Elforsyningssikkerhed i fokus i ny elmarkedsreform

Den længe ventede elmarkedsreform, der den 21. maj blev formelt godkendt i det europæiske ministerråd, tager et vigtigt skridt i retning af at sikre den europæiske elforsyning.

I de seneste år har Energinet og mange andre peget på, at der er et stigende pres på elforsyningssikkerheden på grund af et fald i den regulerbare elproduktionskapacitet.

Indtil nu har blandt andet kraftvarmeværker stillet elproduktionskapacitet til rådighed for elsystemet uden betaling. Det er derfor både positivt og nødvendigt, når elmarkedsreformen udvider forståelsen af elmarkedet, til også at inkludere betaling for elproduktionskapacitet.

Elmarkedet skal også fungere, når sol og vind er væk

Når Energinet taler om elforsyningssikkerhed, så handler det både om det de kalder robusthed og effekttilstrækkelighed. Robustheden er udfordret af hyppigere udsving fra den vejrafhængige elproduktion. Det kan være en sky, der kommer over en stor solcellepark, eller en skæv vindprognose. Det er en problemstilling, der er kendt, og hvor Energinet køber reservekapacitet og har udviklet systemydelsesmarkeder til at løse det.

Det nye er, at Energinet og mange andre forventer, at effekttilstrækkeligheden bliver presset i de vinteruger, hvor der hverken er vind eller sol i flere dage i træk.

Det er et sandsynligt scenarie allerede om få år, men det kræver handling nu, hvis vi skal undgå at elsystemet går i sort. En af årsagerne er, at elmarkedet i dag ikke betaler dem der stiller vejruafhængig, regulerbar elproduktionskapacitet til rådighed for at sikre effekttilstrækkelighed.

Man kan sammenligne det med, at en sejlbåd også skal have en motor.

Vi sejler flere og flere timer for sejl og bruger vindkraft. Og når man nærmer sig havnen på en blæsende dag, sørger en motor for, at man kan lave skarpe og præcise manøvrer, så man lander lige præcist på sin plads (robusthed). Men en motor hjælper også de få dage, hvor der ingen vind er, og der er brug for hjælp til at komme frem til havnen (effekttilstrækkelighed).

Strømafbrud er dyrt og uholdbart

Energistyrelsen offentliggjorde i 2023 en stor analyse, der viste, at husholdninger og virksomheder vil betale 174 kr. pr. kWh for at bevare strøm i kontakten. Det vidner om, at der er store samfundsøkonomiske omkostninger ved strømafbrud. Dette skal holdes op imod, at det vil koste meget mindre at bevare den eksisterende regulerbare elproduktionskapacitet.

Derfor mener vi, at det er samfundsøkonomisk sund fornuft at indføre en kapacitetsmekanisme, der er billigere end omkostningerne ved strømafbrud. Og vi opfordrer samtidig regeringen til at gøre det meget snart for at fastholde de eksisterende anlæg, der ellers risikerer at lukke.

At sikre strøm i kontakten er ikke gratis

Mange af Dansk Fjernvarmes medlemmer ejer et kraftvarmeanlæg og står lige nu overfor en beslutning om at levetidsforlænge eller skrotte anlægget. Anlægsøkonomien tilsiger, at de skal lukkes deres anlæg, men samfundsøkonomien peger i retning af, at man bør bevare dem.

Som branche vil vi gerne løfte en samfundsopgave og bidrage til elforsyningssikkerheden, men vi kan ikke gøre det med røde tal på anlæggene, så regningen går til fjernvarmekunderne. Det er kun rimeligt, at anlæg, der leverer vejruafhængig og regulerbar elproduktion, får en betaling for den værdi, som de tilfører til elsystemet.

Dansk Fjernvarme oplever heldigvis, at både Energinet og Energistyrelsen tager risikoen for faldende elforsyningssikkerhed meget alvorligt. Men vi kommer ikke i mål uden politisk handlekraft og vilje til at sikre, at der er strøm i kontakten i fremtidens elektrificerede samfund.

Dette debatindlæg har været bragt i GridTech den 31. maj 2024.