Høringssvar til Europa-Kommissionens lovforslag vedrørende revision af VE-II
Dansk Fjernvarme har afgivet høringssvar til Europa-Kommissionens lovforslag vedrørende revision af VE-II.
I lyset af at EU-kommissionens ”Fit-for-55”pakke er overordentlig omfattende samt at høringerne om dens enkeltdele finder sted hen over sommerferien, skal vi gøre opmærksom på at vore kommentarer nedenfor er foreløbige og overordnede samt at vi, når vi får studeret detaljerne, kan bidrage med yderligere undervejs i regeringens behandling i de kommende måneder.
Overordnet set, er Dansk Fjernvarme tilfreds med Kommissionens forslag til revision af VEII, idet det rummer elementer, der kan fremme fjernvarme og -køling i EU. Forslaget er som bekendt en del af en samlet pakke, og det skal evalueres som sådan.
En forudsætning for at fjernvarme og -køling for mulighed for blive bæredygtig og vokse er, at det samlede sæt livsbetingelser fremmer denne udvikling. Det gælder finansiering, det gælder konkurrencemæssig ligestilling og mange andre parametre. Og det gælder forudsigeligheden af den relevante regulering, der skal gælde de ofte meget langsigtede investeringer. Der er desværre også dele af Kommissionens forslag, der rokker ved forudsætningerne for allerede foretagne investeringer og som vi derfor må forholde os kritisk til.
Det fulde høringssvar kan hentes i pdf-form herunder: