Fjernvarmen nr. 5 maj 2015
Kom med under jorden i København, hvor HOFOR borer 320 meter fjernvarmetunnel, læs om den vellykkede fusion af to fynske fjernvarmeselskaber – og læs interviewet med energiens minister Rasmus Helveg Petersen.
Gertrud på arbejde under Københavns Havn
Tunnelboremaskinen Gertrud arbejder lige nu på en 320 meter lang fjernvarmetunnel under Københavns Havn fra Islands Brygge på Amager til Kalvebod Brygge. Boremaskinen har været i gang siden slutningen af marts og arbejder sig frem under havnen med en hastighed på otte meter om dagen. Tunnelen skal fra 2016 være med til at sikre København klimavenlig fjernvarme
Fynsk fjernvarmeforlovelse ender i lykkeligt bryllup
Efter flere års tilløb slår Middelfart Fjernvarme og Nørre Aaby Kraftvarmeværk pjalterne sammen og fusionerer 1. januar 2016 til ét selskab. De to værker har i de sidste tre år arbejdet tæt sammen om drift og administration og erfaringerne har været så gode, at der aldrig har været tvivl om, at målet var en fusion.
Vi skal have store varmepumper ind på hylden med standardløsninger
Energiens minister har store forventninger til det rejsehold, der fra 1. maj skal være med til at sætte skub i udbredelsen af store varmepumper i fjernvarmen. Fjernvarmen har talt med klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen i forbindelse med etableringen af rejseholdet, der holder til i Kolding og i København.
Andre artikler:
- Fusioner og samarbejder i Fjernvarmen
- Elkedel udnytter vindstrøm i Aarhus
- Hovedstaden vil have energi på tværs
- Mød Poul Nyrup i teltet
- Generalforsamling i reguleringens skygge
- UBS-projektet tester mulighederne for at brænde alternative brændsler
- Overgang til skattepligt udløser store fremtidige skattebetalinger for varmeselskaber