Gå til hovedindhold
Medlemmer
Dansk Fjernvarme

50 år i fjernvarmens tjeneste

Kaj Jessen trådte ind i bestyrelsen for Hovedgård Fjernvarme i 1976. Værket har været fossilfrit, siden det i 1978 begyndte at modtage varme fra det lokale savværk – og har fra 1988 produceret varme på biomasse.

5. jun. 2026
Tekst af Joel Goodstein, jog@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Til de mange gode argumenter for fjernvarme kan nu tilføjes: Mere plads til skohylder!

    - I bestyrelsen tog vi ud og besøgte nye kunder og hjalp dem med at beregne fordelene ved at skifte til fjernvarme. Engang besøgte jeg en kunde, og efter vi havde set på tallene, gik vi ud og kiggede på deres naturgasinstallation. Der var både et fyr og en stor varmtvandsbeholder. Kunden spurgte, hvor meget fjernvarmeinstallation ville komme til at fylde. Jeg svarede, at den ville fylde betydeligt mindre end fyret. Tror du, jeg kunne få plads til en ekstra skohylde, spurgte kunden. Jeg tror, du måske kan få plads til to nye skohylder, svarede jeg. Så var sagen afgjort - de fik fjernvarme, fortæller Kaj Jessen, afgående formand for Hovedgård Fjernvarme.

    Efter 50 år i bestyrelsen – dog afbrudt af et par års udstationering i Thailand - genopstillede han ikke ved valget på generalforsamlingen i foråret 2026.

    - Det er det helt rigtige tidspunkt. Vi har en god bestyrelse og dygtige medarbejdere, og der skal tages nogle langtrækkende beslutninger om den fremtidige varmeproduktion, som det bør være en ny bestyrelse der tager. Så det giver god mening, at det er nu, jeg takker af, siger 77-årige Kaj Jessen.

    Han og familien flyttede til Hovedgård i begyndelsen af 1970erne, da hans kone fik arbejde som lærer på den lokale skole. Efter nogle år i byen fik han en henvendelse fra den daværende bestyrelsesformand, om han ville være med i bestyrelsen.

    - Jeg har altid deltaget i frivilligt arbejde og ledelse – helt tilbage fra min unge dage som spejderleder. Så det var ret naturligt for mig at gå ind bestyrelsesarbejdet, selv om jeg ikke dengang havde nogen særlig viden om fjernvarme. Men det fik jeg. Det var spændende lige fra begyndelsen, og det er det stadig i dag, siger Kaj Jessen.

    Indtil han gik på pension, arbejdede han med udvikling af it-systemer for IBM, Kommunedata og CSC Healthcare, herunder udvikling af elektroniske patientjournaliser. Men en stor del af fritiden er brugt på den lokale fjernvarme i Hovedgård, som ligger nordøst for Horsens.

    10 år med savværksvarme

    Da Kaj Jessen trådte ind i bestyrelsen i 1976, kom varmen fra oliekedler, men i 1978 indgik værket en aftale med det lokale savværk om at modtage varme fra dets fliskedel, som blev brugt til tørring af træ.

    - Den aftale kørte i 10 år. Hvert år forhandlede vi prisen med savværksejeren. Han vidste nogenlunde, hvad han synes, prisen skulle være, men jeg skulle jo på andelshavernes vegne sikre, at det ikke var dyrere at aftage savværkets varme end at køre med vores oliekedler. Så vi brugte måske en halv time på at sikre, at begge parter var tilfredse. Men savværksejeren glædede sig mest til, at vi kunne afslutte forhandlingen. Under bordet stod der nemlig en ”damekasse” med tolv øl, som vi skulle markere den nye aftale med. Det var et fast ritual hvert år, fortæller Kaj Jessen.

    Der var i øvrigt den krølle på historien, at varmesteren på værket også havde tjansen med at drive savværkets fliskedel. Men efter 10 år valgte værket igen at stå for sin egen varmeproduktion.

    - Vi ville have hals- og håndsret over produktionen for at få mere styr på prisen og forsyningssikkerheden. En virksomhedsleverandør kan jo lukke med kort varsel. Valget stod mellem halm og flis, og vi valgte flis, fordi vores daværende varmemester anbefalede flis, som han kendte godt fra savværket. Og det har vi ikke fortrudt. Det har kørt godt med flis lige siden, siger Kaj Jessen.

    Fra 300 til 820 kunder

    I forbindelse med etablering af fliskedlen flyttede varmeværket adresse, og kedlen stod alene for varmeproduktionen frem til 2005, hvor byen var i kraftig vækst, og det blev nødvendigt med mere produktionskapacitet. Endnu en fliskedel blev føjet til porteføljen for at kunne imødekomme det øgede krav om varme fra flere kunder. Nu kører den gamle, levetidsforlængede kedel som sommerkedel og den nyeste kedel som vinterkedel – og sammen hvis nødvendigt på de koldeste vinterdage.

    - I min tid i bestyrelsen er vi gået fra 300 til 820 kunder. Der har været to store bølger af nye kunder fra 2005-2008 og en stor konverteringskampagne fra 2020-23. I dag vil jeg tro, at 95-98 procent af boligerne i Hovedgård er koblet på fjernvarmen, og når der kommer nye udstykninger, skal de også tilbydes fjernvarme, så udbygningen vil sikkert fortsætte. Vi hører kunderne sige, at fjernvarme giver tryghed, og det er også en fordel, når man skal sælge sin bolig, siger Kaj Jessen.

    Forskellighed gør stærk

    Han sætter stor pris på varmeværkets andelsejerskab, som er en vigtig del af det lokale fællesskab i byen.

    - Andelshavere er jo en slags aktionærer, selv om ingen skal tjene penge på fjernvarmen. Men andelshaverne skal mærke, at de ejer selskabet. Vi skal levere varmen så billig og så grøn som muligt. Men der har vi jo været langt forud for nutiden med både overskudsvarme og biomasse. Nu skal vi nok også være elektriske, hvis vi ellers kan blive tilsluttet nettet, siger Kaj Jessen med henvisning til Energinets aktuelle tilslutningspause.

    Kaj Jessen er en stor fortaler for, at en bestyrelse skal rumme forskellige kompetencer, og at det er bestyrelsens opgave at sikre, at det forbliver sådan.

    - Mit motto for bestyrelsesarbejde er: Forskellighed gør stærk, når vi samarbejder. Når nogen siger, at fjernvarmebestyrelser mangler kompetencer, må man spørge: Bruger I de kompetencer, I har? Vi uddelegerer opgaverne, så de passer til vores stærke sider hver især. Det eneste formanden ikke kan uddelegere, er ansvaret for at tage initiativ i enhver situation, som måtte kræve det. Vi har i to år arbejdet med et elektrificeringsprojekt og har i den forbindelse kunnet trække på tekniske kompetencer i bestyrelsen. Når der er bestyrelsespladser ledige, står vi klar med en kandidat, som vi mener, er egnet og som vil supplere de andre medlemmer godt. Men det er selvfølgelig generalforsamlingen, som vælger dem, der skal i bestyrelsen, siger Kaj Jessen.

    Når han bliver spurgt om de vigtigste beslutninger i sine år på værket, heriblandt mange år som bestyrelsesformand, svarer han:

    - Vores valg af energikilder og brændsler – først overskudsvarme og derefter flis - har vist sig at være meget langtidsholdbare, og vi blev bæredygtige flere årtier før det blev normalt i branchen. At sikre en godt sammensat bestyrelse er vigtig, men det er mindst lige så vigtigt at have dygtige medarbejdere, og det har vi altid haft. Medarbejderne må gerne føle, at det er deres værk, så de tager ansvar. Vi har også siden 1979 haft et samarbejde med det lokale vandværk. Vores driftsleder varetager også den daglige drift af vandværket, og vi har et fælles SMS-system til at kommunikere med vores kunder. Det lokale samarbejde mellem de to selskaber har været til stor gavn for begge parter. Det hjælper at kende hinanden, hvis man bliver uenige om noget, siger Kaj Jessen.

    Fjernvarme ved middagsbordet

    På falderebet kan han dog ikke skjule en stor frustration over de omfattende myndighedskrav og regler, som branchen i dag er omfattet af, og som det koster store ressourcer at leve op til.

    - Da jeg begyndte i bestyrelsen, skulle vi hvert år indberette næste års varmepris til Energistyrelsen. Det tog maksimalt en halv time at udfærdige den A4-side og cykle ned til postkassen med den. Nu oplever vi at få vejledninger på 72 sider for at kunne udfylde en indberetning. Kravene har taget fuldstændig overhånd – uden at det er muligt at få øje på fordelene for værkerne og kunderne. Jeg anvender begrebet ”negativ nytteværdi”, fordi vi bruger mange ressourcer på noget, som ikke giver værdi. Vi har alle udgifterne, men ingen fordele. Andelshaverne kan få lov at bestemme, hvem der skal sidde i bestyrelsen. Resten bestemmer staten efterhånden. Alle politikere siger, de går ind for forenklinger, men i virkeligheden sker det modsatte: Mere og mere kontrol, flere og flere krav. Men til hvilken gavn, spørger Kaj Jessen.

    Trods sin aktuelle frustration ser han dog fuldstændig afklaret tilbage på sine 50 år i fjernvarmens tjeneste.

    - Jeg synes, man har pligt til at bidrage til det samfund, man lever i. Jeg har lagt mange timer i fjernvarmen, men det har været helt frivilligt. Og der er blevet talt meget om fjernvarme rundt om middagsbordet derhjemme. Når man er meget engageret i noget, bliver familien også involveret. Men jeg er helt tryg ved nu at sende stafetten videre til en god bestyrelse og dygtige medarbejdere. Der venter mange spændende opgaver for fjernvarmen i Hovedgård, siger Kaj Jessen.

    Medlemskabet af Dansk Fjernvarme har også været vigtigt for hans arbejde i bestyrelsen.

    - I fjernvarmebranchen har vi brug for at kende hinanden og brug for at dele viden og indgå i samarbejder. Jeg er en stor fortaler for Dansk Fjernvarme. Vi har ikke selv alle de nødvendige kompetencer og har brug for blandt andet juridisk assistance, som vi har fået flere gange fra foreningen. Dansk Fjernvarme har været vores forlængede arm, siger Kaj Jessen.

    Sidst opdateret: 5. juni 2026

    Andre klikkede på...