Gå til hovedindhold

Fjernvarmen nr. 2, marts 2024: EU-valg på vej

Tema-sektionen i marts-udgaven af magasinet varmer op til EU-valget ved at stille spørgsmålet: Kommer energi også til at dominere valget denne gang? Magasinet besøger også Vestjylland for at se på, hvordan et klimapartnerskab med 11 lokale varmeværker skal nå 100 procent VE i fjernvarmen.

22. mar. 2024
Tekst af Alberte Jensen, alj@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Læs magasinet Fjernvarmen online

    Til juni skal danskerne til stemmeurnerne for at vælge vores medlemmer af EU-Parlamentet for den kommende 5-års valgperiode.

     

    Da vi senest var til EU-valg i 2019 var det i høj grad en valgkamp, der stod i klimaets og den grønne omstillings navn. I mellemtiden har EU leveret flere større pakker på energiområdet, blandt andet den såkaldte ”Fit for 55” pakke.

     

    Så hvad nu? Kommer energi, klima og grøn omstilling igen til at præge valgkampen og vil EU igen kaste sig ud i en masse nye initiativer i de kommende fem år?

     

    Det spørgsmål er omdrejningspunkt for tema-sektionen i magasinet Fjernvarmens marts-udgave, der officielt udkommer på søndag.

     

    I magasinet kan du møde Morten Helveg Petersen, de giver sin vurdering af situationen efter 10 år i Parlamentet. Vi taler også med flere partiers spidskandidater ligesom Dansk Fjernvarmes egen internationale chef, Altingets EU-korrespondent og Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa også medvirker.

     

    Vestjysk partnerskab skal sikre klimaomstilling

    Magasinet Fjernvarmen har også været en tur i Vestjylland, hvor 11 lokale varmeværker har indgået et klimapartnerskab med Ringkøbing-Skjern Kommune om at nå 100 procent VE i fjernvarmen i 2030.

     

    Fra 2013 til 2022 er VE-andelen på de 11 varmeværker øget fra 38 til 80 procent, men nogle værker har knap 60 procent VE, mens andre er tæt på 100 procent allerede.

     

    Udgangspunktet for fjernvarmeselskaberne er altså ret forskelligt, men målet det samme. Læs om, hvordan klimapartnerskabet vil arbejde fremad i marts-udgaven af Fjernvarmen.

     

    TREFOR frigiver data og tager nye digitale skridt fremad

    TREFOR Varme har sammen med Center Denmark taget et stort skridt mod en mere transparent og effektiv fjernvarmesektor ved at frigive data om fjernvarmeforbruget i sit forsyningsområde.

     

    Initiativet åbner dørene for en række muligheder – ikke kun for TREFOR, men for sektoren som helhed. fjernvarmeforbruget i sit forsyningsområde. Initiativet åbner dørene for en række muligheder – ikke kun for TREFOR, men for sektoren som helhed.

     

    Læs meget mere om det projekt i marts-udgaven af Fjernvarmen.

     

    Læs også:

    • Konverteringer: 214.000 kan få fjernvarme inden 2028
    • Konverteringer: 40.000 danskere fik fjernvarme i 2023
    • Konverteringer: Fjernvarmetilskud styrker selskabsøkonomien i Greve
    • Konverteringer: Sønderborg kom igennem nåleøjet, ét minut før puljen lukkede
    • Årets sommerevent: Vi tager PULS’en på forsyningssektoren
    • NEKST er landet: – sådan tager fjernvarmesektoren imod anbefalingerne
    • Skatteministeriet vil sende stor ekstraregning til varmeforbrugerne
    • Succesprojekt giver 5.500 fjernvarmeventiler huer på
    • Varmeprisstatistik får nyt udseende og øger datagrundlaget
    • Ny politisk aftale om CO2-fangst giver fjernvarmesektoren væsentligt bedre vilkår
    • Viden og netværk
    • Navne

    Andre klikkede på...