Elektrificering for milliarder puster nyt liv i Københavns gamle bygninger
En 125 år gammel spildevandspumpestation på Amager genopstår som varmepumpeanlæg og får en vigtig rolle i HOFORs 10-årsplan, der skal elektrificere store dele af hovedstadens fjernvarme med varmepumper og elkedler.
– Vi lukker de gamle biomasseanlæg og udfaser dem stille og roligt, mens vi får nye varmepumper ind. På 10 år erstatter vi en tredjedel af biomassen med el, så varmen fra biomasse i stedet udgør 45 procent af produktionen, forklarer Charlotte Søndergren, direktør for Forsyningsstrategi og Vind. Foto: Jesper Voldgaard.
Når man står foran den 125 år gamle pumpestation ved Kløvermarken på Amager, er det svært at forestille sig de enorme mængder københavnsk spildevand, der har lagt vejen forbi her gennem årene.
Og det hjælper ikke ligefrem på fantasien at træde ind ad porten.
I dag står den gamle murstensbygning med smukt tårn og mørkegrønt træ nemlig tom. Pumper, teknik og mennesker er væk. De gamle kontormøbler står der dog endnu og vidner om, at bygningen indtil for få år siden havde en vigtig funktion for byen.
I 2019 blev pumpestationen udfaset og erstattet med en ny – kun et par raske skridt fra den gamle. Men inden længe skal der igen flyde vand ud fra den gamle station. Denne gang bliver det bare lidt varmere.
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, er nemlig i gang med forberedelserne til et varmepumpeanlæg på 30 MW, som Kløvermarkens Pumpestation skal huse i fremtiden.
Varmepumper er blevet et reelt alternativ
Varmepumpeanlægget skal efter planen stå klar i starten af 2028 og udnytte varmen fra det spildevand, den nye pumpestation sender videre til Renseanlæg Lynetten.
Det er ét af 10 anlæg, der frem mod 2035 skal elektrificere københavnernes fjernvarme og udfase en stor del af den biomasse, man i dag er afhængige af.
I alt 300 MW varmepumper opføres sammen med 550 MW elkedler som en del af HOFORs elektrificeringsstrategi, til den nette sum af 3-5 milliarder kroner.
Og i spidsen for den står Charlotte Søndergren, direktør for Forsyningsstrategi og Vind. Spørger man hende, er elektrificeringen nøglen til fremtidens fjernvarme i København – af flere grunde.
– En stor del af vores varme i Københavnsområdet bliver produceret med biomasse. Også i rigelig grad. Så for at sprede energikilderne og øge forsyningssikkerheden er andre løsninger nødvendige. Samtidig er samfundet i fuld gang med at etablere vind og sol, som er helt oplagt at udnytte til fjernvarme, forklarer hun og fortsætter:
– Og så er varmepumper med tiden bare blevet mere økonomisk attraktive og et meget reelt alternativ til vores biomasseværker, som ellers er godt placeret og kan drives fornuftigt.
En noget anderledes lagkage
Lige nu kommer 70 procent af varmen i hovedstadsområdet fra biomasse. Derudover står affaldsforbrænding for 24 procent, mens de sidste 6 procent udgøres af gas og olie.
Når elektrificeringen af hovedstadens varme er gennemført i 2035, kommer lagkagen til gengæld til at se markant anderledes ud.
– Vi lukker de gamle biomasseanlæg og udfaser dem stille og roligt, mens vi får nye varmepumper ind. På 10 år erstatter vi en tredjedel af biomassen med el, så varmen fra biomasse i stedet udgør 45 procent af produktionen. Men det bliver endnu mindre derefter. Lige nu arbejder vi bare med en 10-årsplan, understreger Charlotte Søndergren og tilføjer:
– Om varmepumper så er den bedste løsning til den tid, er jo svært at vide. Teknologierne udvikler sig hele tiden. For bare 10 år siden vedtog man Amagerværkets Blok 4. Dengang var der ikke reelle alternativer, men i dag er billedet et andet.
Som perler på en snor
Allerede nu har HOFOR fastlagt placering og kapacitet for alle 10 varmepumpeanlæg.
Den første på 5 MW kom i drift sidste år i Tietgensgade – mens spildevandsvarmepumpen på Kløvermarkens Pumpestation bliver den næste i rækken sammen med en havvandsvarmepumpe på 20 MW i Kranparken i Nordhavn.
Herefter vokser projekterne for alvor i skala. Både Svanemølleværket og H.C. Ørstedværket skal omdannes til energicentraler med store varmepumpeanlæg, enorme elkedler og varmelagre. Det største anlæg bliver en havvandsvarmepumpe på 100 MW i Yderste Nordhavn.
– Varmepumpernes lavere temperaturer kræver også noget af københavnerne med de ældste anlæg, der skal omstilles til lavtemperaturfjernvarme. Det er en forudsætning for, at vi kan komme i mål med strategien, forklarer Charlotte Søndergren. Foto: Jesper Voldgaard.
Man starter småt og bevæger sig op mod nogle af de største varmepumpeanlæg i Danmark – meget bevidst, forklarer Charlotte Søndergren.
