Hvad bestemmer kommunerne?
Når det gælder kommunal planlægning kan kommunen optræde i forskellige roller: Som virksomhed, som myndighed, som ejer af forsyningsselskab og som facilitator.
Kommunen er varmeplanmyndighed for fjernvarmeselskaberne. Efter formålsparagraffen i varmeforsyningsloven skal byrådet – i samarbejde med selskaberne – lægge planer for varmeforsyningen i kommunen.
Som regel kommer fjernvarmeselskaberne selv med projektforslag, men byrådet kan også pålægge dem at lave et, fx om at et bestemt område bør have fjernvarme, eller at der skal omstilles til vedvarende energi.
Det er projektbekendtgørelsen, som beskriver, at kommunen skal:
- Planlægge varmeforsyningen og sikre, at det sker med miljøvenlige brændsler
- Behandle projektforslag og sikre at der er positiv samfunds,- selskabs og brugerøkonomi inden kommunalbestyrelsen/byrådet godkender projektet.
Fjernkøling er ikke omfattet af varmeforsyningsloven, men byrådet skal godkende eventuelle projekter. Til gengæld kan det kun godkende dem, der fremmer energieffektiv køling af bygninger. Hvis kommunen selv vil drive fjernkølingsvirksomhed, skal det være på kommercielle vilkår.
Kommunens roller
Kommunen kan arbejde med indsatser som virksomhed, som myndighed, som ejer af forsyningsselskaber og som facilitator for den grønne omstilling.
Kommunen opgør egen klimabelastning gennem grønne regnskaber. I DK2020-projektet opgøres CO2-udledningen for kommunerne som geografisk enhed.
I DK2020-projektet skal kommunen ud og involvere alle relevante aktører i kommunen som geografisk enhed, dette gælder især store virksomheder, forsyninger og borgere.
Dette bidrager væsentlig til at omstillingen tager fart. For kommunen skal at bringe alle virkemidler i spil, herunder det aktive ejerskab af forsyningsselskaber og arbejdet med at facilitere partnerskaber for omstilling lokalt for at nå i mål med DK2020 Klimaplanen
Det er nemlig hos borgerne, virksomhederne og forsyningsselskaberne, hvor der er størst potentiale for drivhusgasreduktion. Det må forventes at potentialet i kommunens egne bygninger udgør ca. 5 % af det samlede potentiale i kommunen, hvor i mod 95 % af potentialet ligger i kommunens geografi, igennem samarbejde med borgere og virksomheder.
Kommunerne kan med fordel tage udgangspunkt i de forskellige roller, de kan have i implementeringsindsatsen, for at identificere alle deres handlemuligheder:
Kommunen kan bruge sin indkøbsmuskel og efterspørge fremsynede og bæredygtige løsninger, varer og ydelser. Eksempelvis kan kommunen gennemføre energirenoveringer og gå foran med bæredygtige løsninger for kommunen som virksomhed da kommunerne ofte er væsentlige energi-forbruger. Derfor har de mulighed for at påvirke markedet gennem energirigtig adfærd og indkøb.
Kommunerne kan eksempelvis vedtage indkøbspolitikker (blandt andet for el og varme), gennemføre energibesparelser i sine egne bygninger og gå foran som et godt forbillede eksempelvis ved at vælge grønne energikilder til offentlige bygninger og udbrede lokale varmenet derudfra (også kaldet ø-varme, eller nærvarme).
Kommunen er planlægningsmyndighed for en række områder, der er centrale for en grøn omstilling. Det er navnlig varmeforsyning, affaldsplanlægning og den fysiske byplanlægning. Kommunen kan gennem varmeplanlægningen initiere omstilling af varmeforsyningen, og kommunerne er ansvarlige for godkendelse af projektforslag under varmeforsyningsloven. Overordnet set har kommuner som planmyndighed mulighed for at koordinere omstillingen af boligopvarmningen fra fossilt brændsel til løsninger med vedvarende energi og understøtte fleksibel sammenspil mellem energisystemerne. Planlægningen skal ske under hensyntagen til klima og samfundsøkonomi. Der bør blandt andet være fokus på lokal partikelforurening, støj og det æstetiske udtryk i lokalmiljøet, og med udnyttelse af lokale energikilder.
Gennem den fysiske planlægning kan kommunerne påvirke placeringen af energianlæg og forbindelser mellem landsbyerne og sætte rammerne gode varmeprojekter.
Kommunerne ejer eller finansierer en lang række af de kollektive systemer, blandt andet via kommunekredit. Som ejer kan de, i fællesskab med selskaberne, fremme den grønne omstilling. Dette gælder eksempelvis for fjernvarme, fjernkøling og affaldshåndtering. Her kan kommunen arbejde aktivt for den grønne omstilling, og gennem deres pladser i selskabernes bestyrelser og repræsentantskaber understøtte indsatsen for omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi.
Endelig kan kommunerne agere som facilitator ved for eksempel at gennemføre informationskampagner, samt indgå og facilitere partnerskaber. For eksempel gennem deres daglige virke med tilsyn af virksomheder og i dialog med borgere og erhvervsliv kan de præge lokalmiljøet.
