Analyse: Grøn skattereform skal sætte skub i den grønne omstilling

Regeringen og en række partier i Folketinget har fredag den 24. juni offentliggjort tre politiske aftaler.

• Aftale om etablering af grøn fond
• Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser
• Aftale om Grøn Skattereform

Bag aftalerne står regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Enhedslisten er dog ikke med i aftalen om grøn skattereform.

I det efterfølgende gennemgår vi hovedpunkterne i de tre aftaler.

Aftale om etablering af en grøn fond

Formålet med aftalen om grøn fond er fortsat at styrke arbejdet med den grønne omstilling og at støtte de yderligere investeringer, som er nødvendige for at nå reduktionsmålene både i 2030 og 2050.

Der afsættes i alt 53,5 mia. kr. i perioden 2024-2040, heraf 1,5 mia. kr. i 2024 og 3,25 mia. kr. årligt fra 2025-2040 til etablering af et nyt grøn råderum. Heraf afsættes i alt 10,6 mia. kr. mod 2040 til aftale om grøn skattereform jf. afsnit om aftale om grøn skattereform nedenfor.

Midlerne skal prioriteres til større og længerevarende investeringer i klima, grøn energi og miljø som fx. (men ikke begrænset til) følgende:

• Skovrejsning
• Udtagning af lavbundsjorder
• Udbygning af havvind
• Elektrificering og energieffektivisering
• Power-to-X
• Fangst og lagring af CO2
• Pyrolyse og grøn gas
• Klimatilpasning
• Generationsforureninger
• Rent drikkevand og vandteknologi
• Nye grønne omstillingsteknologier

Selve udmøntningen af de 53,5 mia. kr. skal ske løbende på baggrund af oplæg fra regeringen til aftalepartierne. Der er således ikke i aftalen afsat beløb specifikt til enkelte teknologier.

Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser

Der gennemføres med aftalen en række midlertidige tiltag til kompensation af borgere for stigende energipriser. Det drejer sig bl.a. om en midlertidig lempelse af den almindelige elafgift på 4 øre pr. kWh i 2022 og 4,3 øre pr. kWh 2023.

Der er således ikke tale om en reduktion af det afgiftsniveau, som pålægges forbrugere, som har elvarme (varmepumpe mv.) som primær varmekilde. Dermed vil ændringen ikke påvirke fjernvarmens konkurrenceevne overfor individuelle varmepumper.

Aftale om grøn skattereform for industri mv.
Aftalen om en grøn skattereform ligger tæt op ad regeringens udspil til en grøn skattereform, som blev fremlagt den 20. april 2022. Dermed tager aftalen også udgangspunkt i første delrapport fra den ekspertgruppe, som i februar 2022 fremlagde anbefalinger til en ny grøn skattereform for industri- og energisektoren.

Afgiftsystemet, som vi kender det i dag, kommer til at se markant anderledes ud. Grundlæggende foreslår regeringen, at det samlede afgiftsniveau i fjernvarmesektoren skal fastholdes på et niveau, som ligger tæt på det nuværende niveau, og at overgangen skal ske ved en gradvis og delvis omlægning af de eksisterende energiafgifter.

Den fremlagte omlægning er neutral for naturgas, men vil give nogle forskydninger, som indebærer et højere samlet afgiftsniveau for særligt kul og olie. Denne konklusion holder kun for varmeproduktion alene, men ikke for elektricitetsproduktion, da afgifter på fossile brændsler til elektricitetsproduktion øges.

Aftaleparterne har desuden besluttet at indføre en såkaldt ”bundpris”, som indebærer et samlet minimumsniveau af afgift og kvote for de kvoteomfattede, svarende til at hvis kvoten falder, så skal CO2-afgiften stige tilsvarende.

Justering af CO2-afgiften kan ske ved parternes genbesøg af aftalen, jf. nedenfor, eller ved ekstraordinære afvigelser fra den forventede udvikling i kvoteprisen, hvor regeringen også er forpligtet til at indkalde aftaleparterne.

Der afsættes knap 3 mia. kroner gennem den grønne fond til støtte af fangst og lagring af CO2 (CCS) i indfasningsperioden frem til og med 2030. Støtten løber i 15 år.

