Gå til hovedindhold
Konverteringer
Projekter & Planlægning

Se kortet: Hvor konverterer fjernvarmeselskaberne?

Dansk Fjernvarmes medlemmer er i fuld gang med at omstille boliger fra sort til grøn varme. Se et kort med projekter fra 2021.

22. okt. 2021
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Dansk Fjernvarme vil gerne synliggøre de mange projekter fjernvarmeselskaberne er i gang med for at konvertere til fjernvarme. De er et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.

    På kortet herunder kan du se udvalgte konverteringsprojekter. Kortet bliver opdateret løbende, efterhånden som vi får kendskab til flere projekter.

     

    - Der er et behov for, at beslutningstagerne – både politikere og embedsfolk – bliver bekendt med, at fjernvarmeselskaberne både kan og vil yde deres til den grønne omstilling. Det vil vi gerne bidrage til ved at synliggøre de gode historier fra vores medlemmer på vores hjemmeside og via eksterne medier, og derfor har vi brug for at høre om medlemmernes projekter, store som små, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.

    Stort potentiale
    Fjernvarmepuljen åbnede forleden, ligesom to øvrige af de i alt fire puljer til fremme af konverteringen fra fossil varme til grøn varme; Bygningspuljen og Skrotningsordningen, er åbnet for støttesøgning. Ligesom den såkaldte Afkoblingspulje også er åbnet.

    Dansk Fjernvarme vil gerne sikre, at beslutningstagerne er opmærksomme på, at der i løbet af det første halve år i 2021 kan forventes en stribe ansøgninger til fjernvarmepuljen, som meget vel kan række ind i de efterfølgende år også.

    - Politikerne har varslet, at der kan blive tale om at tilføre de fire puljer yderligere midler fra diverse Corona- og genstartspuljer. Derfor skal vi sikre os, at beslutningstagerne har kendskab til, hvad der er på vej i fjernvarmesektoren, så eventuelt nye midler ikke fordeles efter den samme uheldige nøgle, som vi så i efteråret, siger Rune Moesgaard.

     

    Se også