Ti punkter, der kan gøre EU’s varme- og kølesektor grønnere

Bygningers energiforbrug udgør op mod halvdelen af EU’s opvarmning og køling, og heraf dækkes 70 procent stadig af fossile brændsler, primært naturgas.

Men der findes vedvarende og bæredygtige teknologier i Europa, som kan udfase de fossile brændsler i opvarmningen og kølingen.

Nu har de skyhøje energipriser skabt et hidtil uset momentum til at forcere forandringen af Europas varme- og kølesektor, så vi kan komme af med de fossile brændsler.

Derfor opfordrer Euroheat & Power sammen med 10 EU-energiorganisationer nu Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU's medlemslande til at iværksætte en 10-punktsplan, der skal forandre den europæiske varme- og kølesektor, så den bliver meget grønnere, end den er i dag.

Anbefalinger til 10-punkts plan:

1. Udvikling af en robust varme- og kølestrategi, der er i overensstemmelse med klimalovene, European Green Deal og REPowerEU.
2. Udvid bygningsrenoveringer, så de omfatter tilslutning til VE- eller overskudsvarmeforsyning i byer.
3. Introducer obligatorisk varmeplanlægning hos lokale myndigheder.
4. Hav den nødvendige arbejdskraft klar til opgaven.
5. Gentænk de finansielle rammer for bæredygtig fjernvarme.
6. Stop støtte til fossile brændsler, og flyt støtten til VE- og overskudsvarmeforsyning.
7. Etabler lige vilkår på varmemarkedet.
8. Sikr incitamenter til brug af bæredygtig overskudsvarme.
9. Fremskynd udrulningen af VE-/elektriske varmekilder.
10. Anvend en holistisk tilgang til dekarbonisering af bygninger.

Nuværende varme- og kølestrategi skal opdateres

Danmark er unik med et veludbygget fjernvarmenet, der allerede består af 72 procent vedvarende energi. Så heldige er resten af de europæiske lande ikke, der først nu skal arbejde med at etablere en grønnere varme- eller fjernkølingssektor.

Derfor er de ti punkter generelt dækkende for EU, men skal tilpasses lokale forhold.

Det vigtigste er, at den nuværende EU-strategi for varme og køling skal opdateres. Strategien er fra 2016, og verden har flyttet sig langt siden dengang. Rammen for sektoren har ændret sig med de øgede målsætninger for klimapolitikken og den nuværende energi(pris)krise, der viser, at EU ikke længere kan forlade sig på den fossile naturgas som et skridt på vejen til fuld dekarbonisering af opvarmning.

EU har brug for en ambitiøs strategi, der både udpeger konkrete løsninger til at fremskynde udrulningen af vedvarende energi og rene varmeteknologier i bygninger, og som anviser midler til for eksempel at reducere risikoen i de nødvendige investeringer.

Obligatorisk med varmeplanlægning

Dekarbonisering af bygninger bør ses i et holistisk perspektiv, som ikke kun fokuserer på at reducere bygningernes energibehov, men også på at reducere og eliminere CO2-belastningen af det resterende og uundgåelige energiforbrug.

Energirenovering af bygninger i byer bør udvides til at sikre tilslutning til fjernvarmeforsyninger med VE-varme, overskudsvarme, VE-el og højeffektive opvarmningsteknologier (for eksempel varmepumper og kraftvarme). Og der bør sikres ligestilling mellem energiproduktion på matriklen og 'near-by' som for eksempel fjernvarme og køling.

Her er varmeplanlægning et værktøj, som skal udbredes for at sætte skub i omstillingen. Varmeplanlægning er, udover i Danmark, ikke er meget udbredt, men det er nødvendigt for at vurdere det kollektive potentiale for at udnytte de lokale varme- og køleressourcer, som ofte er tilgængelige, og som kan forbedre energiresiliensen markant. Dette erkendes også i lande, som traditionelt har ladet markedet råde.

Til det kommer udfordringen med arbejdskraft, som alle oplever i øjeblikket. Det gælder på alle niveauer af forsyningskæden, og derfor skal der være økonomiske incitamenter, der kan tilskynde til øget fokus på erhvervsuddannelserne.

Fjern støtte og giv VE- og overskudsvarme frie tøjler

Derudover skal EU forholde sig til finansieringsmuligheder for overgang til fuldt bæredygtig fjernvarme eller fjernkøling. Et skifte fra fossile brændstoffer til bæredygtig forsyning sker trinvist, og dette anerkendes ikke fuldt ud i EU's finanseringsregler, for eksempel taksonomien. Så det bør sikres, at et sådan trinvist skifte anses for at være i overensstemmelse med taksonomien.

Et helt klart behov nu og her er, at bistanden til fossile brændsler skal opføres, og midlerne i stedet omdirigeres til at støtte effektive løsninger med anvendelse af VE- og overskudsvarme.

Samtidig er der behov for lige vilkår mellem alle varme- og køleløsninger. Det eksisterende kvotehandelsystem (ETS) omfatter kun store installationer – ikke kedler fyret med fossile brændsler.

Derved straffes fjernvarme, som typisk er omfattet af ETS i de lande, der i modsætning til Danmark ikke har en CO2-afgift for individuel brug af fossile brændsler. Det forvrider konkurrencen og underminerer EU’s miljømål.

Som det ser ud lige nu, kan industriel spildvarme levere mere end 25 procent af fremtidens fjernvarme, og overskudsvarme fra byerne kan dække 10 procent af EU’s samlede opvarmning og kølebehov. Så EU’s medlemslande skal fremme anvendelsen af bæredygtig overskudsvarme fra industrier, serviceerhverv og bygninger inden for fjernvarme og fjernkøling gennem øget fokus på samarbejde.

Ligesom det er vigtigt, at reguleringens rammer og finansieringsinstrumenter tilpasses mangfoldigheden af tilgængelige VE-varmekilder og bæredygtige teknologier, så disse fremmes.

Dekarboniseringen af EU's opvarmning og køling er altafgørende for, at EU opnår sin målsætning om klimaneutralitet i 2050, og vi får ikke de fossile brændsler ud af sektoren uden en massiv indsats fra EU og medlemslandene.

Derfor opfordrer Euroheat & Power sammen med ti fremtrædende europæiske energiorganisationer med disse ti punkter, at EU-institutionerne kommer i det grønne arbejdstøj.

(Indlægget er oprindeligt bragt i GridTech den 8. december 2022)