Høringssvar til forudsætningsnotater for Klimastatus og -fremskrivning 2026

Klimastatus og -fremskrivning er en årlig udgivelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimalovens målsætning om, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal reduceres. 

Dansk Fjernvarme har bemærkninger til angående følgende afsnit:

• Affald
• El og Fjernvarme
• Husholdningers og erhvervs energiforbrug og procesudledninger

Affald

Angående den fossil andel i importeret affald, anvendes et skøn på 35 % fossilandel for importeret affald, dette vurderes at være for lavt i forhold til den type affald, Danmark typisk modtager. Importstrømmene består i praksis ofte af plasttunge fraktioner sammenlignelige med RDF/SRF fra andre europæiske lande.

Analyser fra det britiske RDF- marked viser, at plastindholdet i RDF er højt og i praksis er den afgørende faktor bag en markant fossilandel, typisk væsentligt over 35 %.

På denne baggrund vurderes det, at fossilindholdet i importeret affald kan ligge på niveau med – eller endda mere sandsynligt over – de danske antagelser på 58 %, og et mere realistisk spænd ligger efter vores vurdering i størrelsesordenen 50+%.

Samtidig anerkendes det fuldt ud, at det er tal fra Miljøstyrelsen og at tallet er skønnet pga. manglende dokumentation om udenlandsk affaldssammensætning.

El og Fjernvarme

Fjernvarmens elkedler og varmepumper bliver behandlet mindre detaljeret end deres betydning for elsystemet burde give anledning til. Det er særligt tydeligt i beskrivelsen af, at batterier har enormt mange gode egenskaber for elsystemet og leverer system-ydelser. Fjernvarmen (elkedler, varmepumper og kraftvarme) leverer alle de samme ydelser til elsystemet, og i et markant større omfang (MW), og derfor er det beklageligt, at teknologierne ikke behandles ens.

Det er tydeligt i forhold til f.eks. indtjening på systemydelsesmarkedet i den såkaldte DH Invest model. Det er svært helt at forstå, hvordan indtjening fra systemydelsesmarkederne indgår i DH Invest modellen, da det kun er beskrevet for batterier og med få linjer.

Men det er umiddelbart ikke nogen god antagelse, at indtjening fra systemydelsesmarkederne fastholdes på 2025-niveau (og kun for batterier) og udfases over 10 år. Alene i løbet af 2025 er priserne og indtjeningen faldet markant og det er urealistisk, at tilslutning af 4 GW batterier ikke påvirker markedet mere i betragtning af, at systemydelser udgør tættere på 1 GW. I det omfang indtjening fra systemydelsesmarkederne indregnes i modellen, så skal det gøres for alle de aktører, der leverer systemydelser.

Det bemærkes, at der under hver teknologibeskrivelse er et afsnit med titlen ”Usikkerhed”. I mange af disse afsnit er det forklaret, at udviklingen i alt fra havvind, batterier og termisk produktion er forbundet med ”væsentlig usikkerhed”. Det er derfor vigtigt at forstå de samlede resultater i lyset af, at alle betydende input er behæftet med ”væsentlig usikkerhed”. 

Det er meget uhensigtsmæssigt, at KF26 anvender data for den udenlandske elproduktionskapacitet baseret på ERAA2024, selvom ERAA2025 er offentliggjort. ERAA2025 er baseret på opdaterede input direkte fra de europæiske TSO’er og indeholder nogle væsentligt andre (og lavere) forventninger for elproduktionskapaciteten end ERAA2024.

Det fremgår ikke direkte i beskrivelsen af fremskrivningerne, hvordan der er taget højde for, at Energinet og netvirksomhederne har meget svært ved at følge med, og at der er meget der tyder på, at manglende udbygning af elnet påvirker både tilslutning af ny elproduktion og nye el-forbrugende anlæg.

Det fremgår af modellen, at det forventes, at Skagerrak-kablet er i drift i hele perioden. I lyset af de seneste udmeldinger fra Norge, så er det usikkert om Skagerrak kablet faktisk fortsætter med at være i drift helt frem til 2050. Dette bidrager markant til den samlede usikkerhed i fremskrivningerne.

