Gå til hovedindhold
Distribution & Lagring
Analyser & Udvikling

Masterplan for renovering af ledningsnet

Fjernvarmeselskaber kan gennem planlægning af deres fjernvarmesystem sikre konkurrencedygtig fjernvarme. Planlægningen kan opsummeres i en masterplan med fire tiltag.

25. jun. 2019
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk
  • Læs op

Indhold

    De varmeprisstigninger der for tiden observeres i nogle fjernvarmeområder gør, at nogen sætter spørgsmålstegn ved om fjernvarme giver mening i mindre områder eller om det er muligt for fjernvarmeværkerne at optimere deres systemer således at varmeprisstigningerne kan minimeres og på sigt sænkes.

    Planlægning af fjernvarmesystemet og dimensionering af ledningsnettet for det enkelte fjernvarmeselskab kan være med til, at sikre konkurrencedygtig fjernvarme.

    Analysen tager udgangspunkt i et mindre fjernvarmesystem med knap 150 forbrugere og sætter fokus på tekniske analyser og dimensionering af ledningsnettet og sammenholder det med andre vigtige elementer som investering i ny produktionskapacitet, varmetæthed i fjernvarmesystemet og potentielle konsekvenser ved ophævelse af forbrugerbindinger.

    Der opstilles i analysen flere forskellige scenarier for optimering af et eksisterende fjernvarmesystem, samt hvilken betydning dette har for varmeprisen. De forskellige scenariers varmepris sammenlignes med individuel opvarmning for at vurdere fjernvarmens konkurrenceevne.

    Der findes fire tiltag, der tilsammen danner, hvad man kan kalde en masterplan for et fjernvarmesystem.

    De fire tiltag er:

    • fortætning af fjernvarmesystemet,
    • reduktion af fremløbstemperatur,
    • investering i nye varmeproduktionsenheder og
    • renovering af ledningsnet.

    Det er vigtigt, at fjernvarmeselskaberne tænker i robuste løsninger, når de planlægger deres fremtidige investeringer i både ledningsnet og varmeproducerende anlæg. De fire tiltag er med til at fremtidssikre fjernvarmesystemet og sikre, at forbrugerne også på den lange bane har lave fjernvarmepriser.

    Selvom ledningsrenovering på kort sigt ofte vil forhøje varmeprisen, kan det betale sig på den lange bane. Ledningsrenovering og investering i en eldrevet varmepumpe kan øge fjernvarmens robusthed. Dette gælder specielt i forhold til muligt frafald af kunder ved et eventuelt ophør af forblivelsespligten.

     

    Masterplan for renovering af ledningsnet

    Se også