Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om implementering af dele af energieffektivitetsdirektivet (EED)

Energieffektiviseringsdirektivet er ved EU-kommissionens forslag fra 15. juli 2021 og den efterfølgende behandling af hhv. Europa-Parlamentet og Rådet blevet omfattende ændret på en række punkter.

På den ene side er Dansk Fjernvarme meget positivt stemt overfor en række af ændringerne, hvoraf flere fint flugter med hvad der eksisterer i Danmark på forhånd; på den anden side skal ændringer jo implementeres også i Danmark og kommer derved til at afstedkomme regelændringer.

Den detaljerede implementering af EED skal, jf. forslaget, i stort omfang ske ved at tillægge ministeren en række beføjelser, og Dansk Fjernvarme ser frem til tæt involvering ved disse udfyldelse.

Dansk fjernvarme ser umiddelbart ingen grund til at implementeringen strækkes ud over det absolut nødvendige for at leve op til direktivet. Bortset dog fra nedenstående første punkt.

Varmeplaner, køleplaner og overskudsvarme

Direktivet bestemmer, at alle kommuner med over 45.000 indbyggere skal udarbejde varme- og køleplaner og desuden, at der skal udarbejdes cost-benefit-analyser mhp. udnyttelse af overskudsvarme fra forskellige faciliteter herunder datacentre. Det giver rigtig god mening.

De nuværende kommunale varmeplaner er alle blevet opgraderet som følge af energikrisen i 2022. Der er dog meget store forskelle i kvaliteten af de nuværende varmeplaner og der findes ingen konkrete regler eller vejledninger for kommunal varmeplanlægning.

Køling og fjernkøling ligger udenfor for varmeforsyningsloven og kommunerne har derfor hidtil haft en meget begrænset rolle i udførelsen af kølingsprojekter. De har derfor få erfaringer med køleplanlægning. Men jf. udkastet til lovforslaget kan der udstedes mere specifikke regler for de kommunale køleplaner og deres indhold.

Endeligt skal der efter forslaget fremover udarbejdes cost-benefit-analyser om muligheden for udnyttelse af overskudsvarme forud for planlægning af visse typer anlæg, herunder datacentre. Og her vil ministeren fastsætte nærmere regler for udførelsen.

Dansk Fjernvarme opfordrer til, at der med de kommende regler skabes klar balance i kommunens opgaver som planmyndighed for både varme og køling, så begge sikres den samme kvalitet. Desuden bør det med de kommende regler sikres, at cost-benefit-analyser om muligheden for udnyttelse af overskudsvarme får kommunernes varme- og køleplanlægning som ”adressat” og at indholdet i dem umiddelbart kan anvendes deri.

Optimalt bør de kommende regler give kommunerne en samlet forventning om de faglige niveauer af kommunal planlægning for henholdsvis varme, køling og anvendelse af overskudsvarme/-køling. Energisystemmæssigt  giver det kun mening at planlægge med alle parametre i samme plan (sektorkobling).  Dansk Fjernvarme ser frem til at bidrage til den nærmere fastlæggelse af disse regler.

Regler om rettigheder for fjernvarmeforbrugere

Dansk Fjernvarme bemærker, at direktivet fastsætter grundlæggende kontraktlige rettigheder vedrørende opvarmning, køling og varmt brugsvand. Vores umiddelbare vurdering er, at stort set alle de listede krav allerede i dag opfyldes i Danmark, gennem lovfæstede regler (aftaleloven, forbrugeraftaleloven, købeloven, markedsføringsloven og e-handelsloven), tilsyn og klagehandling, retspraksis mv. og især gennem standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser, som branchens organisationer udarbejder jf. varmeforsyningslovens § 22a. På intet tidspunkt under direktivets tilblivelse er der udtrykt bekymring for danske varme- eller køleforbrugeres rettigheder eller beskyttelse. Tværtimod opleves der i disse år en stor interesse fra andre lande for den beskyttelse de har og har haft gennem mange år.

Vi skal derfor opfordre til, at ministeren efterfølgende fastsætter regler, der lægger sig så tæt op ad gældende regler og praksis som muligt. Dansk Fjernvarme står meget gerne til rådighed til dialog herom, så reglerne kan understøtte forbrugernes rettigheder uden at pålægge forsyningerne nye eller unødige byrder.

Konklusion

Dansk Fjernvarme anerkender, at der med implementeringen af EED er tale om en bunden opgave på en række områder der allerede i dag er lovregulerede. Vi ser derfor frem til at blive involveret når de mange ministerbeføjelser skal udfyldes.

Kommentarer til forslagets enkeltpunkter

Generelt forekommer ordene overskudsvarme 69 gange og spildvarme 14 gange i udkast til lovforslag hvorimod overskudsvarme optræder 1 gang og spildvarme 53 gange i direktivets danske oversættelse.

