Kommissionens meddelelse om en European Green Deal

Tak for lejligheden til at kommenterer på Europa-Kommissionens meddelelse om en ”European Green Deal”. Vi har følgende bemærkninger:

Generelt hilser Dansk Fjernvarme Kommissionens meddelelse velkommen. Det er på høje tid  der kommer aktiv handling bag de mange fine ord om hvad Europa kan og bør gøre for at reducere og imødegå klimaudfordringen. Energisektoren forårsager 75 % af Europas klimagasser, og heraf står bygninger – og deres opvarmning og forbrug af varmt vand – for en meget væsentlig andel. European Green Deal lægger derfor rettelig vægt på både energieffektivitet, herunder væsentlig øget renoveringsrate for bygninger, og integration af yderligere mængder vedvarende energi på tværs af sektorer. Fjernvarme er kendt og veludviklet teknologi, der kan aggregere varmebehov i større  enheder som både billigere, mere fleksibelt og mere effektivt kan omstilles til bæredygtighed. Energieffektivitet, sektorintegration og vedvarende energi er fjernvarmens forcer, hvilket er noget både fjernvarmesektoren og Danmark bør fremhæve i opfølgningen på European Green deal.

Kommissionen fremhæver, at det en nødvendig forudsætning for at kunne levere en European Green Deal at man gentænker den grønne energipolitik på  tværs af økonomien, industrien, produktion og forbrug, infrastruktur, transport, fødevarer og landbrug, bygge og anlæg, beskatning og det sociale område. Man vil med andre ord lave et ”grønt kasseftersyn”. Det er en ambition som Dansk Fjernvarme kun kan støtte. Foreningen har foreslået at regeringen gennemfører et såkaldt ”grønt kasseeftersyn”, hvor man kigger på de aftaler, der er indgået, de regler, der er på vej, og de rammer som energisektoren er underlagt – og så vurder dem ud fra et simpelt parameter: Bidrager denne aftale  eller regulering eller bidrager den ikke til, at vi får bedre muligheder for at indfri vores klimamål? De gennemgribende forandringer, som Kommissionen lægger op til med European Green deal og som den kommende danske klimalov vil kræve, fordrer et sådan ” grønt kasseeftersyn”.

Som nævnt, så udgør opvarmning det helts store energiforbrug, men området nyder desværre ikke den politiske opmærksomhed størrelsen tilsiger. Opvarmningens nøglerolle i omstillingen bør anerkendes og sikres i udmøntningen af European Green Deal.

En af grundene til at opvarmningens nøglerolle ikke er fuldt anerkendt er, at de modeller, der ligger til grund for Kommissionens scenarieanalyser, f.eks. Long Term Strategy (COM/2018/773), har erkendte svagheder i forhold til varme- og køleområdet. Hvis ikke modellerne på kort sigt kan rettes, bør det sikres, at analyserne af virkemidler, konsekvenser og omkostninger for de kommende tiltag, der skal implementere European Green Deal, inddrager de andre modeller der i de senere år er udarbejdet, og som ligger til grund for European Heating and Cooling Strategy (COM (2016) 51).

Kommissionen fremhæver selv, som et af virkemidlerne til at opfylde forøgede CO2-reduktionsmål, at der skal være en pris for CO2 for alle aktører i økonomien. For opvarmning/køling kan det sikres ved enten at integrere individuel varme/køl i kvotehandelssystemet ETS eller ved CO2-afgifter (som i Danmark). Det er meget vigtigt at sikre at der skabes ens CO2-pris mellem kollektive anlæg, som typisk er omfattet af ETS, og så individuelle løsninger, der typisk ikke er. Danmark bør arbejde for at sikre dette.

Kommissionen nævner sektorintegration, som et vigtigt virkemiddel. Fjernvarmesektoren, især i Danmark, er allerede en integreret sektor. Tidligere kun gennem kraftvarmen, i dag yderligere gennem øget elforbrug til varmepumper og elkedler, deltagelse i reguleringsmarkeder, lagringsmuligheder mv. Videreudvikling af sektorintegration af fjernvarme i hele Europa bør være et fokuspunkt i implementering af European Green Deal. EU-instrumenter omring finansiering og investeringer i grønne løsninger bør også omfatte investeringer i fjernvarmeinfrastruktur. Herunder især investeringer i sektorintegration.

Byer og bygninger er centrale i arbejdet med klimaudfordringen, og selvom opvarmningen er et meget lokalt fænomen, så må det sikres at der sammenhæng mellem klimarelateret energipolitik på lokalt, nationalt og europæisk niveau. EU bør derfor sikre byerne mulighed for at udføre langtidsplanlægning for dekarbonisering af deres opvarmningssektor og også mulighed for at finansiere lokal infrastruktur.