Forslag til lov om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald

CO2-udledningerne fra affaldsenergien skal reduceres markant i løbet af de kommende år, hvis vi i Danmark skal nå vores klimamål. Det har branchen et klart ønske om at bidrage mest muligt til, og det vil især kunne ske ved, at der etableres CO2-fangst på affaldsenergianlæg.

Vores ambition er, at der skal etableres CO2-fangst på alle de anlæg hvor det giver mening – og de anlæg, hvor det ikke giver mening, skal kontrolleret tages ud af drift i takt med, at de er fuldt afskrevne og at der kan sikres et alternativt varmegrundlag, som ikke vil medføre store prisstigninger for varmeforbrugerne. 

Det er derfor helt afgørende, at affaldsenergien hurtigst muligt får de nødvendige rammer til at kunne komme i gang med at investere i CO2-fangst. Det kræver klare, stabile og gennemsigtige rammebetingelser. Herudover er der behov for en reel negativ CO2-afgift, og at CO2-fangst kan være en del af hovedaktiviteten hos de kommunalt ejede selskaber, hvilket dog falder uden for det, der skal tages stilling til ifm. dette lovforslag.

Lovforslaget om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald peger desværre i den modsatte retning og vil i den nuværende form betyde, at alle planer om CO2-fangst i sektoren går i stå, og at vi i Danmark ikke når de politisk fastsatte klimamål. Desuden vil det føre til usikkerhed om mulighederne for at udrulle fjernvarme i naturgasområderne.

Lovforslaget bygger på en politisk aftale fra juni 2020. Der er sket rigtigt meget siden da. Vi står nu midt i en energi- og forsyningskrise, hvor der skal fart på udfasningen af naturgassen. Desuden er det blevet klart, at omfattende CO2-fangst fra affaldsener-gien både kan og må blive en uundværlig del af den samlede danske løsning, hvis vi skal nå i mål med vores klimaambitioner. 

Med lovforslaget foreslås det, at man i første omgang indfører konkurrence fra 2025 og nogle år senere indfører stramninger, der ikke er kendte på forhånd, og som skal få 30 pct. af kapaciteten i sektoren til at lukke eller gå konkurs senest i 2030. Denne model vil i de næste 5-7 år skabe stor usikkerhed om, hvilke anlæg der skal lukke, og hvilke der skal drives videre. I denne periode vil det være udelukket, at selskaberne kan investere i CO2-fangst.

Den usikkerhed, som en senere indførelse af ikke-kendte stramninger medfører, er efter branchens opfattelse det mest problematiske i lovforslaget. Hvis der skal ske stramninger i konkurrencevilkårene, skal de på bordet fra starten. Klare, stabile og gennemsigtige rammebetingelser er en forudsætning for CO2-fangst.

Lovforslaget i den form, som er sendt i høring, vil betyde, at lån til investeringer i CO2-fangstanlæg vil være forbundet med så stor risiko, at investeringerne ikke vil blive foretaget. Konsekvensen er, at de klimamæssige ambitioner om 70 pct CO2-reduktion i 2030 ikke kan indfries.