Høringssvar: Den reviderede varslingsvejledning

Dansk Fjernvarme vil indledningsvist henvise til vores høringssvar af 18. maj 2020, som vi fortsat finder meget relevant. Høringssvaret er vedhæftet til orientering. Dansk Fjernvarme stiller fortsat spørgsmål ved om varslingsvejledningen overordnet er til gavn for fjernvarmeselskaberne og selskabernes kunder.

Baggrunden for høringen

Baggrunden for den foreslåede revision af varslingsvejledningen fra 1. juli 2020 er, at flere fjernvarmeselskaber, der hovedsageligt har el og gas som energikilder pt. er hårdt ramt af voldsomme prisstigninger. Disse prisstigninger skal overvæltes på kunderne. De voldsomme prisstigninger får som udgangspunkt umiddelbart effekt på selskabernes priser. Der er samtidig krav om min. 3 måneders varsling af prisstigninger på mere end +10 pct/+100 kr. pr. priselement.

Mange selskaber har i det nuværende marked haft rigtig svært ved at varsle med 3 måneder, da priserne stiger markant fra dag til dag. Forsyningstilsynet har foreslået en præcisering af varslingsvejledningen, så der kan tages hensyn til et marked med voldsomme prisstigninger over kort sigt.

Konklusion

Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at det modtagne udkast til revision af varslingsvej-ledningen ikke afhjælper de store udfordringer, som de selskaber, der pt. oplever meget høje og hastige prisstigninger, skal efterleve i forhold til varslingskravene.

For det første består præciseringen i ” at der ud fra en rimelighedsvurdering kan tages hensyn til visse forhold, hvilket dog ikke er operationelt for fjernvarmeselskaberne.

For det andet, der er ingen af de konkrete værktøjer i revisionen, som Dansk Fjernvarme og fjernvarmeselskaberne har efterlyst. Tværtimod må det konstateres, at selv i et ekstremt volatilt marked, kræver Forsyningstilsynet de facto, at der fortsat skal varsles efter gældende regler. Et arbejde der som udgangspunkt skal påbegyndes i flere måneder før, den egentlige varslingsfrist på 3 måneder. Det giver ikke mere sikkerhed i forhold til de priser kunderne skal betale for fjernvarmen. I øjeblikket er konsekvensen tværtimod den modsatte.

Præciseringen ligner derfor mere en instruks til Forsyningstilsynets egne medarbejdere frem for det efterspurgte værktøj til fjernvarmeselskaberne.

Fjernvarmeselskaberne har behov for direkte værktøjer og allerhelst en dispensation fra varslingskravet på 3 måneder i denne periode, der er helt uden fortilfælde.

Forsyningstilsynet har særlig fokus på de økonomisk svage kunder, men kunderne skal altid betale, spørgsmålet er bare hvornår, betalingen skal finde sted. Nu resulterer Forsyningstilsynets egne regler med at varmeregningen skal betales over en kortere periode. I en periode inden varslingen træder i kraft betaler alle kunder en for lav sats, hvorved man skubber en udgift foran sig. Nye kunder kommer fx til at betale udgiften for tidligere kunders for lavt prissatte energikøb. Er det rimeligt?

Forventningen om at økonomisk svage kunder kan spare op, hvis de bare varsles i tilstrækkelig lang tid, ender i realiteten ofte med rykkere og lukkevarsler, der betyder yderligere gebyrer. Kendetegnet for de fleste økonomisk svage er netop, at de ikke har hverken økonomiske eller menneskelige ressourcer til at spare op – ej heller selvom de varsles med 3 måneders frist.