Energiforbruget faldt generelt i 2020

2020 vil gå over i historien som et år, hvor energiforbruget i Danmark generelt faldt sammenlignet med tidligere. Hovedårsagen er ifølge Energistyrelsen de omfattende corona-restriktioner, der i lange perioder satte samfundet i stå.

Det faktiske energiforbrug faldt knap 8 procent i 2020 efter store fald i forbruget af kul, olie og naturgas, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse om Energistatistik 2020. Omvendt steg brugen af Vedvarende Energi i løbet af 2020.

Det faktiske forbrug af Vedvarende Energi steg ifølge Energistyrelsen med 3,7 procent i 2020. Det er især øget forbrug af flis, der bærer stigningen, skriver styrelsen, der angiver stigningen af flis til at have været på 18,9 procent.

- Det er primært båret af en stigning i forbruget på de centrale værker, mens forbruget af biogas og solenergi steg med henholdsvis 29,2 pct. og 17,1 pct, skriver Energistyrelsen.

Det øgede forbrug af Vedvarende Energi førte også til, at CO2-udledningen faldt markant – primært fordi den internationale luftfart faldt markant under corona-restriktionerne. Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til elhandlen, var faldet 13,6 pct.

Energipriserne stiger i 2021

Mens energiforbruget altså faldt markant i 2020, så har især de seneste måneder af 2021 været præget af kraftige stigninger i energipriserne, der ifølge Ritzau fører til, at Forbrugerindekset – som en indikator for inflationen i samfundet – stiger kraftigt.

For november er Forbrugerindekset således steget med 3,4 procent sammenlignet med 2021. Det er ifølge Danmarks Statistik den højeste stigning siden oktober 2008. Altså i mere end 13 år.

Det er særligt prisstigninger på brændstof, el og gas, som bidrager til den højere inflation. Årsstigningen på el var i november 32,2 procent, hvilket er det højeste i 30 år.

Ifølge cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank var gasprisen den, der gav det største bidrag til inflationen i november, og det rammer både forbrugere og virksomheder.

- Heldigvis har vi set, at nogle af priserne er begyndt at falde igen, så jeg tror, at vi er tæt på toppen. Men omvendt vil vi nok se, at de her prisstigninger de næste måneder vil sprede sig til en lang række af varer. Så inflationen vil være høj i et godt stykke tid endnu, siger han til Ritzau.

Fjernvarmen går næsten fri

Energiprisernes himmelflugt har også fundet vej til varmeregningerne hos varmeforbrugerne. Men gennemslagskraften er langt mindre hos fjernvarmeforbrugere end hos fx varmeforbrugere, der har et gas- eller oliefyr.

- I Fjernvarmesektoren arbejder vi med at minimere risikoen for vores kunder ved at sprede vores investeringer ud over flere forskellige teknologier, så vi netop ikke rammes så hårdt, når der som nu er meget kraftige stigninger i prisen på strøm og naturgas, siger Rune Moesgaard, der er politisk chef i Dansk Fjernvarme og tilføjer:

- Derfor kan langt de fleste fjernvarmeselskaber berolige deres kunder med, at vi holder priserne i ro.

Dansk Fjernvarme har spurgt sine medlemmer om de planlægger prisstigninger for kunderne, og svarene viser, at kun fjernvarmeselskaber, der dækker cirka 100.000 husstande, vil melde ud med prisstigninger over 10 procent i 2022.

Det skal ses i sammenhæng med, at fjernvarmeselskaberne i Danmark samlet leverer varme til omkring 1,8 millioner boliger og bygninger – eller 3,8 millioner danskere.

Der er dog en række selskaber, der desværre fortsat er tynget af at have været tvunget til at bruge naturgas, som derfor har varslet endog meget kraftige stigninger.

- Der er en række selskaber, der må hæve prisen på fjernvarme kraftigt, fordi de har været underlagt en brændselsbinding til naturgas. Mange af de selskaber har besluttet at udfase den fossile gas, men har ikke nået at effektuere deres planer på den korte tid, siden naturgasbindingen blev ophævet, forklarer Rune Moesgaard.