Høringssvar vedrørende biomasseaffaldsbekendtgørelsen

Dansk Fjernvarme har i sit svar til Miljøstyrelsen valgt at kommentere i den rækkefølge Miljøstyrelsen gennemgår ændringerne i høringsbrevet.

Tilpasning af bekendtgørelsens anvendelsesområde

Miljøstyrelsen har på møde 5. juli uddybet, at fjernelse af § 2 (hvor biomassen kommer fra), åbner op for at brugt rent emballagetræ og nedrivningstømmer nu kan bruges som brændsel i kraft og varmeproducerende anlæg under reglerne i bekendtgørelsen. 
Hvis det er tilfældet, så bør det nævnes tydeligt i høringsnotatet, eller mere korrekt, så bør det medtages eksplicit på bilag 1. 
Stråtag, er omfattet af bekendtgørelsen, selvom det ikke kommer fra en af de virksomheder nævnes i § 2. Det viser at optagelse på bilaget er det afgørende. Ikke om § 2 opfattes som et kriterium snarere end indkredsning af bekendtgørelsens virkeområde. 
Derfor bør ”brugt rent emballagetræ” og ”nedrivningstømmer” tages med på bilaget. Miljøstyrelsens forslag tilføjer nogle definitioner i en ny § 2. Vi kan ikke se at der er brug for definitionen af ’træforarbejdende virksomheder’, da vi ikke kan finde det andre steder i forslaget. Men hvis det bevares, foreslår vi at tilføje OSB-fabrikker og pulp-møller. 

Indførelse af bagatelgrænse for fysiske urenheder i haveparkaffald

Dette er den eneste ændring, der tydeligt er en imødekommelse af de interesser DFj repræsenterer. Vi synes det er gået for hurtigt med at implementere erfaringerne fra den refererede baggrundsrapport i bekendtgørelsens tekst.

Herunder gennemgået punktvis.

• Rapporten arbejder med brændslets vægt som modtaget, det vil sige inklusive fugt. Men det skrives ind i bekendtgørelsens tekst som andel af tørstoffet. Det må betragtes som en fejl, men det er ikke en der kan leves med. Det flytter barren fra svært til næsten umuligt. Fugt i biobrændsel fra punkt 1 i bilag 1 er ofte over 40 %, og kan sagtens være 60 %. Dog er den ofte så lav som 25 % specifikt i have-parkaffald.
• Rapporten har sin vurdering af halmsnorens vægtandel fra et enkelt kraftvarmeværk. DFj har indgående kendskab til halmfyring, og kan med sikkerhed pege på typer af bigballer der anvendes hvor snoren udgør 1,2 promille vægt som modtaget. Korrigeret for fugt (man dividerer med typisk tørstofandel - 0,84) er det over 1,4 promille. Hvis man korrigerer for maksimal fugt (tørstof 0,74), er det over 1,6 promille.
• Uanset regnefejlene, så er 1 promille meget restriktiv. Miljøstyrelsen begrunder det med et generelt ønske om at udsortere mere plastic fra vores affald. Hver part-per-million man vil udsortere fra haveparkaffald kræver en forøget indsats i forhold til den senest udsorterede part-per-million. Den plast der kan udvindes af haveparkaffald er reelt uden betydning for den samlede statistik for plastudsortering. Man skal huske at udsorteringen finder sted med maskiner der bruger diesel som brændstof, og at begrundelsen for at udsortere plastic er at reducere CO2-udslip. Der er et tradeoffpunkt som vi bør holde god afstand til, hvis begrundelsen skal være meningsfuld. DFj foreslår 3 promille af brændslets vægt som modtaget, det vil sige inklusiv fugt; eller 4 promille hvis det er på basis af tørstof.
• Der tilføjes i bekendtgørelsen, en definition af fysiske urenheder. Det vil sige en beskrivelse af hvilke ting der regnes med, når man skal se om man holder sig under bagatelgrænsen (1 promille i forslaget). I den definition medregnes alle de typer fremmedlegemer man fandt i forsøget i baggrundsrapporten (dog ikke sten). I definitionen er metal inkluderet. DFj mener urenheder kun skal omfatte ting der kan brænde, og at metal ikke skal medregnes. Sten, jord og sand bør heller ikke være omfattet af definitionen. Som definitionen er formuleret nu, så forekommer sten, jord og sand at være inkluderet, fordi den lyder, ”fremmedlegemer, der ikke kan sidestilles med råtræ”. Formuleringen bør være således at man ikke er i tvivl om at sten, jord og sand ikke skal regnes med til urenheder.
• Der er usikkerhed om påvisning af andelen af urenheder. Vi er dog ikke tilhængere af bindende instruktioner på området. Vi foreslår at der ved tvist skal opmåles per læs, og at man kan anvende anerkendte neddelings- og prøvetagnings-metoder til at bestemme andelen af urenheder.

