Høringssvar vedrørende betaling for myndighedsbetaling
Dansk Fjernvarme har afgivet høringssvar vedr. ændring af bekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling hos Forsyningstilsynet.
Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar til Forsyningstilsynets høring over udkast til fire bekendtgørelser om ændring af betaling for myndighedsbehandling efter lov om Forsyningstilsynet, lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om varmeforsyning.
Hovedproblemstilling
Forsyningstilsynets gebyrer skal afspejle tilsynets behov for ressourcer til varetagelsen af tilsynsopgaverne. Tilsynets ressourcebehov er tidligere blevet opjusteret iht. stemmeaftaler fra 2016 og 2017, men er ikke efterfølgende blevet nedjusteret iht. klimaaftalen fra 22. juni 2020, der foreskriver, at en fremtidig regulering af fjernvarmen skal sikre:
- En omkostnings- og klimaeffektiv omstilling af sektoren.
- At Danmarks 70 procents målsætning nås
- Effektivitet og fremtidige forbrugervenlige priser
- Ingen unødvendige administrative byrder for selskaberne
I udkastet begrundes ændringen i gebyrbetalingen for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet imidlertid alene i en overdækning, og det må derfor antages, at der ikke er sket den nedjustering, der følger af klimaaftalen.
Konklusion
Dansk Fjernvarme opfordrer til, at gebyrerne, som fjernvarmeproducenterne betaler til Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter lov om varmeforsyning, sættes yderligere ned, da gebyrerne både bør nedsættes iht. klimaaftalen og pga. den overdækning, som Forsyningstilsynet har haft.
Derfor opfordres til, at tilsynets indsats fremover skal tilrettelægges således, at den understøtter selskaberne i at nå de ovenfor nævnte mål om bl.a. omkostningseffektivitet og grøn omstilling uden unødvendige administrative byrder. Det må samtidig betyde, at Forsyningstilsynet skal bruge færre ressourcer for at kunne føre tilsyn med selskaberne baseret på en regulering uden unødvendigt administrative byrder.
Dansk Fjernvarme opfordrer desuden til, at reglerne laves om, så tilsynet ikke selv skal træffe beslutninger om gebyrer.
Det fulde høringssvar kan hentes i pdf-form herunder:

Katarina Siebuhr Kristiansen
Støttemidler til CCUS
Regulering af markedet for CDR
Grøn skattereform
EU ETS-regulering
Mobil: +45 40 27 44 47
E-mail: ksk@danskfjernvarme.dk