Med politisk vilje kan CCS bidrage yderligere til 2030-målet

Af Jannick H Buhl, områdechef for CCUS i Dansk Fjernvarme; Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal og Anne Høier Simonsen, vicedirektør i Dansk Industri.

Danmarks store CCS-udbud blev for nylig afgjort, og der er nu skrevet kontrakt mellem Aalborg Portland og Energistyrelsen om støtte til fangst og lagring af 1,25 mio. ton CO2 om året fra 2030. Det er rigtig positivt for Danmarks klimamål, for skabelsen af en ny industri i Danmark og for danske arbejdspladser.

Men der er behov for, at vi gør endnu mere for CCS. Der er fortsat projekter, der er klar til at gå i gang, og som kan levere yderligere CO2-reduktioner til det danske klimamål for 2030 og samtidig sætte retningen for udviklingen af CCS-industrien frem mod det næste klimamål i 2035.

I Glostrup ligger Vestforbrænding, der er ejet af 19 sjællandske kommuner og leverer fjernvarme svarende til 100.000 standardhuse i den københavnske omegn. Vestforbrænding er en del af Gaia-projektet om CO2-fangst på selskabets store affaldsenergianlæg, der bidrager til at håndtere affald fra virksomheder og ca. én million borgere.

Gaia vil fange og lagre 500.000 ton CO2 om året fra 2030. Det vil give en betydeligt større sikkerhed for opfyldelsen af 2030-målet. Projektet har allerede været igennem statens CCS-udbud og fik tilbudt en kontrakt, dog med for lidt finansiering til, at det kunne blive realiseret. Men det betyder, at projektet lever op til alle krav og kun mangler den sidste statslige finansiering for at kunne fjerne CO2 fra atmosfæren i 2030.

Realiseringen af Gaia bidrager ikke kun til klimamålet, men også til at udvikle og etablere en værdikæde for CO2-fangst og -lagring, der er vigtig og nødvendig for fremtidens CO2-fangst i Danmark.

Politisk beslutning mangler

Det paradoksale er, at finansieringen langt hen ad vejen allerede er til stede. Når man medregner den eksisterende CCS-pulje samt overskydende midler fra tidligere udbud – CCUS- og NECCS-puljen – kan størstedelen af finansieringen allerede findes.

Det betyder, at der reelt kun er tale om en politisk prioritering – ikke en økonomisk umulighed.

Gaia-projektet er køreklart nu, og alle kontrakter og aftaler er stadig gældende. Det gælder ikke mindst kontrakten med Microsoft om køb af kreditter for negative emissioner – en aftale, der potentielt har en værdi på flere mia. kr. over projektets 15-årige støtteperiode.

Men hvis projektet lægges i skuffen, vil det være udfordrende at genstarte det. Det kan koste leverandørkæder, investeringer, lokal opbakning og arbejdspladser. Samtidig begrænser det udviklingen af en blivende og nødvendig værdikæde for CO2-fangst og -lagring i fremtiden.

CO2-fangst er nødvendig

Danmark er afhængig af at få etableret CO2-fangst på affaldsenergianlæg som Vestforbrændings anlæg i Glostrup. Håndtering af restaffald, der ikke kan genanvendes, er en bunden samfundsopgave, og så længe affaldet indeholder fossilt kulstof, vil der være CO2-udledning.

Gaia-projektet kan blive det første af sin slags og dermed bane vejen for en indsats, der under alle omstændigheder skal skaleres i de kommende år. For der er tilsvarende anlæg i både Odense, Aarhus, Esbjerg mv., der også skal med på CCS-rejsen.

Samtidig bidrager Gaia til at etablere en komplet værdikæde for CO2-fangst, transport og lagring på Sjælland parallelt med udviklingen i Jylland som følge af CO2-fangst hos Aalborg Portland.

Ikke alene vil der kunne findes 500.000 ton CO2-reduktioner til klimamålet for 2030, Danmark vil også fastholde og udbygge sin styrkeposition som et ambitiøst grønt foregangsland.