På dansk er overskudsvarme det gængse udtryk. Og selvom direktivet på engelsk anvender waste heat (spildvarme) så bliver dette udtryk ofte misforstået som heat-from-waste, altså affaldsvarme, hvilket - også regulatorisk – er noget andet! Hermed derfor en opfordring til konsekvent på dansk at anvende overskudsvarme. (Og gerne også på engelsk at anvende surplus heat, idet det undgår ovennævnte forveksling.)

Lovudkastets § 1, lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion  nr. 4, indeholder en bemyndigelse til Klima-, energi- og forsyningsministeren, til at fastsætte regler om ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter i forbindelse med indkøb.

Dansk Fjernvarme forstår lovbemærkningerne således, at udnyttelsen af bemyndigelsen må forventes alene at skulle anvendes til at implementere de minimumskrav, der måtte fremgå af energieffektivitetsdirektivets artikel 7 samt direktivets bilag IV. Omvendt bør bemyndigelsen ikke give ministeren videre rammer til at fastsætte regler, der medfører krav til ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indkøb.

Lovudkastets § 2, lov om fjernkøling

Bemærkningerne til nr. 4, side 186, 2. og 3. afsnit står der ”varme” to steder, hvor der nok skulle have stået ”køle”. Endvidere i næstsidste afsnit på side 187 står der ”…til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.” Burde det være ”opvarmning og køling”?

Følgende er specifikt til § 3, de foreslåede ændringer til varmeforsyningsloven

Pkt. 6, § 23o, bemærkningerne

I bemærkningerne side 201, næstsidste afsnit, står der følgende:

”Det forventes endvidere, at ministeren vil fastsætte regler om, at planen skal udarbejdes med henblik på at sikre et mere effektivt forbrug af primærenergi, reducere distributionstab og øge andelen af vedvarende energi i varmeforsyningen.”

Udtrykket primærenergi bør undgås, idet definitionen er usikker. Jf. Bygningsreglementet er ”Primærenergi er et udtryk for hvor meget energi, der benyttes til at producere energibærerne. For eksempel vil en primærenergifaktor på 1,9 indikere, at der i gennemsnit benyttes 1,9 kWh energi i produktionsfasen til at producere 1,0 kWh el til slutkunderne.” 

Jf. Energistyrelsen er ”Primær energiproduktion Produktion af råolie, kul, naturgas samt vedvarende energi m.m.”

”Effektiv forbrug” alene kan derimod give mening i betragtning af et sammenhængende energisystem, f.eks. giver det mening at balancere forbruget efter hvor meget VE der bliver produceret.

Udtrykket ”reducere distributionstab” forekommer forsimplet og bør undgås eller som minimum betinges. Varmetabet i et fjernvarmenet skal selvfølgelig minimeres, men i en forstad kan det (i sammenligning med en tæt bymidte) være relativt  højt uden at være problematisk, hvis varmen kommer fra solvarme eller er overskudsvarme fra eksempelvis en industri. Der skal anlægges en energisystemmæssig og økonomisk betragtning jf. ovenfor om planlægning og overskudsvarme.

I bemærkningerne side 202, fjerde sidste afsnit, står sætningen

”Operatøren af et fjernvarmesystem er således en varmeforsyningsvirksomhed, som er driftsansvarlig for enten produktion, transmission eller distribution af et fjernvarmesystem.” Der skal nok stå ” …produktion, transmission eller distribution i et fjernvarmesystem.” eller ”…produktion, transmission eller distribution af fjernvarme.”

Pkt. 6, ny § 23q, bemærkningerne

Efter forslagets pkt. 6, om ny artikel 23 i varmeforsyningsloven, fastsætter ministeren regler om cost-benefit-analyser for visse typer nye anlæg deres indhold. Af bemærkningerne til bestemmelsen, side 199, fremgår det imidlertid at ”…udarbejdelse af cost-benefit-analyser [skal ske] på anlægsniveau.” Cost-benefit-analyser bør være på system-niveau. Der kan være tilfælde, hvor det er vanskeligt at se værdien på anlægsniveau, men kun er muligt at se det på systemniveau. Eksempelvis har en akkumuleringstank ingen værdi i sig selv (anlægsniveau), da den ikke producerer energi men kun giver anledning til et varmetab. Akkumuleringstanken giver kun værdi når den ses i sammenhæng med den øvrige varmeproduktion, f.eks. kraftvarme, elkedler eller varmepumper, og dermed spiller en central rolle i forbindelse med balancering mellem forbrug og produktion af vedvarende energi.

I bemærkningerne side 203, midt, står der ”Et industri-anlæg skal forstås som en industriel virksomhed, som afbrænder et eller flere brændsler til at generere varme, der bruges som led i virksomhedens produktionskæde.” Da industrien også er under elektrificering bør dette ordvalg ændres til f.eks. ”tilføres energi”, idet overskudsvarme fra el-baserede industriprocesser forudses at få stor betydning fremover og selvfølgelig også skal udnyttes.