådet.

    SK Varme begrunder sit ønske med manglende opbakning til projektet. Vedtager byrådet en afkobling af projektområdet Slagelse Syd, vil området blive omlagt fra varmeforsyningsområde til individuel opvarmning.

    SK Varme har også tidligere haft et lignende ønske for et andet område – også med årsag i for lille tilslutning. Det ønske godkendte byrådet på dets seneste møde 27. oktober.

    *****

    Børsen:
    Energinet gør klar til at behandle ventende eltilslutninger

    Energinet forventer, at de i løbet af november kan give svar på de første ansøgninger om nettilslutning efter forårets stop for nye tilslutninger. Det beretter Børsen.

    Mere end 300 projekter er i kø, herunder elektrificering af industri, vedvarende energianlæg og fjernvarmeprojekter.

    Ikke alle vil få adgang med det samme, men Energinet prioriterer blandt andet almindelige forbrugere, samfundskritiske funktioner og en del projekter inden for elektrificering og grøn energi.

    Netselskaberne N1 og Cerius-Radius forbereder sig på hurtigt at kunne indgå aftaler, når svarene kommer.

    - Vi glæder os til, at det kommer, så vi får mulighed for at få tilsluttet de kunder, der godt kan være fleksible, siger Lise Bering, direktør i N1, om det nye produkt for afbrydelig netadgang, som skal gøre det muligt at tilslutte flere kunder trods begrænset kapacitet i elnettet.

    *****

    Altinget:
    Tyskland afviser at åbne for ny debat om EU's kommende CO₂-kvotesystem

    Ifølge Altinget går Tysklands kansler Friedrich Merz nu klart imod forsøg på at koble forhandlingerne om EU's eksisterende kvotehandelssystem (ETS-1) sammen med debatten om det kommende ETS-2, der fra 2028 skal omfatte transport og bygninger.

    Den tyske kansler advarer om, at ændringer i kvotesystemet kan skabe usikkerhed for virksomhedernes investeringer og svække troværdigheden i EU's klimapolitik.

    - ETS er et velfungerende, markedsbaseret system, som vi ikke må sætte spørgsmålstegn ved. Europæiske virksomheder i energi- og industrisektoren har opbygget deres forretningsmodeller ud fra forventningen om pålidelige CO₂-prissignaler, skriver Tysklands kansler Friedrich Merz i sit brev til EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen.

    For energi- og forsyningssektoren gælder det, at ETS fortsat er et centralt redskab i EU's grønne omstilling, mens medlemslandene er dybt uenige om systemets fremtidige udformning.

    Sidst opdateret: 13. november 2026

    Andre klikkede på...