Gå til hovedindhold
Afgifter & Tilskud

Sænkelse af elvarmeafgiften

Dansk Fjernvarme har afgivet høringssvar til det lovforslag, der ophæver den politisk vedtagne reduktion af elvarmeafgiften til lov. Forslaget vil sænke afgiften med 15 øre i 2018 til 2019 og yderligere 5 øre i 2020. Læs hele høringssvaret her.

21. mar. 2018
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Anders Balle Jørgensen, abj@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Sendt til Skatteministeriet

    Dansk Fjernvarmes høringssvar om sænkelse af elvarmeafgiften (j.nr. 2018 - 416)

    Dansk Fjernvarme har modtaget ovennævnte udkast til høring og har følgende kommentarer.

    Vi er glade for de ændringer som Skatteministeriet foreslår, da lovforslaget har som formål at fremme brugen af store varmepumper i fjernvarmesystemet.
    Med en sænkelse af elvarmeafgiften med 15 øre fra maj 2018 til 31. december 2019 og yderligere 5 øre i 2020, samlet 20 øre i 2020, rammer man et niveau, hvor det vil være en økonomisk fordel for fjernvarmeselskaberne at investere i store varmepumper.

    Sikkerhed omkring investeringerne

    Fra 1. januar 2021 er der imidlertid kun en politisk aftale omkring en 10 øres sænkning af elvarmeafgiften i forhold til 2018 niveau. Politisk har man dog til hensigt at sikre en samlet større afgiftssænkning på niveau med den samlede sænkning i 2020.
    Dansk Fjernvarme skal gøre opmærksom på, at fjernvarmeselskaberne udarbejder en økonomisk analyse af fremtidige investeringer over 20 år. Dermed er der behov for, at der er sikkerhed for investeringen i hele investeringsperioden.

    Det er derfor også Dansk Fjernvarmes opfattelse, at der ikke vil være en større investering i store varmepumper før, at der en permanent nedsættelse af elvarmeafgiften på 20 øre.
    Det er derfor vigtigt, at der hurtigt bliver en aftale omkring en varig sænkelse af elvarmeafgiften med samlet 20 øre ud over de allerede aftalte 10 øre efter 1. januar 2021.

    Fremme kollektive løsninger

    Formålet med sænkelsen af elafgiften er at fremme store varmepumper i det kollektive fjernvarmesystemer, således at det sikre konkurrencedygtige priser over for individuelle løsninger.
    Derfor skal Dansk Fjernvarme også henstille til, at der ikke kommer yderlige sænkelser af elafgiften til individuelle varmeløsninger, da det samfundsmæssigt giver mest mening at fremme kollektive varmeløsninger.

    Ingen overskudsvarmeafgift

    I dag udnytter man i Danmark kun en meget lille andel af den overskudsvarme fra forskellige industrivirksomheder, som er tilgængelig. 4 % af fjernvarmen består i dag af overskudsvarme. Men potentialet er på omkring 14 %.

    Udfordringen med at udnytte overskudsvarmen er, at varmen ofte ikke er varm nok til et fjernvarmesystem, temperaturen skal derfor hæves via varmepumper.
    Dermed bliver både afgiften på el og overskudsvarmeafgiften en ekstra økonomisk belastning, der gør, at det for fjernvarmeselskaberne ikke er rentabelt at udnytte overskudsvarmen.

    Overskudsvarmeafgiften er derfor i dag stadigvæk en hindring for at udnytte overskudsvarme. Også selv efter en sænkning af elvarmeafgiften.

    Dansk Fjernvarme skal derfor henstille til en fjernelse af overskudsvarmeafgiften. Forsætter man fra myndighedernes side med en fastholdelse af overskudsvarmeafgiften eller ligefrem en ensretning på et bestemt niveau (f.eks. 18 kr./GJ) så vil der stadig ikke være økonomi i overskudsvarmeprojekter.

    Dette vil specielt være udtalt for overskudsvarme fra Datacentre, hvor der er store mængder varme der vil kunne udnyttes. Men dette vil være ikke være rentabel med en overskudsvarmeafgift.
    Gælder reduktionen også for elpatroner.

    En stor del af de danske fjernvarmeselskaber er via deres kraftvarmekapacitet omfattet af ’elpatronordningen’. Med en sænkning af de el-varmeafgiften på 20 øre bliver den marginalt bedre end elafgiften via elpatronordningen.

    Dansk Fjernvarme skal derfor henstille til at også at sænke afgiften i elpatronordningen, så denne ordning ikke i fremtiden bliver ringere stillet end i dag.

    Dansk Fjernvarme har ikke yderligere bemærkninger.

     

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...