Gå til hovedindhold
Webinar
Jura
Projekter & Planlægning

Webinar om garantiprovisioner

Dansk Fjernvarme har nu offentliggjort vores bud på, hvordan garantiprovisionsreglerne skal forstås og anvendes. Deltag i webinaret for at få en gennemgang af vores anbefalinger og bliv klogere på emnet.

Reglerne om garantiprovisioner for lån til fjernvarmeprojekter fremgår af EU’s statsstøtteregler og af varmeforsyningsloven. Efter Dansk Fjernvarmes opfattelse indebærer reglerne følgende:

Kommunen skal foretage individuelle vurderinger af, hvilket regelsæt provisionen skal fastsættes efter, og hvor høj provisionen skal være, for hver enkelt kommunegaranti for lån til fjernvarmeprojekter. De vurderinger, som det indebærer, fremgår af følgende figur:


Først skal kommunen vurdere, hvilket regelsæt provision skal fastsættes efter.
Det afhænger af to ting:

  • Om garantien opfylder betingelserne for at udgøre statsstøtte efter EU-reglerne. Det afgørende er her, om der konkret er en konkurrence, som garantien kan fordreje, eller om garantien konkret kan påvirke samhandlen i EU.
  • Om garantien kan ydes som tilladt støtte efter EU-reglerne. Det afgørende er her, om garantien kan ydes efter en generel fritagelse fra statsstøttereglerne (gruppefritagelse), om den kan ydes efter en undtagelse (for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse), eller om størrelsen af fordelen ved garantien ligger under en af minimumsgrænserne (de minimis reglerne).

Hvis kommunen vurderer, at garantien ikke udgør støtte eller kan ydes som tilladt støtte, skal provisionen fastsættes efter de danske regler i varmeforsyningsloven. Provisionen skal i givet fald dække kommunens konkrete risiko uden indregning af en fortjeneste. Hvis kommunen modsat vurderer, at garantien vil udgøre støtte og ikke kan ydes som tilladt støtte, skal provisionen fastsættes efter  EU’s statsstøtteregler. Provisionen skal i givet fald dække både kommunens risiko og en markedsmæssig fortjeneste, så fordelen ved garantien elimineres.

På webinaret kan du høre meget mere om det og desuden:

  • at provisionen efter Dansk Fjernvarmes opfattelse normalt bør fastsættes efter reglerne i varmeforsyningsloven
  • at kommunen i givet fald skal vurdere den konkrete og faktiske risiko ved at stille garanti for hvert enkelt lån til fjernvarmprojekter.

Du kan læse mere om garantiprovisioner her (kræver login).

Er webinaret noget for dig?

Webinaret henvender sig til fjernvarmeselskaber, kommuner og rådgivere, som er interesserede i reglerne om garantiprovisioner og opgørelsen af kommuners faktiske risiko ved garantistillelse.

Alle deltagere vil få adgang til en optagelse af webinaret og de viste slides i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.

Du vil senest én hverdag inden webinarets afholdelse modtage en mail med linket til webinaret samt yderligere vejledning.

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før webinaret.

Du deltager i webinaret via din computer eller tablet/smartphone. Som udgangspunkt skal du ikke bruge webcam, men det er en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabil, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi. Du har mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren via en chat.

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.