– Vi tager projekterne som perler på en snor og undlader at regne detaljer på dem, der først kommer senere. I stedet arbejder vi med teknologiopskalering, så vi kan opbygge erfaring. Det er vi nødt til, for der findes ikke så store varmepumper i dag, selvom de jo er på vej i Esbjerg og Aalborg, siger hun og tilføjer:
– Og når der er gået nogle år, må tiden jo så vise, om vi kan holde perlerne på snoren.
Kræver også noget af kunderne
Arealerne til elektrificeringen er på plads – og elkapaciteten sikrer HOFOR løbende i dialog med Energinet.
Så mangler der bare kunderne. De er nemlig et lige så vigtigt ben i strategien for fremtidens fjernvarme.
– Varmepumpernes lavere temperaturer kræver også noget af københavnerne med de ældste anlæg, der skal omstilles til lavtemperaturfjernvarme. Det er en forudsætning for, at vi kan komme i mål med strategien, forklarer Charlotte Søndergren og fortsætter:
– Det giver os en stor opgave i at motivere borgerne. Og der skal skabes incitament både samlet for alle københavnere og for, at den enkelte kan se en økonomisk gevinst på kort sigt.
Netop derfor går HOFOR i dialog med varmekunderne – især de store ejendomsadministratorer. I de ældste bygninger skal der med elektrificeringen af varmen tænkes nyt ved for eksempel at booste varmen med elkedler i de koldeste timer på året eller lignende, fortæller Charlotte Søndergren.
Men mon ikke det gør hendes opgave i hvert fald lidt nemmere, når elektrificeringen også bliver pakket ind i flotte, historiske bygninger som Kløvermarkens Pumpestation?
– Det ville jo være urimeligt at bygge et blikskur midt inde i byen. Lad os da give københavnerne en viden om vores forsyningsbygningers funktion, uden at de behøver at være tudegrimme, siger Charlotte Søndergren – og tilføjer så:
– Så tror jeg på, at de også vil være glade for at have dem i bybilledet.
Her skal de 10 varmepumpeanlæg placeres
1. 5 MW i Tietgensgade.
2. 31 MW ved Kløvermarken, Amager.
3. 20 MW i Kranparken, Nordhavn.
4. 50 MW i den nye energicentral på Svanemølleværket.
5. 30 MW på H.C. Ørstedværket.
6. 8-10 MW ved Bådehavnsgade.
7. 6 MW fra industriel overskudsvarme.
8. 4 MW i Jernbanebyen.
9. 70-100 MW ved Renseanlæg Lynetten.
10. 100 MW ved Yderste Nordhavn.
Kløvermarkens Pumpestation
Den gamle pumpestation ved Kløvermarken var landets største. Titlen blev overtaget af den nye pumpestation samme sted, da den kom i drift i 2019.
Pumpestationen håndterer spildevand for 400.000 borgere i indre by og det meste af Amager. Spildevandet transporteres 2,5 kilometer fra Damhussøen og ud til Kløvermarksvej, hvorefter det sendes videre til Renseanlæg Lynetten og senere ud i Øresund.
Stationens i alt otte pumper kan flytte 1.100 liter vand i sekundet – hver.
Kilde: Hofor.
Mulighedernes holdeplads
Selvom HOFOR tager projekterne ét ad gangen, er der allerede gået enormt meget planlægning forud for elektrificeringen.
Der er nemlig en del forudsætninger, der skal være på plads, når man vil opføre så store anlæg midt i en storby. Arealer er en af dem.
– Varmepumpeanlæg leverer fjernvarme ved en lavere temperatur end kraftvarmeværker. Det betyder, at vi ikke kan transportere varmen ret langt, og derfor er vi er nødt til at placere anlæggene i byen. Heldigvis har vi allerede fundet arealerne, siger Charlotte Søndergren og tilføjer:
– Det hjælper jo, at vi har nemme arealer som pumpestationen. Vi ejer den selv i forvejen, der står allerede en bygning, og vi er ikke nødt til at lave den store indgriben i lokalområdet.
Kløvermarkens Pumpestation er heller ikke den eneste gamle bygning, der får nyt liv som elektrificeret varmecentral. Også varmepumperne i Tietgensgade og på det gamle Svanemølleværk skal huses i pensionerede produktionsanlæg.
I det hele taget ejer HOFOR de fleste arealer, der skal bruges. Resten har man lavet aftaler om med By og Havn.
– At genbruge bygninger er blevet en vigtig del af vores strategi, fordi det er mulighedernes holdeplads. Det har jo ingen betydning for funktionen, men for os er det en vigtig del af en bæredygtig forsyning, at den også passer ind i byen, forklarer Charlotte Søndergren.
Flaskehalsen i elnettet
Og så er der elefanten i rummet: El-kapaciteten. For varmepumper og elkedler skal trods alt drives af noget. Men udbygningen af det “noget” er bagud – også i København.
– Energinet har så mange projekter, at de kun kan nå de mest nødvendige. Så selvom de er godt på vej, er der mange udfordringer, forklarer Charlotte Søndergren, som dog er fortrøstningsfuld:
– Vi får det til at spille – men det er en udfordring, og der kan opstå flaskehalse. Vi er nødt til at bestille elnetforbindelsen, to år før vi tager investeringsbeslutningen. For uden bestilling i tide står man uden tilslutning. Så det er en stor opgave at ramme timingen rigtigt.
Skriv kommentar