Gå til hovedindhold
Energiforbrug

Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om ”Bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser”.

9. nov. 2022
Ældre end 12 mdr.
Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Bekendtgørelsen relaterer til bestemmelser om interne elektricitetsforbindelser i lovforslaget om ændring af lov om elforsyning og udmønter den foreslåede bemyndigelse til ministeren. Lovforslaget er på nuværende tidspunkt endnu ikke behandlet i Folketinget.

    Hovedproblemstilling
    Hovedformålet med bekendtgørelsen er at definere og fastsætte kriterier for, hvornår el-kunder kan etablere interne elektricitetsforbindelser. Bekendtgørelsen skal præcisere en tidligere administrativ praksis hos Energistyrelsen.

    Bekendtgørelsen understøtter også regeringens initiativer i markedsmodel 3.0 om at skabe bedre rammer for øget samplacering af elforbrug og -produktion. 

    Generelt
    Dansk Fjernvarme er positive over hensigten med bekendtgørelsen, herunder at skabe klarhed og større gennemsigtighed over de gældende regler. Dansk Fjernvarme ser interne elektricitetsforbindelser som en mulighed, der – ligesom direkte linjer – understøtter samplacering og dermed bidrager til en omkostningseffektiv grøn omstilling. 

    Dansk Fjernvarme imidlertid stærkt bekymret over, at de foreslåede kriterier på flere områder reelt modarbejder – og ikke understøtter – målsætningerne om øget samplacering og den politiske aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO2.

    Der er store politiske forventninger til, at CO2-fangst skal levere store CO2-reduktioner til Danmarks klimamål. Nærværende bekendtgørelsesudkast står dog i vejen for en omkostningseffektiv udvikling af CO2-fangst på danske kraftvarme- og affaldsenergianlæg, hvis det implementeres i sin nuværende form. Det skyldes kort sagt, at CO2-fangstanlæg har et betydeligt elforbrug, som det giver mening at dække gennem en intern elektricitetsforbindelse fra det kraftvarmeanlæg eller affaldsenergianlæg, som CO2-fangstanlægget installeres på. Ifølge Dansk Fjernvarmes forståelse, så vil det med bekendtgørelsens nuværende form dog ikke være muligt for kommunalt ejede anlæg at etablere en intern elektricitetsforbindelse til CO2-fangstanlægget. Bekendtgørelsen vil derfor fordyre eller ligefrem forhindre investeringer i CO2-fangst, hvilket er i modstrid med de politiske ambitioner på området.

    Det fulde høringssvar kan hentes i pdf-form herunder:

    Dfj høringssvar interne elektricitetsforbindelser
    Sidst opdateret: 27. juni 2024

    Andre klikkede på...