Herudover bemærkes det, at det er vanskeligt at vurdere udviklingen i varmekapacitet i tabel 5.1. Umiddelbart, så er der et større spring fra Energiproducenttællingen (EPT), der er data baseret på statistik. For eksempel er varmeproduktionskapaciteten i varme-pumper temmelig meget højere i KF26 sammenlignet med EPT. Det er en ret høj stigning fra 2024 til 2025, mens udviklingen aftager fra 2026-2028.

Husholdningers og erhvervs energiforbrug og procesudledninger

Angående Bilag om modeller og metoder bag fremskrivning af energiforbrug i husholdninger og erhverv. Dansk Fjernvarme har den 25. november 2025 indsendt bidrag til Energistyrelsen arbejde angående input til InterAct modellen. Nærværende høring af forudsætningsnotater til KF23, giver anledning til at genfremsende dele af vores bemærkninger.

I løbet af 2025 har Energistyrelsen opdateret en række afgørende forudsætningsanalyser herunder, ”Teknolgikatalog for individuelle varmepumper”, der også anvendes til at fastsætte forbrugerprisloft på fjernvarme. Vi mener det er uheldigt at samme data og analyser anvendes til at understøtte et kortsigtet regulatorisk redskab (forbrugerprisloft) men har de langsigtede strategiske samfundsøkonomiske konsekvenser for klimafrem-skrivning.

Dansk Fjernvarme mener at opdateringen af ”Teknolgikatalog for individuelle varme-pumper” har båret præg af at understøtte relevans for forbrugerprisloft, det vil sige at skabe en skarp økonomisk konkurrence mellem fjernvarme og individuelle varmepumper. Det er ikke optimalt, at samme datakilder for modeller, der skal sikre en velfungerende kortsigtet regulering, skal være retvisende faktor på de langsigtede fremskrivninger ”Klimastatus og – fremskrivning”. 

I forhold til InterAct vurderer Dansk Fjernvarme at der er risiko for at resultaterne i Klima-fremskrivning 2026, på baggrund af ovenstående gennemgang ikke være retvisende fordi datagrundlaget for beregningerne forholdsvis er drevet af en kortsigtet interesse i at anvende data til en kortsigtet fastsættelse af det årlige forbrugerprisloft.

Dansk Fjernvarme mener derfor at det er nødvendigt at InterAct modellen arbejder med de samme følsomhedsanalyser, som der anvendes i beregningsforudsætninger fro projektforslag jf. projektbekendtgørelsen, herunder følsomhedsanalyser jf. ”Samfundsøkonomiske analyse for varmeområdet ”. Dansk Fjernvarme mener at KF26 fremskrivning af energiforbrug i husholdninger og erhverv ikke bør vise entydige resultater, men fremstå med scenarietilgang og variable tilgang usikkerhed +- 10-20 pct. på nedenstående parametre:

• Prissætning og levetider for individuelle luft-/vand varmepumpeanlæg
  • Levetid på både 16 og 20 år.
  • Levetidens påvirkning af COP- faktor.
• COP-faktorer på individuelle luft-til-vand-vandvarmepumper
  • Spænd mellem 3,0 til 4,02 – med faldende faktor i levetidsperioden. 
• Vedligeholdelsesomkostninger.
  • Vedligeholdelsesomkostninger, stigende i hele perioden. 
• Prisfremskrivning på el. 
  • Samfundsøkonomiske elprisfremskrivninger i 2025 prisniveau
• Fjernvarmeomkostninger – i forlængelse af eksisterende fjernvarme.
  • Udgangspunkt i data fra projekter i Storkøbenhavn.
  • Nettet afskrives over 45 år.
• Fjernvarmeproduktionens fleksibilitetsmuligheder i elmarkedet.
• Fjernvarmeomkostninger – i områder udenfor eksisterende fjernvarme
  • Interact model – bør inddrage lagring/akku og elkedel – samt tæt/lav byggeri.
  • Nettet afskrives over 45 år.