Det fremgår af aftalen: ”Tilskuddet til negative udledninger kan ses som en slags ”negativ afgift” og skal ses i sammenhæng med, at negative udledninger indgår i 70 pct.-målet på samme måde som reduktion af positive udledninger. Puljen indrettes som en konkurrencebaseret pulje, hvor de billigste reduktioner modtager støtten. Der lægges samtidig et loft over støtten pr. reduceret ton CO2.”

Både biomasse og biogent affald undtages for CO2-afgift, hvilket på affaldsenergianlæg kan betyde en samlet lavere afgift, såfremt de biogene affaldsfraktioner kommer til at fylde markant mere end de gør i dag.

Der er fortsat en række forhold på affaldsområdet, som ikke er afklarede i den politiske aftale, herunder nærmere detaljer omkring hvordan de nuværende afgifter skal omlægges til CO2-afgift. Dansk Fjernvarme har sammen med Dansk Affaldsforening aftalt med Skatteministeriet, at der i august 2022 opstartes en dialog omkring disse forhold.

Det fremgår af aftalen, at den skal genbesøges i 2023, 2026 og 2028, og disse genbesøg skal ses i lyset af, at der er stor usikkerhed forbundet med bl.a. opgørelser af fremtidige CO2-reduktioner, kvoteprisens udvikling, den teknologiske udvikling og den nuværende situation på energimarkederne.

Dansk Fjernvarme er generelt positiv overfor den fremlagte model, og at vi nu kommer tættere på afklaring af de afgiftsmæssige rammer.

Følgende kan desuden fremhæves:

• Positivt at biomasse og biogent affald friholdes fra CO2-afgift.
• Positivt at der nu politisk er afsat yderligere midler til støtte af CO2-fangst. Disse bør i størst mulig udstrækning målrettes negative emissioner. Det er vanskeligt at se, hvorledes de aftalte rammer for støtte til biogen CO2 skal kunne indgå i den kommende første udbudsrunde for CCUS-puljen. Dette skal håndteres i forbindelse med udbuddet. Det er desuden fortsat vores holdning, at evt. overskydende midler fra CCUS-puljen skal overføres til regeringens Fond for grøn omstilling.
• Den termiske elproduktion er som spidslast afgørende for elforsyningssikkerheden i Danmark. En ny CO2-afgift på fossil elproduktion kan få negative konsekvenser elforsyningssikkerheden, da det kan svække konkurrenceevnen for den termiske elproduktion i Danmark med risiko for forringelse af kapaciteten samt deraf følgende lækage af CO2-udledning til udlandet.
• Alle selskaber skal have lige vilkår, uanset om de er indenfor eller udenfor kvotesektoren. Det er derfor ærgerligt, at aftalen ikke umiddelbart lægger op til, at CO2-afgiften afpasses, så der tages højde for, at nogle selskaber skal betale for CO2-kvoter, mens andre ikke skal. Dobbeltbeskatning skal undgås. Samtidig skaber den dobbelte beskatning ulige vilkår (incitamenter) i forhold til CO2-fangst.
• Regeringen lægger ikke op til at friholde biogas for CO2-afgift, men derimod at fremrykke tilskud hertil. En ny CO2-afgift bør kun gælde for naturgas og ikke for den opgraderede biogas, som vi foreslår prioriteret til bl.a. anvendelse som reserve- og spidslast i kraftvarmen.
• Det er afgørende, at der kommer klarhed omkring konsekvenser af en grøn skattereform for affaldsenergianlæg. Herunder også en vurdering af, hvordan det fremtidige miks af biogent hhv. fossilt affald til energiudnyttelse forventes at påvirke fjernvarmepriser baseret på affaldsvarme. De nuværende fremskrivninger for sektorens affaldsfraktioner vurderes ikke at holde og bør derfor genbesøges.

Videre proces

Aftalerne skal nu udmøntes i konkrete lovgivningsmæssige initiativer – og i den forbindelse er der fortsat mange detaljer, der skal falde på plads, herunder både i forhold til det nye afgiftssystem og i forhold til udmøntning af de 53,5 mia. kr. der er afsat i Grøn Fond.

Dansk Fjernvarme har sammen med Dansk Affaldsforening lavet en aftale med Skatteministeriet om at opstarte en dialog med ministeriet i august 2022. Det arbejde skal bidrage til afklaring af en række af de udestående forhold på affald- og fjernvarmeområdet.

Bemærkninger til ovenstående er velkomne, og kan sendes til: Økonomisk konsulent Tine Skovlund: ts@danskfjernvarme.dk.