Høringssvar Klimastatus og -fremskrivning 2023 (KF23)

Det fremgår af klimaloven, at der skal udarbejdes en årlig klimastatus og –fremskrivning. Den årlige klimastatus og –fremskrivning indgår som en del af klimalovens årshjul, som skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimalovens målsætning om, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030 skal være reduceret med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990.

Dansk Fjernvarmes budskaber til KF23

Dansk Fjernvarme adresserer i nærværende høringssvar nedenstående observationer og tendenser, som Dansk Fjernvarme mener er væsentlige at debattere og håndtere.

Generelle bemærkninger

Dansk Fjernvarme bemærker, at der er større ændringer i forudsætningerne ift. KF22 pga. energikrisen, forsyningskrisen, krigen i Ukraine mv. og derfor ser vi ind i store usikkerheder mht. fremtidige energi- og elpriser, udbygning med sol og vind, PtX og overskudsvarme generelt, samt udfasning af kraftvarmeenheder. Hertil kommer de aktuelle udfordringer med at konvertere gasområder til fjernvarme hurtigst muligt.

Disse forhold bør derfor nærmere beskrives i KF23.

Fremskrivning af termisk elproduktionskapacitet

Dansk Fjernvarme er bekymret for, hvorvidt forudsætningerne til KF23 undervurderer reduktionen i termisk elproduktionskapacitet og dermed konsekvenserne for de konklusioner, der drages i Klimastatus og -fremskrivning 2023. Det antages eksempelvis, at den termiske kondenskapacitet fastholdes gennem hele perioden. Det bemærkes i høringsmaterialet, at denne antagelse ikke betyder noget særligt for CO₂-udledningen, da anlæggene næsten ikke er i drift. Det er korrekt for så vidt angår den rene kondenskapacitet (uden varmeproduktion), da den har meget få driftstimer. Antagelsen er dog behæftet med stor usikkerhed, da det for mange selskaber ikke giver økonomisk mening at fastholde kapaciteten. Det har potentielt stor betydning for elforsyningssikkerheden i Danmark. Dansk Fjernvarmes analyser konkluderer, at op mod 2000 MW regulerbar elkapacitet forventes at lukke frem mod 2030.

Nettab i fjernvarmesystemet og i elsystemet

Der forudsættes et nettab i fjernvarmenettet på 20%, som er konstant i perioden 2022-2050. Dansk Fjernvarme vurderer, at et nettab på 20% i et gennemsnitligt, eksisterende fjernvarmenet er tilnærmelsesvis retvisende, men må forventes at reduceres i takt med eksempelvis udbredelsen af lavtemperaturfjernvarme. Desuden er det Dansk Fjernvarmes vurdering, at nettabet i nyetablerede fjernvarmenet vil være mindre end 20% (15% og nedefter).

Jf. Dansk Fjernvarmes høringssvar om Analyseforudsætninger 2022 til Energinet, står vi gerne til rådighed for en drøftelse af nettab i både fjernvarme- og elnet.

I forhold til nettabet i elnettet har det også været fastholdt på 7% gennem en årrække selvom Energinet påpeger at elnet tabet er stigende på grund af mere VE og flere ud-landsforbindelse . Dette bør KF23 også forholde sig til.

Anvendelse af overskudsvarme fra datacentre og PtX

Det fremgår ikke umiddelbart af materialet, om overskudsvarme fra datacentre forventes som del af fjernvarmeproduktionen i fremtiden og i hvilket omfang. Dansk Fjernvarme ser gerne, at materialet som minimum reflekterer over dette.

Elektrolyseprocessen og tilhørende komponenter danner overskudsvarme, som kan anvendes til fjernvarme. Overskudsvarme udgør ca. 10-25% af energien i PtX-processerne, hvorfor potentialet for at udnytte overskudsvarmen til fjernvarme er stort .

Forudsætningerne antager, at 10% af elforbruget til et givent elektrolyseanlæg omsættes til overskudsvarme, der kan anvendes til fjernvarme.

Dansk Fjernvarme mener, at det er for konservativt at anvende det laveste estimat i intervallet og vil kraftigt opfordre til, at den fremtidige udbygning af PtX-anlæg foretages helhedsorienteret således at der tages hensyn til både elnettet, fjernvarmenettet, anvendelige lokationer til placering af anlæggene m.v. i ønsket om et effektivt, sammenhængende energisystem i fremtiden.

CO2-reduktioner fra CCS

Energistyrelsen har baseret sit estimat for klimabidraget fra CCS på basis af de forventede reduktioner i de politiske aftaler bag hhv. CCUS-puljen, NECCS-puljen og GSR-puljen. Dansk Fjernvarme mener, at de forventede bidrag i 2025 og 2026 risikerer at være for højt sat. Det baserer vi dels på, at vinderen af det første CCUS-udbud nu er fundet, og at der i buddet kun indgår en mindre CO2-reduktion gennem CCS i slutningen af 2025. Det kan dermed ikke forventes, at bidraget fra denne pulje vil levere 0,4 mio. ton i 2025. For så vidt angår NECCS-puljen, så har en samlet branche, herunder gennem den danske CCS-alliance, angivet i høringssvar til Energistyrelsens markedsdialog, at det er urealistisk at NECCS-puljen kan levere 0,5 mio. ton i 2025, da aktører på tværs af værdikæden ikke kan være klar inden for den tidshorisont. Energistyrelsen bør derfor overveje at reducere bidraget fra CCS i 2025 og evt. også i 2026.