Fjernvarmen nr. 5, oktober 2021: Centrum for det grønne Danmark
Magasinet rummer denne gang hele 72 sider, blandt andet med en temasektion der deler titel med årets landsmøde. Den sætter således fokus på, hvad der placerer lige netop fjernvarmen i centrum for Danmarks grønne omstilling.

Tema: Centrum for det grønne Danmark
I centrum for et stadigt grønnere Danmark står fjernvarmen. Det gør den i kraft af sin unikke evne til at opsamle varme, som ellers vil gå til spilde, og via sin evne til at gøre andre energiformer endnu bedre. Fjernvarmen fanger solen og gemmer den i sæsonlagre, fjernvarmen bruger el fra vind i store varmepumper og giver balance til elnettet og de danske udlandsforbindelser, og fjernvarmen udnytter varmen fra industri og datacentre. Læs mere her i temasektionen og hør mere på landsmødet, der også har titlen ”Centrum for det grønne Danmark”.
Fjernvarme på fynsk fremmarch
Trods lokal modstand har Middelfart Fjernvarme på få måneder fået tilslutning fra 1.100 nye kunder i områderne Strib, Røjle og Vejlby. Kunderne bliver tilbudt meget attraktive servicevilkår og tilslutning uden at skulle have penge op af lommen.
Læs mere om det succesfulde konverteringsprojekt i oktober-udgaven af magasinet og få blandt andet Middelfart Fjernvarmes fem gode råd til at få succes med konverteringer.
Grøn EU-pagt med muligheder og udfordringer
EU-Kommissionen har præsenteret den lovgivningspakke, der skal sikre, at EU når målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 55 procent i 2030. Dansk Fjernvarmes internationale chef, Birger Lauersen, kommer med sin analyse af pakken, som han beskriver som omfattende, positiv for fjernvarme og med udfordringerne gemt i detaljerne.
Fjernvarmerør er steget i pris
Prisen på fjernvarmerør er steget med over 20 procent siden nytår. Fjernvarmeselskaberne skal være særligt opmærksomme ved langsigtede aftaler om indkøb af rør. Læs mere i magasinet, der også har fået rørproducenternes syn på situationen og deres vurdering af fremtidsudsigterne.
Læs også:
- Landsmøde: Vi ses i Aalborg!
- Hvem løber med Fjernvarmeprisen 2021?
- Fjernvarmen fortsat klar i PtX-affyringsrampen
- Dansk Fjernvarme: Store el- og varmeproducenter gør sig klar til grøn hovedrolle
- Dansk Fjernvarme går med i Demokratisk Erhverv
- DFH er klar til at hjælpe fjernvarmeselskaberne på nye måder
- Nyt medlem i Dansk Fjernvarme: Heliac
- Regionalmøder var præget af stort medlemsengagement
- Gode takter i regeringens grønne køreplan
- Husk fokus på legionella
- Søg midler i Dansk Fjernvarmes F&U-Konto
- Spørgsmål og svar om Fjernvarmepuljen
- Fjernvarmepuljen er fortsat åben for ansøgninger
- Regler for overskudsvarme bliver ændret
- Dansk Fjernvarme: God, grøn aftale om overskudsvarme
- Store varmepumpers indtog 2020
- Kunstig intelligens kan hjælpe med at optimere fjernvarmeforbruget
- Viden & netværk
- Navne
Sådan får du adgang til online-magasinet
Dansk Fjernvarme har fået et nyt system til håndtering af online-udgaven af magasinet Fjernvarmen.
Du skal – som altid – være abonnent for at kunne læse det nyeste nummer. Resten er til gengæld gratis at læse. Det er nu også muligt at søge på enkelte artikler i arkivet. Det er kun abonnenter, der har adgang til det.
Første gang, du bruger systemet, skal du oprette dig som bruger.
Sådan gør du:
- Klik på Login i øverste højre hjørne.
- Vælg ”Opret konto”.
- Gennemfør registreringsprocessen. Det kræver en e-mailadresse og dit medlemsnummer. Har du glemt dit medlemsnummer, kan du finde det ved at logge ind på Dansk Fjernvarmes hjemmeside. Klik på dit navn øverst til højre for at komme til din profil. Du kan nu se dit medlemsnummer øverste til højre i en parentes ved siden af dit navn.
- Du vælger selv, hvilken mailadresse du vil tilknytte din brugerprofil til læsning af magasinet, og du vælger også selv dit password. Det behøver ikke at være det samme, som du benytter til Dansk Fjernvarmes hjemmeside.
- Nu har du adgang.
Det er kun læsning af det nyeste nummer kræver login. Vil du alene læse ældre udgaver fra arkivet, behøver du hverken abonnement eller login. Et abonnement giver også adgang til at søge efter bestemte artikler i arkivet.
Dit login kan både bruges via webbrowser og i magasinets nye app, som du kan hente kvit og frit til både Android og iPhone/iPad. Søg på Magasinet Fjernvarmen.