Fastsættelse af at affald skal være forbrændingsegnet for at være omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde

Dette betyder (forstår vi) at affald der kan materialenyttiggøres ikke er afgiftsfritaget, selvom det skulle være nævnt på bilag 1. Da halm, (skov-)flis og træpiller altid har været opfattet som værende indenfor bekendtgørelsens anvendelsesområde, er det en ændring vi helt enkelt ikke kan leve med, og det kan det danske samfund heller ikke.

Miljøstyrelsen oplyser på møde 5. juli, at de ikke mener halm, flis og træpiller er indenfor bekendtgørelsens anvendelsesområde, fordi det er produkter og ikke affald. 

Uanset hvilken part der har misforstået bekendtgørelsen, så skal misforståelsen afklares, og bekendtgørelsen skal udformes sådan at der ikke kan stilles krav om materialenyttiggørelse af halm, flis og træpiller. 

Vi noterer os med glæde, at det tydeligvis ikke har været hensigten med ændringsforslaget, at introducere krav om materialenyttiggørelse for halm, flis og træpiller.

Tilpasning af bekendtgørelsens bilag 1

Dansk Fjernvarme mener at denne tilpasning er uhensigtsmæssig. Se kommentaren ovenfor.

Fjerne enkelte bilagspunkter fra bilag 1

Miljøstyrelsen foreslår at fjerne fire punkter fra bilag 1: malt, korn, bomuld og frugtrester. Dansk Fjernvarme er positiv overfor ændringen, især fordi vi ikke ønsker at brænde fødevarer og foder af.

Dog med følgende kommentarer.

Tre af disse går allerede i dag til biogasanlæg, i den udstrækning de kommer ind på energimarkedet. Markedet sørger for at de kommer det rigtige sted hen, og det er materialer der er besværlige at brænde af i en kedel. Hidtil har man kunne komme af med et forurenet parti ved at brænde det af på et godkendt varmeværk, men det vil ikke være en mulighed fremadrettet hvis de fjernes fra bilaget. Et parti korn kunne være forurenet med svampevækst (fx meldrøjer i rugkorn), der kan virke hæmmende på processen i et biogasanlæg. 

Præciseringer på bilag 1

Dansk Fjernvarme finder det unødvendigt at tilføje vinstokke, da de allerede er indeholdt i bilaget. Præciseringer der er tænkt som udvidelser kan få den modsatte effekt, fordi det kan argumenteres at alt så skal være nævnt eksplicit for at være inkluderet. 

Tilføjelser til bilag 1

Dansk Fjernvarme støtter tilføjelsen til punktet for halm, men med en lille omformulering så alle typer stængler med sikkerhed er indeholdt, for eksempel stængler af solsikke og majs. Forslag til formulering: Halm (herunder indbindingssnor fra halmballer) og beslægtede energiafgrøder og strå/stængler fra andre afgrøder, fx elefantgræs, tagrør, raps, solsikke, majs, energikorn eller lignende. 

Vi mener tillige der er brug for andre tilføjelser og for helt nye punkter på bilaget:

• Lignin. Lignin er et biprodukt fra udvindelse af cellulose fra træ, halm og andre biomasser. Cellulose kan bruges til fremstilling af papir, maling, ethanol med mere. Der findes meget store mængder af dem især i Sverige og Finland, og det produceres også på en fabrik i Kalundborg. Kalundborgs Kommune har godkendt lignin som omfattet af bekendtgørelsen. Derfor kan vi ligeså godt få det med under sit eget punkt. Man skal acceptere et mindre indhold af proces-additiver, fx svovl hvis det er papirproduktion og inaktivt gær hvis det er ethanolproduktion. Andre biomasse indeholder også målbare andele af svovl. For eksempel halm fra raps. Gær er som bekendt et planteprodukt.
• Rent brugt emballagetræ og lignende brugt træ. Det sendes i dag til udlandet, og kommer nogle gange tilbage i briket-form som brændsel. Det er ikke miljørigtigt, og derfor skal det ind på bilaget. Miljøstyrelsen udtalte på et møde 5. juli at fjernelse af den gamle § 2 åbner op for at brugt emballagetræ kan afbrændes uden afgifter. DFj er meget usikker på om § 2 virkelig har haft den betydning som Miljøstyrelsen antager, fordi stråtag, som i dag er punkt 14 i bilaget, ikke kommer fra nogle af de i § 2 nævnte virksomheder. Derfor mener DFj at Miljøstyrelsens gode intentioner vedrørende brugt emballagetræ skal sikres ved at optage ”Rent, brugt emballagetræ og lignende” som et nyt punkt på bilaget.
• Rent nedbrydningstømmer. Helt samme kommentar som ovenfor. ”Rent ned-brydningstømmer og nedbrydningstræ” skal optages som et nyt punkt på bilaget.
• Punkt 5 (nuværende) kan udvides til at lyde: Kerner og sten fra frugter og bær, samt klaser, bælge, skræller og andre frugtrester der ikke er en del af produktet som bruges til føde eller foder.
• Restprodukter fra forarbejdning af landbrugsprodukter hvor det ikke er frugten eller frøet der udnyttes, fx sukkerrør hvor restproduktet er det fiberholdige bagasse.
• Rester og affald fra akvatisk planteproduktion fx alger og tang. Vi ser udvidelse af akvatisk planteproduktion, og det giver nogle affaldsprodukter, det vil være praktisk at kunne brænde af i de tilfælde de ikke egner sig i processen på et biogasanlæg.
• Brændselspiller og briketter (nuværende sidste punkt i bilaget) bør tillades 3 % indhold af biologisk bindemiddel. Det kan være for eksempel lignin, ceresan eller lignende, som medvirker til at produktet holder bedre sammen og producerer mindre mængder smuld og støv, hvorved arbejdsmiljø og sikkerhed forbedres. Støv er nemlig sundhedsskadelig og øger risiko for brand og eksplosion.
• Gyllefibre. Restproduktet efter biogasproduktion. Biogas udbygges i disse år og den faste fiberrest er ikke altid attraktiv til jordforbedring i landbruget. Efter afbrænding vil forfor være opkoncentreret i asken, der så kan bruges til gødning.

Sproglige præciseringer

Vi opfordrer til forsigtighed, når man ændrer tilsyneladende ubetydelige formuleringer i en bekendtgørelsen der har så stor betydning.

Opsamling

Med de foreliggede forslag til ændringer til bekendtgørelsen, mener Dansk Fjernvarme at det vil være bedre at fortsætte med 2016-versionen. Den eneste egentlige imødekommelse af DFj-medlemmer er bagatelgrænsen, mens der introduceres en masse usikkerheder. 
Da branchen har ventet meget længe på bagatelgrænsen, har man begyndt på tilpasninger under formodningen at den aldrig ville komme. Den væsentligste tilpasning er hvordan man indsamler haveparkaffald på genbrugspladser. 
En langt bedre vej til det sted vi ønsker, er at der udstedes en simpel forvaltningsvejledning af ministeren, at det accepterede plastindhold i halmballer kan gælde for havepark-affald tillige. 
Når det er sagt, så er vores konstruktive medspil på ændringsforslaget følgende:

1. Koblingen til affaldsbekendtgørelsen skal droppes, sådan at bilag 1 er en positivliste som hidtil. Det beror på en misforståelse at affald i biomasseaffaldsbekendtgørelsens forstand, er affald som det defineres ud fra affaldsdirektiv og affaldsbekendtgørelsen.
2. Bagatelgrænsen skal være 4 promille hvis man fastholder at måle på tørstof. Den skal være 3 promille hvis man ændrer det til at måles i forhold til brændslet inklusiv faktisk, naturlig fugtindhold.
3. Bilaget skal revideres, så vi kan bruge de brændsler der giver den bedste overordnede miljøgevinst. Vi har givet vores umiddelbare input ovenfor, men har forståelse for at Miljøstyrelsen lægger en velovervejet og samfundsoptimeret linje.

Vi ser frem til at bidrage til, at bekendtgørelsen kan ændres til glæde for myndigheder, borgere, industri og energiproducenter. Særligt vil vi gerne præcisere hvordan vi mener nye punkter på bilaget kan beskrives korrekt.