Fjernvarmen har meget at tilbyde i EU regi

EU står over for en parade af kolossale udfordringer, og det har fået EU-kommissionen til at præsentere et udspil, som skal adressere de største og sværeste udfordringer.

Dan Jørgensen, kommissær for energi og boliger, fremlagde sin del af udspillet, 'Affordable Energy Action Plan'. Formålet er at gøre noget ved det faktum, at prisen på energi er højere i Europa end i de økonomier, som vi primært konkurrerer med. Dvs. USA, Japan og Kina. En udfordring, der ikke mindst er en hæmsko for europæisk industri.

Energi er, som planen anskueliggør, fundamentet under vores samfund og vores konkurrenceevne, og der lægges op til at angribe problemet på flere måder – hurtigere udrulning af vedvarende energi, elektrificering, udbygning af det indre marked for energi samt energieffektivitet og mindsket afhængighed af importerede fossile brændsler.

Og så skal der også fjernvarme til.

Europas afhængighed af importeret energi er jo iøjnefaldende både i økonomisk og sikkerhedspolitisk forstand.

Når priserne på fossil energi stiger på verdensmarkedet, stiger de også i Europa. Vores afhængighed kan blive og bliver brugt imod os. Punktum! Når det første og/eller det andet sker, rejser stats- og regeringscheferne til udlandet og beder om godt vejr (og brændsel til billige priser). Intet nyt under solen her – det gjorde de også ved tidligere energikriser, herunder den i 70'erne.

I stedet er afkobling og uafhængighed vejen frem. Det anerkender Dan Jørgensens udspil også. Dels lægger det vægt på øget anvendelse af den vedvarende energi, vi har til rådighed i Europa, og som ikke har en verdensmarkedspris, dels foreslår udspillet instrumenter til at afkoble elprisen fra prisen på gas, og endelig også vil fremme anvendelsen af elektricitet til erstatning for de fossile brændsler.

Og så skal varmemarkedet afkobles fra den fossile energi, så fjernvarmen kan bidrage til EU's energiuafhængighed.

Ny strategi skal sætte skub i fjernvarmen i EU

»Opvarmning og køling tegner sig for halvdelen af energiforbruget i EU, og meget heraf går til spilde. […] Selvom sektoren for opvarmning og køling bevæger sig i retning af ren energi med lavt kulstofudslip, stammer 75 procent af det brændsel, den benytter, stadig fra fossilt brændsel (næsten halvdelen fra gas).«

Det skrev EU-kommissionen selv i dens strategi for varme og køling fra 2016. Og da den i dag skriver, at andelen af VE i sektoren kun var 24,8 procent i 2022, er det indlysende en meget langsom bevægelse.

Problemet ved dominansen af fossil og importeret energi i opvarmningen blev fra 2021 og frem klart demonstreret med panikken, der opstod som følge af energikrisen omkring 2022. Sådan behøver det ikke være.

Det er derfor, Dansk Fjernvarme er glad for, at Kommissionen vil have en ny strategi for varme og køling.

Hvis Europa skal styrke sin konkurrenceevne, nå klimamålene og sige farvel til importeret gas, så skal vi forholde os til varme og køling på et strategisk niveau. Undersøgelser har dokumenteret, at der i Europa er enorme muligheder for at gennemføre grøn omstilling og udfase russisk gas – alene ved at man via fjernvarme udnytter overskudsvarme fra elproduktion og industri.

Heat Roadmap Europe har vist, at ved at føde overskudsvarme fra elproduktion og industri ind i moderne fjernvarmenet kan vi erstatte al den naturgas, vi bruger til at opvarme bygninger i Europa. Og så har de endda slet ikke indregnet potentiale for VE-varme.

Vi vil spare penge, mindske afhængigheden - der er intet verdensmarked for overskudsvarme, kun lokale/regionale – og vi vil også reducere CO2-emissionerne. Med et par klichéer kan vi sige, at vi vinder indadtil, hvad vi køber udadtil og skal ikke gå over åen efter vand.

Det var det, Danmark gjorde i energikriserne for 40 år siden, hvor vi gennemførte varmeplanlægningen og udbyggede kraftvarmen og fjernvarmen, som tjener os godt i dag.

Hvorfor sker det ikke bare i resten af EU? Det må bare erkendes, at mange af de større varmemarkeder i EU ikke rigtig er kommet i gang med transformationen. Der er mange grunde hertil, men vi må fokusere på, hvad der skal til for at de kommer i gang.

Vist er det svært. Danmark har 40 års forspring på dette område, og det indhenter de andre ikke på en eftermiddag.

Strategi skal bane vejen for en grøn varme- og kølesektor i Europa

EU har sådan set allerede gjort noget af det rigtige med vedtagelse af Energieffektiviseringsdirektivet, lovgivning omkring obligatorisk varmeplanlægning, krav om udnyttelse af overskudsvarme mv.

Føromtalte Heat Roadmap Europe har dertil for længst bevist, at en god del af Europas opvarmning med fordel kan overgå til kollektiv opvarmning gennem fjernvarme. Typisk byområder med tæt bygningsmasse eller, hvor billig overskuds- eller VE-varme er let tilgængelig, også områder med knap så tæt bygningsmasse. Resten skal i grove træk have varmepumper.

Det er de to opvarmningsløsninger, der vil eksistere i fremtiden, og varmeplanlægningen skal vise, hvor de to med fordel kan anvendes. Men planlægningen skal også integrere både varme- og elplanlægning. Fjernvarme kan afløse eller lette eludbygningen, så den ikke dublerer varmeplanlægningen, men skaber mulighed for integration og fleksibilitet gennem store varmepumper og elkedler.

Der skal mere pres på termiske elproducenter, industri, datacentre m.fl. til at sikre, at deres overskudsvarme udnyttes. Det forudsætter selvfølgelig, at der er et varmenet at føde den ind i, og derfor må varmeplanlægningen intensiveres og gøres mere bindende.

På samme måde som for al anden udvikling af energisektoren, må administrative barrierer, skævvridende beskatning osv. reduceres eller ryddes af vejen, så lokale myndigheder kan implementere de varmeplaner, de er pålagt at udarbejde.

Risikohåndtering er et vigtigt spørgsmål for alle investeringer i fjernvarme. Der er risiko for at projekter ikke i tide opnår den 'kritiske masse' af forbrugere (det kan løses finansielt eller ved obligatorisk tilslutning, fordi der er risiko for at overskuds- eller VE-varmeprojekter strander) industrier lukker, geotermien skuffer osv.

Her må der etableres modeller for afløftning af en del af risikoen, på samme måde som Dan Jørgensens udspil vil gøre det på elmarkedet. Som på alle andre områder, der er en del af omstillingen til en mere modstandsdygtig og bæredygtig økonomi, mangler varme- og kølesektoren kompetent arbejdskraft. Den skal derfor også dækkes af udspil på dette område.

På den baggrund ser Dansk Fjernvarme frem til at være med til at finde den rette strategi for varme og køling i Europa.

Dette debatindlæg har været bragt i GridTech den 19. marts 2025.