Hvis vi vil undgå elafbrydelser, skal vi fastholde kraftvarmeværkerne

Europa er i energikrise. EU vedtager på rekordtid store handlingsplaner for at sikre energiforsyningen.

Landene bruger enorme summer på at hjælpe virksomheder og borgere med forsyningssikkerhed på gas, el og varme. Et gennemgående tema i EU og alle landene er at fastholde kapacitet til produktion af el.

Der er dog en undtagelse – Danmark. Her fortsætter arbejdet upåvirket med at lukke kraftvarmeværker.

Investeringer i sol- og vindkraft er fortsat høj prioritet i Europa, hvilket er godt for den grønne omstilling og klimamålene. Det er bare ikke nok.

Energikrisen i år har budt på vigtig læring. Vigtigst, at der kan være lange perioder uden blæst og elpriserne kan blive ekstreme, når der mangler elproduktion.

I august var der 17 dage uden blæst, og elpriserne satte nye høje prisrekorder. Der har været mange ekstra soltimer i år, men uanset hvor mange solceller, der opstilles, så er der ingen produktion om natten.

Der er behov for elproduktion, som kan levere balancering af sol og vind. Her har vandkraft længe haft en central rolle i Europa.

Mangel på nedbør i Norge har dog medført, at vi har haft et tørår midt i energikrisen.

Der er behov for termiske værker, som kan tændes og slukkes om natten, når det ikke blæser eller ikke regner.

Mangel på regulerbar elproduktion

EU-landene erkender behovet og kraftværker, der ellers stod til lukning, bliver nu levetidsforlænget. Kulværker er beordret i beredskab, og der investeres nu store summer i nye gaskraftværker.

I Danmark har myndighederne beordret tre kraftværker, Studstrup, Esbjerg og Kyndby, til at være klar til drift og sikre elforsyningen, selvom de skal anvende kul og olie.

I EU har mange lande varslet, at der kan blive afbrydelser af elforsyningen, lige som der arbejdes med nye betalingsordninger, så kunder kan få penge for at reducere elforbrug.

Også i Danmark har Energistyrelsen varslet, at der kan komme perioder med planlagte elafbrydelser, såkaldt ’Brown Out’. Dette er helt nyt for Danmark og tegn på, at der er ubalance.

Uanset hvor mange nye vindmøller, der opstilles, så vil de alle stå stille, hvis det ikke blæser. Noget andet skal tage over. Her har vi været dygtige til at have effektiv central og decentral kraftvarme, som med kort varsel kan tage over og sikre elforsyningen.

Det er derfor, at vi ikke har haft behov for Brown Out før. Men hvorfor så nu? Hvad har ændret sig?

I bestræbelserne på at fremme den grønne omstilling har politikere og myndigheder haft så meget fokus på at etablere sol- og vindkraft og satset på at elforbindelser til vores nabolande skulle hjælpe os.

Nu viser det sig, at nabolandene end ikke har nok elproduktion til at dække egne behov. Så nu må vi se på, hvad vi selv har af ressourcer.

Det skal helst være elkapaciteter, som findes i forvejen, og ikke nye dyre kraftvarmeværker. Kraftvarmeværker vil ikke få mange driftstimer, når de skal hjælpe med at fylde hullerne ud fra vindkraften, og derfor vil det være alt for dyrt at bygge nyt.

Det behøver vi heldigvis ikke – vi har velfungerende kraftvarme og er klar. Kravet til regering, Folketing og centraladministrationen er derfor ikke, at der skal foretages enorme investeringer.

Kravet er derimod, at de holder op med at lukke de eksisterende kraftvarmeværker og sikre deres vilkår. Så enkelt er det.

Fem konkrete løsninger

Vi kan undgå Brown Out og fastholde verdens næsthøjeste forsyningssikkerhed på el blot ved at stoppe med at gøre noget dumt. Her er fem konkrete løsningsbidrag, der bør indgå i en hurtig politisk aftale.

1. Stop lukningen af affaldsenergi-kraftvarmeværkerne. Aftalen om at lukke mange af disse værdifulde værker må stoppes. I Danmark bliver affald, der ikke kan genbruges, til el og fjernvarme. Lukkes disse kraftvarmeværker, så mister vi værdifuld elproduktion, og det kan ikke erstattes af nogle solceller. Disse værker repræsenterer 400 MW elproduktionskapacitet i døgndrift.
2. Indfør ny afregningsmekanisme, hvorved de mange gasfyrede kraftvarmeværker kan modtage en kapacitetsbetaling for altid at være klar til drift med minutters varsel. Udfordringen er, at kraftvarme får meget få driftstimer og mangler derfor bidrag til de faste omkostninger.
   Mange lande i EU har indført kapacitetsbetaling. Det europæiske marked er på vej fra et timemarked til et 15 minutters marked. Her vil mange danske kraftvarmeværker udfordret, da de har bindingen til den effektive samproduktion med fjernvarme osv. Det skal kompenseres.
3. Tarifbetalingen til elnettet skal justeres. Nye høje tariffer for levering af el til nettet kan få kraftvarme til at undlade at levere el, fordi det er for dyrt og ikke i harmoni med prisudviklingen på elmarkedet. Derved øges ubalancen i elsystemet, og elnetselskaberne må ofre investeringer i endnu stærkere net. Fleksibel kraftvarme, der hjælper med at fastholde forsyningssikkerheden og undgå Brown Out, skal have en fair tarif.
4. Kraftvarme baseret på gas er hurtige og effektive samtidig med at brændslet er tilgængeligt fra gasnettet. Den grønne omstilling går hurtigt. Med en kæmpe indsats fra biogasbranchen og gasdistributionen EVIDA er vi nu nået op på 30 procent klimavenlig opgraderet biogas i systemet. Det hjælper både landbrugssektoren og energisektoren med at nå klimamålene.
   Allerede i 2030 vil alt ledningsført gas være grøn gas, og den fossile naturgas fra Nordsøen vil gå til eksport. Noget af den grønne gas skal anvendes til industri og transport. Men vi må ikke forbigå muligheden, for at den effektive kraftvarme kan fastholdes med grønt brændsel.
5. Myndighederne skal have rammevilkårene for kraftvarme moderniseret og justeret. I dag skal kraftvarmen betale fuld naturgasafgift og CO2-afgift til staten for hele deres gasforbrug, selvom 30 procent af gassen er opgraderet biogas og ikke fossil naturgas. Det må ændres, så der ikke usagligt skal betales en fossil afgift på ikke-fossil energi. Nu er vi på 30 procent vedvarende gas, hvor længe vil myndighederne fastholde afgiften? Også når gassen er 99 procent vedvarende gas? Det er en forældet tilgang og skal ændres. Oven i CO2-afgiften skal kraftvarme også købe CO2 kvoter og gøre klar til den nye CO2-skat. Det er tredobbelt beskatning, som gør konkurrencesituationen urimelig for kraftvarmen.

Danmark står fortsat i en stærk position til opretholdelse af høj forsyningssikkerhed for el og fjernvarme. Vi kan undgå Brown Out og usikker elforsyning.

Vi kan fortsætte den grønne omstilling og nå klimamålene. Det kræver blot, at vi fastholder de mange effektive kraftvarmeværker, som vi samfundsøkonomisk allerede har betalt – altså ikke behov for store milliardinvesteringer.

Det kræver kun, at de nævnte fem punkter bliver gennemført.

(Indlægget blev oprindeligt bragt den 23. november 2022 i Altinget)