Gå til hovedindhold

Fjernvarmen nr. 4, juni 2018: Mød Dansk Fjernvarmes nye formand

Hvilken retning skal Dansk Fjernvarme udvikle sig i? Og hvorfor er det vigtigt for den nye formand at gå ind i arbejdet? Det og meget mere kan du får svar på ved at læse det store interview med Jesper Frost Rasmussen. Med ti års erfaring fra DIN Forsyning og en borgmesterpost i Esbjerg kender han både fjernvarmesektoren og dansk politik indefra.

18. jun. 2018
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk
Læs magasinet Fjernvarmen online

HOFOR lukker for dampen i København

Tag med en tur 28 meter under jorden i København, hvor HOFOR er i gang med at konvertere fjernvarmen fra damp til vand. Læs magasinets reportage fra en usædvanlig arbejdsplads og vær med, når der bliver lukket og slukket for den dampbaserede forsyning til ydre København.

Tema om ledelse

Fjernvarmens tema dykker ned i emnet ledelse, og vi besøger fjernvarmeselskaberne i Ribe og Holte for at høre, hvordan de arbejder med ledelse i hverdagen. Læs også om ”livsfarlig ledelse” i interviewet med Christian Ørsted, og mød Lars Skov Henriksen, der fortæller om udfordringerne ved at rekruttere frivillige til eksempelvis bestyrelser.

Fjernvarmeprisen er faldet igen

Det går kun en vej med fjernvarmeprisen, og det er nedad. Det seneste år har fjernvarmeselskaberne høvlet 3,8 procent af prisen. Og hvis vi går fire år tilbage, er prisen faldet med hele 14,3 procent. Det er tal, der vækker tilfredshed hos Dansk Fjernvarme. Men rammebetingelserne skal være rigtige, hvis den udvikling skal fortsætte.

Muligheder og udfordringer i elmarkedet

Frem mod 2022 sker der mange ændringer i elmarkedet, der byder på både muligheder og udfordringer. For fjernvarmeselskaberne gælder det om at følge godt med og være vakse ved havelågerne, når nye muligheder for at levere balanceringsenergi, reservekapacitet eller andre systemydelser åbner sig.

Læs også artiklerne:

  • Energiforhandlinger strandet i opvarmning til valgkamp
  • Landsmødet fejrer 60 år
  • Solvarmeanlæg høster grøn varme landet over
  • Stærk aftale om bæredygtig biomasse skal fortsætte
  • Også her: RAGNAROCK i Roskilde
  • Forrentning af indskudskapital – afklaring af den skattemæssige behandling
  • Sommerstatus på Vinterpakken
  • 7 gode værktøjer til arbejdet med energibesparelser
  • Konsekvenser ved bortfald af 15-øren i tilskud til biomassekraftvarme
  • Debat: Ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten vil få alvorlige konsekvenser

Andre klikkede på...