Fjernvarmen nr. 4, august 2024: Den kompetente bestyrelse
Dansk Fjernvarmes magasin, Fjernvarmen, er klar med den første udgave efter sommerpausen. Temasektionen handler denne gang om ”Den kompetente bestyrelse” og vi er desuden med TVIS på arbejde ved Kolding, hvor et stort og udfordrende ledningsprojekt er i gang.
Fjernvarmesektoren bliver mere og mere kompleks, og det kræver, at selskabernes bestyrelse kan følge med og matche udfordringerne med stærke og velovervejede kompetencer.
Den udfordring ser Magasinet Fjernvarmens tema-sektion nærmere på i den august-udgave af magasinet der udkommer på søndag, hvor omdelingen til abonnenterne går i gang.
Temasektionen besøger blandt andet Ebeltoft, hvor bestyrelsen har arbejdet med at kortlægge sine kompetencer og målrettet søge at få dække alle behov ved at prikke til egnede kandidater. Magasinet har også været forbi Grindsted, hvor selskabet GEV har valgt at supplere den formelle bestyrelse med et ”Young Advisory Board”. En slags rådgivende organ med unge mellem under 35 år, som eksempelvis kommer med input til GEV’s ledelse og bestyrelse omkring den unge generations forventninger til fremtidens arbejdsplads.
Det – og meget mere – om den kompetente bestyrelse kan du gå på opdagelse i, når du åbner august-udgaven af magasinet Fjernvarmen.
Store rør, små detaljer
Magasinet rummer som altid meget mere læsestof end blot temasektionen. Denne gang har vi blandt andet været med vedligeholdstekniker Gregers Hovgaard fra TVIS på arbejde, når han følge en stor og kompleks udvidelse af fjernvarmenettet ved Kolding.
Hans opgave består blandt andet i, at tjekke samtlige svejsninger igennem for at sikre, at kvaliteten er i top helt ned i de små detaljer.
Læs også:
- Dansk Fjernvarme opfordrer: Drop uforståeligt grønt selvmål
- Fuld fart på Give Fjernvarme: Nye varmepumper snart i drift
- Landsmøde 2024: Vi forbinder – den fælles forsyning
- Brundtland – energiens nye, grønne tænketank
- Effektstøtte fra kraftvarmeværkerne i et grønt energisystem
- Introduktion til elmarkedet og til markedet for systemydelser
- Økonomisk risikostyring i bestyrelse og ledelse
Sådan får du adgang til online-magasinet
Dansk Fjernvarme har fået et nyt system til håndtering af online-udgaven af magasinet Fjernvarmen.
Du skal – som altid – være abonnent for at kunne læse det nyeste nummer. Resten er til gengæld gratis at læse. Det er nu også muligt at søge på enkelte artikler i arkivet. Det er kun abonnenter, der har adgang til det.
Første gang, du bruger systemet, skal du oprette dig som bruger.
Sådan gør du:
- Klik på Login i øverste højre hjørne.
- Vælg ”Opret konto”.
- Gennemfør registreringsprocessen. Det kræver en e-mailadresse og dit medlemsnummer. Har du glemt dit medlemsnummer, kan du finde det ved at logge ind på Dansk Fjernvarmes hjemmeside. Klik på dit navn øverst til højre for at komme til din profil. Du kan nu se dit medlemsnummer øverste til højre i en parentes ved siden af dit navn.
- Du vælger selv, hvilken mailadresse du vil tilknytte din brugerprofil til læsning af magasinet, og du vælger også selv dit password. Det behøver ikke at være det samme, som du benytter til Dansk Fjernvarmes hjemmeside.
- Nu har du adgang.
Det er kun læsning af det nyeste nummer kræver login. Vil du alene læse ældre udgaver fra arkivet, behøver du hverken abonnement eller login. Et abonnement giver også adgang til at søge efter bestemte artikler i arkivet.
Dit login kan både bruges via webbrowser og i magasinets nye app, som du kan hente kvit og frit til både Android og iPhone/iPad. Søg på Magasinet Fjernvarmen.