Gå til hovedindhold
Ledelse & Bestyrelse
Dansk Fjernvarme

Få en gratis præsentation af ny projektlederuddannelse

Dansk Fjernvarme og Mannaz tilbyder en gratis online-introduktion til den helt nye projektlederuddannelse, der bliver udbudt fra marts 2026.

4. dec. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Den 15. december kan du komme med på en gratis introduktion til den helt nye projektlederuddannelse, som Dansk Fjernvarme tilbyder i 2026 i samarbejde med Mannaz. Introduktionen sker via Teams.

    Det gratis infomøde giver dig føling med, hvad der venter dig på uddannelsen, der udbydes med start fra den 6. marts 2026.

    Det er Mannaz, der er specialiseret i projektlederudvikling, der står for den faglige side af uddannelsen. Noget de har mange års erfaring med, som de kan bruge til at skærpe uddannelsen, så den rammer nogle af de særlige udfordringer, der er i fjernvarmsektoren.

    - En af de faldgruber, som Rigsrevisionen blandt andet rapporterer om på offentlige projekter, er, at de bliver forsinkede med op til flere år, og derfor ikke holder sig inden for tid og økonomi, fortæller Henrik Bjerregaard Nielsen fra Mannaz.

    Fjernvarmens projektlederuddannelse

    Udbydes med start den 6. marts 2026.

    Læs mere om projektlederuddannelsen hos Dansk Fjernvarme

    Derfor vil en af hjørnestene på uddannelsen være, at hvordan man som projektleder skal have fokus på en grundig estimering af projektets eksekveringsfase, og hvordan en grundig kommunikations- og interessenthåndtering kan være afgørende for projektets varighed og succes.

    - Derudover vil du opleve, at vi trækker på egne oplevelser fra samme branche, og at du får lov til at træne værktøjerne på scenarier, som du selv bliver udfordret af i dit arbejde i fjernvarmebranchen, uddyber Peter Stensig fra Mannaz.

    Uddannelsen henvender sig konkret til de medarbejdere – på ledelsesniveau eller ej – der ofte arbejder med projekter, hvor de får ansvaret for at føre projekterne fra tanke til virkelighed. Og uanset om man har erfaring med projektledelse eller ej, så kan man som deltager få meget ud af at deltage.

    - Som mere erfaren projektleder vil man nok især få glæde af de værktøjer til at dække projektets scope grundigt af gennem projektets business case, samt de ledelsesværktøjer vi bruger, når man blandt andet skal lede opad til styregruppen og få sparring, afklaring eller rygdækning for projektets kritiske beslutninger, siger Peter Stensig fra Mannaz.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...