Tilskud til kommuner
I dette høringssvar gør Dansk Fjernvarme bl.a. opmærksom på, at det er meget få selskaber/kommuner, der vil få mulighed for at gøre brug af puljen, da de vil skulle bruge længere tid til at tage beslutning om lukning.
Til Center for Forsyning
DANSK FJERNVARMES HØRINGSSVAR TILHØRING OM UDKAST TIL BEKENDTGØRELSE OM TILSKUD TIL KOMMUNER - J.NR. 2019-3177
Dansk Fjernvarme takke for muligheden for at kommentere på Energistyrelsens udkast til bekendtgørelse om tilskud til kommuner, der hæfter for anlægsgæld optaget af visse kollektive varmeforsyningsanlæg, der nedlægges i relation til grundbeløbets ophør.
Dansk Fjernvarme mener, det er glædeligt, at det er muligt at dække op til 60% fjernvarmeselskabernes restgæld ved anlægslån, når fjernvarmeselskabet har besluttet sig for at lukke.
Dansk Fjernvarme havde dog gerne set, at støtten kunne gives direkte til fjernvarmeselskabet, der har besluttet sig for at lukke, frem for at støtten skal gå til kommunen, med en hel del administrative opgave til følge.
I §3. stk. 4. står der: ”Hvis værdien af kommunens samlede opkrævning af garantiprovision, beløber sig til mere end 40 pct. af den samlede restgæld, reduceres tilskudsbeløbet således, at tilskuddet og tidligere opkrævet garantiprovision ikke overstiger restgælden.”
Dansk Fjernvarme mener denne begrænsning bør fjernes. Kommunerne har ikke på noget tidspunkt fået besked om, at garantiprovisionen skal opspares i kommunen, hvorfor den med meget stor sandsynlighed er indgået i den årlige driftsøkonomi i kommunen. Vi frygter derfor at, at hvis situationen opstår, hvor kommunen ikke kan få dækket en restgæld, så vil kommunen lade de tilbageværende fjernvarmekunderne hænge på gælden.
I forhold til den dokumentation, der skal vedlægges en ansøgning om tilskud til dækning af restgæld, skal der bl.a. dokumenteres i § 6: ” En redegørelse der beskriver kommunens og anlæggets indsats for at sikre, at anlægsgælden er forsøgt nedbragt mest muligt inden nedlægningen er gennemført.”
Vi finder dette punkt meget løst formuleret, hvor Energistyrelsen giver sig selv meget brede fortolkningsmuligheder af, hvornår selskabet har forsøgt at nedbringe anlægsgælden mest muligt. Energistyrelsen opfordres derfor til at specificere dette punkt noget mere, så selskaberne og kommunerne har nogle retningslinjer at styre efter, inden der indsendes en ansøgning. Formålet skal være at mindske selskabernes og fjernvarmekundernes usikkerhed, om hvorvidt en ansøgning kan blive positiv behandlet af Energistyrelsen. Hvis dette ikke er muligt, så bør punktet fjernes.
Dansk Fjernvarme vil også gøre opmærksom på, at puljen med 294 mio. kr. er så stor, at det er vores vurdering, at midlerne ikke vil kunne blive brugt. Det vil være meget få fjernvarmeselskaber, der vil have mulighed for at tage beslutning om lukning inden puljen udløber.
Dansk Fjernvarme ser hellere, at nogle af midlerne overføres til en pulje, der kan hjælpe med at sikre en fornuftig økonomi i fjernvarmeselskaberne.
Skriv kommentar