Gå til hovedindhold
Temadag
Sektorintegration
Distribution & Lagring
Afholdt

Temadag om energilagre

Energilagre skal betragtes som et strategisk værktøj, der fungerer i sammenspil mellem varme- og elmarkedet. Men hvordan kan energilagre give værdi, og hvordan fungerer de?

Temadagen blev afholdt i Kolding den 23. maj 2024.

Den grønne omstilling er i høj grad baseret på vedvarende energi fra sol og vind. Det betyder, at både energiproduktionen og elpriserne svinger. I takt med at flere varmeselskaber investerer i elkedler og varmepumper, er varmelagrene et centralt værktøj til at sikre lave priser og en balanceret produktion. 

Ud over at se på elmarkedets muligheder er det vigtigt, at lageret ses i samspil med produktionsanlægget. Der er flere forskellige termiske lagre på markedet og under udvikling baseret på forskellige teknologier.

Temadagen vil give dig indsigt i energilagringsteknologier og det strategiske sammenspil med det øvrige energisystem, med fokus på fjernvarmens rolle som varmeproducent.

Er temadagen noget for dig?

Temadagen er for dig, der er beslutningstager hos et fjernvarmeselskab eller rådgiver indenfor energiproduktion og lagring.

Der er kaffe og morgenbrød klar fra kl. 9.00.

09.30 Velkomst
Maria Dahl Hedegaard, Dansk Fjernvarme 

09.35 Perspektiv for anvendelse af energilagre i fjernvarmen
Jens Christian Nielsen, Dansk Fjernvarme 

10.00 Fremtidens energiplanlægning med fokus på energilagerets rolle
Per Alex Sørensen, PlanEnergi 

10.30 Pause 

11.00 Lagring i varmeakkumuleringstanke, strategiske overvejelser om investering og drift i forhold til den øvrige varmeproduktion
Teddy Norre, Aalborg Forsyning

11.30 Damvarmelager i praksis og i forhold til den øvrige varmeproduktion og fjernvarmenettet
Finn Bruus, VEKS

12.00 Frokost 

12.45 Hvordan kan varmelagring i sten spille en rolle i forhold til balancering af el- og varmesystemet?
Henrik Pranov, CEO, Heliac

13.15 Saltlagre kan udnytte faseskiftet til at lagre varmen
Hvilke muligheder giver det for fjernvarmeselskaberne i forhold til produktion af el og varmesystemet?
Thomas Ejstrup Kjelgaard, Aalborg Forsyning (online)

13.45 Kaffe & kage 

14.15 Højtemperaturlagring af energi i salt kan give kraftvarmeværker nyt liv
Hvad betyder det set fra varmeselskabets perspektiv?
Marjo Lahtimo og Christian Nygaard Sørensen, Bornholms Energi & Forsyning (online) 

14.45 Perspektiv i forhold til systemintegration. Hvornår kommer batterierne?
Thomas Meier Sørensen, DaCES Dansk Center for Energilagring

15.15 Opsamling og afslutning
Maria Dahl Hedegaard, Dansk Fjernvarme 

15.30 Tak for i dag

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest torsdag den 16. maj 2024.

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.