Fælles høringssvar fra Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening takker for muligheden for at kommentere på forslaget, men finder dog samtidig anledning til principielt at beklage den meget korte tidsfrist for høringen (udsendt torsdag inden påske med seneste svarfrist tirsdag efter påske).

Hovedproblemstilling

Det nye lovforslag er begrundet i behovet for justeringer på baggrund af den gennemførte høring over lovforslaget om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening bakker op om hensigten om at forbedre den model, der tidligere var i høring.

Når Energistyrelsen på baggrund af høringssvar kommer med forslag til forbedringer af lovforslaget, undrer det dog branchen:

• at styrelsen kun foreslår fem mindre justeringer
• at styrelsen har undladt at foreslå en række andre justeringer, der vil kunne for-bedre den foreslåede model betydeligt
• at styrelsen og ministeriet fortsat ikke overvejer, om der kunne findes andre og bedre måder at nå de politiske mål om at reducere CO2-udledningen fra affalds-energien.

Konkrete bemærkninger til de foreslåede justeringer
Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening har følgende kommentarer til de foreslåede justeringer af konkurrencemodellen.

Til afsnit 3.4 om udbud af forbrændingsegnet affald

Der foreslås her en model, hvor tilsynsmyndigheden, Forsyningstilsynet, først selv fastsætter reglerne, dernæst har til opgave at kontrollere overholdelsen af reglerne og til sidst kan påbyde vidtrækkende sanktioner ved overtrædelse af reglerne.

Det er Dansk Fjernvarmes og Dansk Affaldsforenings opfattelse, at rollerne som regeludsteder og kontrolmyndighed bør adskilles, og at den foreslåede model ikke lever op til almindelige krav til god regulering.

Til forslag til specielle bemærkninger til § 1, nr. 1

Klageinstansen i forhold til overholdelse af udbudsreglerne bør være Klagenævnet for Udbud, der i forvejen har udbudsfaglige kompetencer og er vant til at behandle klager ift. overholdelsen af udbudsregler.

Andre forslag, der kan forbedre den foreslåede model
Branchen har i det fælles høringssvar til det oprindelige lovforslag den 14. marts 2023 peget på flere konkrete forslag til forbedringer i konkurrencemodellen, som det undrer branchen, at Energistyrelsen ikke har taget med i de forslag, der fremgår af nærværende høring.

Branchen vil derfor på ny opfordre Energistyrelsen til at overveje følgende forslag til forbedringer af modellen:

• Lovforslaget bør sikre afklaring om alle rammevilkår inkl. eventuelle fremtidige stramninger, så alle konkurrencevilkår og risici er kendte og gennemsigtige fra start. Ikke mindst, da dette er helt afgørende for at muliggøre investeringer i CO2-fangst.
• Tidsfrister for selskabsgørelse og udbud bør udvides betydeligt, så man ikke ender med dyre eller helt umulige udbudsrunder, fordi alle udbud skal afholdes på samme tid i starten af 2025.
• Kommunalt ejede anlæg bør for at fremme konkurrencen kunne eje og drive om-lastepladser.
• Det skal sikres, at den bindende købsaftale for anlægget i Svendborg kan gennemføres.
• Definitionen af strandede omkostninger bør udvides til at omfatte alle de faktiske strandede omkostninger.
• Det skal afklares, hvem der skal dække de strandede omkostninger.
• Monitoreringen bør også fremadrettet foregå vha. BEATE-modellen.

De politiske mål kan bedre nås på andre måder
Når de nye forslag er begrundet i behov for justeringer på baggrund af den gennemførte høring over lovforslaget, ville det have været ønskeligt, at der havde været tid til en grundig proces, hvor alle gode og konstruktive forslag i den gennemførte høring kom på bordet og blev nøje overvejet.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening undrer sig over, hvorfor en proces med så vidtrækkende konsekvenser, som der er tale om for affaldsenergien, skal gennemføres med et sådant hastværk og uden grundighed ift. at overveje og inddrage konstruktive input fra branchen.

Herudover undrer det branchen, at Energistyrelsen på baggrund af høringen ikke har forholdt sig til:

• at det fremgår af en række høringssvar, at lovforslaget ikke kan forventes at få den klimaeffekt, som er formålet iht. Klimaplanen
• at en konkurrenceøkonoms vurdering tegner et markant anderledes billede end det, som KEFM har givet forligskredsen mht. lovforslagets virkninger ift. forbrugerpriser, import og betydningen af ekstraomkostninger til markedskonforme garantiprovisioner, jf. bilaget nedenfor og myndighedernes generelle pligt til at medvirke til at videregive retvisende oplysninger.
• at styrelsen ikke på denne baggrund genovervejer, om lovforslaget i praksis er den bedst egnede model til at sikre de politiske mål om reduktioner i CO2-udledningerne fra affaldsenergien, jf. myndighedernes generelle pligt til ikke at medvirke til, at én politisk besluttet løsning fremstilles som den eneste fagligt velbegrundede.