Fjernvarmeselskaber: EU-forslag om opdeling af bæredygtig biomasse vil få store konsekvenser

For 10 år siden, 2012, indgik et bredt flertal i Folketinget en historisk energiaftale med et ønske om en grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energikilder.

Et ønske der igen blev bekræftet i 2019, hvor 70 procent-målsætningen så dagens lys. De politiske beslutninger medførte en massiv omstilling væk fra kul og over på biomasse. Her blev specielt træflis og træpiller nævnt som vigtige brikker væk fra fossile brændsler.

En omstilling væk fra fossile brændsler og over til vedvarende energikilder kommer ikke i et ryk – men over flere. Vi har set det med udbygningen af vindmøller de sidste 30 år, der for første gang i år kommer til at udgøre over 50 procent af den danske elproduktion.

Bæredygtig biomasse har haft og har fortsat en afgørende rolle i den grønne omstilling samtidig med, at vi ikke går på kompromis med vores forsyningssikkerhed.

Skal biomasse udgøre en mindre del af vores energiforsyning i fremtiden? Uden tvivl. Men løsningen er ikke en overforceret udfasning eller misforståede definitioner. Det handler om at gøre alternativerne mere attraktive og lettere at omstille til.

Derfor er det også ærgerligt, at der i EU forhandles om en ny definition af træbaseret biomasse i trilogen. Der forhandles lige nu om, at biomasse skal opdeles i to kategorier: "Primær biomasse", der skal omfatte al biomasse direkte fra skove, og "sekundær biomasse", der skal omfatte biomasse fra savværker.

De nye definitioner er en del af et udkast til et revideret VE-direktiv, kaldet REDIII. Et udspil der kommer bare et år efter, at REDII, hvori der kom skærpede krav til brugen af bæredygtig biomasse til energiformål, trådte i kraft.

Den danske lovgivning har taget udgangspunkt i REDII. I udkastet til revisionen lægges der op til, at "primær biomasse" ikke længere kan modtage støtte eller anvendes som virkemiddel til at opnå klimamålsætninger.

Det vil alt andet lige reducere tilliden til de lovgivende organer i forhold til branchens store investeringer i grøn omstilling, når holdninger til bestemte teknologier ændres så drastisk inden for en kort årrække i EU. Og her er Bruxelles meget langt væk fra virkeligheden i Danmark.

Biomasse i Danmark er certificeret bæredygtigt

Brugen af bæredygtig biomasse er med til at skabe en fleksibel og innovativ forsyningssektor, hvor vedvarende energikilder supplerer hinanden og sammen sikrer, at de fossile brændsler bliver fortrængt uden at kompromittere forsyningssikkerheden. Det gælder både i Danmark og i det øvrige EU.

Et af de største fordele ved brug af biomasse i sektoren er, at kilden er fornybar og kan lagres og benyttes, når andre vedvarende energikilder, som sol og vind, ikke producerer strøm.

Energikilder som vindenergi og solenergi producerer ikke energi, når forholdene ikke er til det. Her har Danmark en fleksibel energiforsyning i biomasse, der hurtigt kan indsættes i de perioder, hvor der er behov for den. Og det er den rolle biomasse også skal have i fremtiden.

I 2016 lavede energibranchen en brancheaftale om kun at benytte bæredygtig biomasse i Energisektoren. Aftalen og kravene blev senere skærpet og ophøjet til lov, og det betyder, at alt træbiomasse brugt til el- og varmeproduktion i Danmark er certificeret bæredygtigt i den forstand, at det er resttræ fra skovproduktion, og det må kun stamme fra områder, hvor kulstoflageret som minimum er stabilt – altså at der plantes flere træer end der fældes.

Ligeledes skal produktionen tage en række hensyn til biodiversitet og miljø, før vi må benytte det i Danmark.

En bæredygtigt forvaltet skov producerer først og fremmest gavntræ, det vil sige til tømmer, byggeri, møbler med videre. Restprodukter som opstår i den forbindelse – for eksempel grene og toppe, udtyndingstræ samt affald fra træindustrien – kan ikke bruges til andet kan bruges til at producere el og varme.

Prisen på tømmer er tre-fire gange højere end prisen på træ til energi. Det er således efterspørgslen på gavntræ, der driver skovbruget og ikke efterspørgslen på træ til energi.

Hvis udkastet vedtages, vil denne ressource gå tabt, og da skovforvaltningen er reguleret i lovgivningen om bæredygtighedskrav til biomasse, vil det hverken føre til forbedringer de steder, hvor skovforvaltningen er mindre reguleret, eller forbedre beskyttelsen af naturområder.

Samtidig vil det medføre forsinkelser mod målet om klimaneutralitet og forøge energipriserne i en periode, hvor netop klimamål og forsyningssikkerhed er centralt for Europa.

70 procents-målsætning skal revideres

Til sidst vil vedtagelsen af REDIII medføre en indirekte stramning af vores politiske reduktionsmål – hvor Danmark, Finland og Sverige bliver ramt hårdere end andre EU-lande, fordi det er lande, der har fulgt de hidtil gældende politiske signaler, og derfor i høj grad har omlagt energiproduktionen fra kul til biomasse for at nå klimamålsætningerne, og ikke omlægge til eksempelvis naturgas.

Hvis vi før REDIII havde 70 procent som mål i 2030, er det mere realistisk at sænke klimamålet til for eksempel 50 procent, fordi der nu vil være behov for at erstatte bioenergien med EU-godkendte VE-kilder.

Det kunne eksempelvis være med naturgas der i EU's taksonomi anses for at være en "grøn" og "bæredygtig" energikilde. Mens man med den ene hånd diskuterer reduktionsmål i åben debat, ændrer man med den anden hånd beregningsmetoden, så det er langt sværere at nå målene; og det sidste foregår i al tavshed uden omtale i medier og offentlig debat.

Opfordring til klart standpunkt

Hele Europa står i en energi- og forsyningskrise, hvor 50 procent af EU's energiforbrug går til opvarmning, og heraf bliver 42 procent dækket af naturgas.

I stedet for at kaste en bæredygtig og ansvarlig energikilde som biomasse til hjørne, skal vi i stedet fokusere på at lade gældende certificeringsordninger sikre, at den anvendte biomasse er bæredygtig samt at have fokus rettet mod udfasningen af EU's afhængighed af naturgas.

Derfor har den danske fjernvarmesektor sammen med en række energi- og forsyningsaktører i Europa også sendt et fælles opråb til EU med et ønske om at droppe formuleringen om og dermed konsekvensen af "primær biomasse", der ikke har hold i den virkelige verden.

Ligeledes opfordrer vi, Kredsløb, Fjernvarme Fyn, VEKS og Dansk Fjernvarme de danske myndigheder og EU-repræsentanter til at tage afstand fra EU-parlamentets forslag til at opdele bæredygtig biomasse i kategorierne "primær" og "sekundær" for i stedet at tydeliggøre over for EU, at Danmark vil blive hårdt påvirket af konsekvensen ved definitionen.