Introduktion til elmarkedet
Udviklingen på elmarkedet får stadig større betydning for planlægningen af varmeproduktionen i fjernvarmesektoren. Mange fjernvarmeselskaber er i dag både elproducenter og elforbrugere, og det stiller nye krav til forståelsen af, hvordan elmarkedet fungerer.
På kurset får du en introduktion til elmarkedets grundlæggende opbygning og til, hvordan markedet bidrager til at sikre balancen mellem elproduktion og elforbrug. Du får blandt andet indblik i, hvordan prissætningen foregår på spotmarkedet og intraday-markedet, og hvilke regler der gælder for bud på elmarkedet.
Kurset giver også eksempler fra praksis på, hvordan fjernvarmeselskaber arbejder med køb og salg af el, samt hvilke aktører der opererer på markederne.
Formålet er at give dig et bedre overblik over elmarkedets mekanismer og over de muligheder og rammer, der gælder for fjernvarmesektoren.
Er kurset noget for dig?
Kurset er for dig, der arbejder med eller skal arbejde med elmarkedet, men gerne vil klædes på og lære de grundlæggende begreber og den grundlæggende struktur at kende.
Har du allerede godt kendskab til elmarkedet, så er kurset 'Introduktion til systemydelser' en god mulighed for dig.
Der er kaffe og morgenbrød klar fra kl. 8.45.
09.15 Velkomst og præsentation
Tine Louise Jensen, Dansk Fjernvarme
09.30 Introduktion til elmarkedet
Ulrik Møller, Danish Enegy Economics
10.30 Pause
10.45 Regler for bud på elmarkedet
Ulrik Møller, Danish Enegy Economics
12.00 Frokost
12.45 Erfaringer fra fjernvarmeanlæg med købs- og salgsbud på børsen
Christian Bjørn / Jakob Krogshave Laursen, Danske Commodities
14.15 Kaffe og kage
14.30 Cases og løbende opsamling
Ulrik Møller, Danish Energy Economics
15.45 Afslutning og evaluering
16.00 Tak for i dag
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før kursusstart.
Praktisk information og betingelser
Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:
Praktisk information og betingelser
Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.
Tilmelding