“Når elnettet får nye køreregler, skal danskernes varme prioriteres”

Af Niels Peter Berg, chefkonsulent, Dansk Fjernvarme.

I den politiske forståelse for akutplanen, som skal sikre, at den begrænsede ledige kapacitet i elnettet udnyttes bedre, står der: “Prioriteringen skal ske efter objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.”

Den politiske retning tager desværre en drejning i lovforslaget. Anmodninger om nettilslutning inddeles i fire kategorier, og der hvor kapaciteten er knap, afgør placeringen adgangen til strømmen. Den øverste kategori får løbende reserveret plads i nettet, projekter længere nede må vente, og de to nederste kategorier kan helt afvises. Netop derfor er de tre ord fra forståelsespapiret – objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende – den målestok, kategorierne bør holdes op imod.

I lovforslaget bliver en individuel varmepumpe i et hjem behandlet som almindelig og forventelig forbrugsudvikling i kategori 1 – med plads i elnettet reserveret på forhånd. Samtidig bliver fjernvarmens varmeproducerende elkedel eller varmepumpe behandlet som et større projekt i kategori 2.

Fjernvarmens elforbrug er i virkeligheden bare alle de varmepumper, som borgerne ellers hver især skulle have sat op, hvis ikke de havde fjernvarme. I stedet er elbehovet beskyttet i eget hjem, og pladsen i nettet reserveret. Den beskyttelse bør naturligvis også gælde de borgere, der får varmen gennem rør i jorden.

Det samme gælder de samfundskritiske funktioner. Varme til et sygehus eller en kaserne bliver ikke mindre samfundsvigtig af, at den leveres gennem fjernvarmenettet, end hvis varmepumpen sad på siden af bygningen.

Diskriminering

Det er ikke “objektiv” teknologineutral prioritering. Det er at prioritere elmåleren frem for varmebehovet. Og en forskelsbehandling af den karakter kræver en saglig begrundelse. Den finder man ikke i lovforslaget. Tværtimod: Datacentre, der understøtter samfundskritiske funktioner, kan løftes op i kategori 1. Samme logik må gælde varmen.

Fjernvarmen er ikke bare en stor elkunde. Den er Danmarks kollektive varmeforsyning: netvenlig, varmeplanlagt, kommunalt godkendt og samfundsøkonomisk vurderet. Den er værker, ledninger, varmelagre, kontrolrum og døgnberedskab. Det er forsyning. Ikke bare forbrug.

Skal fjernvarmen så have frit lejde til at trække strøm i alle døgnets timer? Nej. Der skal stadig stilles krav – værket kan kobles af, når nettet er presset, eller kan flytte sit forbrug til timer med rigelig grøn strøm. Fjernvarmens værdi er ikke, at den bruger strøm. Værdien er, at den bruger strøm klogt.

Rettes lovforslaget ikke, kan der blive reserveret kapacitet til individuelle varmepumper i områder, hvor kommunen allerede har godkendt fjernvarme, mens fjernvarmeprojekter selv må vente. Det er at reservere plads til det samme varmebehov to gange – og imens fastholdes gas, biomasse og andre brændsler som normaldrift.

Akutplanen skal løse et akut problem. Den må ikke skabe et nyt. Når der skal prioriteres i elnettet, skal danskernes varme stå højt. Fordi lige behov skal behandles lige, og fordi varme, uanset leveringsform, er en grundlæggende del af et trygt, grønt og velfungerende Danmark.