Aars Fjernvarme
Datadreven drift og net renovering.

Indtil for nylig havde Aars Fjernvarme primært brugt data til afregning, men det virkede oplagt, at man kunne bruge indsamlede data om fremløbs- og returtemperaturer og flow til at sige noget mere om tilstanden af ledningsnettet – helt ud til slutbrugerne
Ved at kombinere to typer datakilder bliver det muligt at skabe ny indsigt i ledningsnettet, som ikke tidligere kunne lade sig gøre. Fjernvarmeforsyningen leverer GIS-data om ledningsnettet og afregnings-målerdata fra eks. Kamstrup eller Diehl til Kamstrup, som omsætter dette til en digital tvilling af ledningsnettet.
Modellen kan tilgås online og anvendes direkte til optimering af driften af ledningsnettet.
Baggrund og formål
Idéen opstod hos Kamstrup med baggrund i samtaler med kunder. Der blev identificeret et behov for at anvende målerdata til andet og mere end afregning af forbrugerne. Der manglede et optimeringsværktøj.
I Heat Intelligence kobles temperatur- og flowdata med GIS-data om ledningsnettet. GIS-data omfatter ledningslængder, ledningsdiametre, isoleringsgrad og alder på rør.
Der er tale om et kommercielt produkt, hvor Aars Fjernvarme har været tætte sparringspartnere på den løbende udvikling af systemet.
Når vi prioriterer hvilke områder, der skal renoveres, gør vi det nu langt overvejende med baggrund i analyser fra Heat Intelligence om varmetab og/eller manglende varmeleverance.
Effekt og værdi
Aars Fjernvarme har fået en helt ny indsigt i deres net. Temperaturerne kan følges til og retur fra hver kunde og dette kan kobles til flowet i hver stikledning – sammenholdt med rørenes længde, dimensioner, isolering og alder. Det er en meget værdifuld viden, når man skal følge tilstanden i nettet og planlægge renoveringer og udskiftninger. Aars Fjernvarme kan nu langt hurtigere identificere problemer i form af uforholdsmæssigt store varmetab og kan langt bedre vurdere, hvilke omløb der kan undværes, og omvendt finde steder, hvor det måske midlertidig er nødvendigt at opsætte et omløb på grund af manglende efterspørgsel.
Efterhånden som Aars Fjernvarme får optimeret nettet, kan fremløbstemperaturen sænkes yderligere og dermed reduceres ledningstabet.
Aars Fjernvarme arbejder løbende på at sænke forbrugernes returløbstemperatur, da det direkte reducerer varmetabet fra returledningerne og øger deres energiproduktion på affaldsenergianlægget, der omfatter røggaskondensering. Returløbstemperaturen er afgørende for røggaskondenseringens effektivitet. Det påvirker direkte selskabets driftsøkonomi.
Aars Fjernvarme har udover lavere frem- og returløbstemperatur også opnået en bedre forståelse af hydraulikken i ledningsnettet. Det er blevet væsentligt lettere at sikre en leverance af den ønskede temperatur hos kunderne.
Det har været en udfordring at lære Kamstrups organisation, hvordan fjernvarmeforsyninger tænker og arbejder. Aars Fjernvarme har brugt meget tid på at luse børnesygdomme ud af systemet og geare det til større forsyninger. Der er forsat udfordringer, men de løser sig forhåbentligt på sigt.
Den orange linje viser, hvor mange MWh der tabes i ledningsnettet pr. år, og søjlerne hvor mange forbrugere, der er tilsluttet ledningsnettet. Den grå linje viser det stigende antal kanalmeter (meter rør), som er nødvendig for at tilslutte flere forbrugere.
Resultatet af Heat Intelligence er grundlæggende, at Aars Fjernvarme fortsat tilslutter omkring 100 forbrugere pr. år og nedlægger kilometervis af ekstra ledningsnet, mens Aars Fjernvarme formår at sænke ledningstabet med ca. 1500 MWh/år.
Fakta
Leverandør: Kamstrup
Ansatte: 12
Varmesalg: 110 GWh
Målere 5.647
Kontaktoplysninger
Aars Fjernvarme:
Kasper Neve
kne@aarsfjv.dk
51 51 28 38
Skriv kommentar