De er vilde efter fjernvarmen i Hobro

- Vi bliver simpelthen bestormet.

Sådan beskriver driftschef på Hobro Varmeværk, Mikkel Grathe, den massive efterspørgsel på fjernvarme, man for tiden oplever i Hobro. Og på trods af, at der allerede er store udvidelsesplaner i byen, er det også nabolag udenfor de planlagte projektområder, der spørger ind til og er interesserede i fjernvarmen.

Det er noget af en omvæltning for varmeværket med godt 2.000 forbrugere. De er nemlig vant til virkelig at måtte arbejde for det, når der skal indhentes tilslutning til fjernvarmen.

- Førhen måtte vi nurse vores fjernvarmeprojekter hele vejen igennem for at sikre, at de fik nok tilmeldinger. Vi skulle virkelig ud og arbejde for sagen. Nu er forbrugerne jo fuldstændig vilde og vil have fjernvarme alle sammen. Vores setup for at lave konverteringer har altså så at sige nærmest ændret sig hen over natten, siger Mikkel Grathe.

Årsagen til den voldsomme stigning i efterspørgslen skal ifølge ham ikke overraskende findes i de uhørt høje gasregninger, mange kunder med individuel opvarmning får for tiden. Samtidig har danske mediers dækning af energikrisen siden jul også givet den allerede høje efterspørgsel endnu et nøk opad.

- Det er vores helt klare fornemmelse, at folk er trætte af, at deres gasregning er fordoblet eller ligefrem tredoblet. Og så kan vi mærke, at telefonerne ringer meget mere efter jul end før, efter der er kommet fokus på energikrisen, siger driftschefen.

Forventer en vedvarende efterspørgsel

Selvom den stigende fjernvarmeefterspørgsmål er kommet i kølvandet på energikrisen, forventer Mikkel Grathe ikke, at den vil falde til det forhenværende niveau, når gas- og elpriserne igen falder til ro. Og det er særligt gaskunderne, han ikke regner med vil have samme tiltro til deres opvarmningsform som tidligere.

- Når gasforbrugerne ringer til os, italesætter de direkte, at de har fået øjnene op for, hvor usikker gassen er. De har været glade for prisen indtil nu, men usikkerheden i naturgassen og afhængigheden af Rusland som leverandør er bare ikke den mest trygge løsning, siger Mikkel Grathe og fortsætter:

- Jeg tror egentlig, at selv hvis gasprisen falder om en måned, vil vi stadig se en større efterspørgsel end normalt, fordi folk simpelthen har fundet ud af, hvordan energimarkedet hænger sammen.

Driftschefen understreger, at forsyningssikkerheden ligger de potentielle forbrugere, som ringer ind, meget på sinde. Derfor lægger Hobro Varmeværk bestemt heller ikke skjul på, at deres forsyning er baseret på 40 procent overskudsvarme og 60 procent biomasse.

- Og det er en håndgribelig måde at producere varme på. Det er lokalt og noget, man kan forholde sig til, påpeger Mikkel Grathe.

Produktionsmikset mellem biomasse og overskudsvarme har netop også betydet, at man holder fjernvarmeprisen i ro i Hobro. Noget, der nok ikke ligefrem gør fjernvarmen mindre interessant for nye forbrugere.

Der skal mere fart på konverteringerne

Når nu der pludselig er så stor interesse for fjernvarmen i Hobro, fristes man til at spørge, hvordan varmeværket vil efterkomme efterspørgslen og det øgede varmebehov, som følger med.

Ifølge Mikkel Grathe skal svaret findes i en komplet ændring af, hvordan man tidligere har arbejdet med konverteringsprojekter.

- Indtil nu har vi i vores konverteringsprojekter haft et samarbejde med Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Vand, hvori vi har rullet fjernvarmen ud samtidig med kloakering for at undgå at skulle grave flere gange samme sted, forklarer han og fortsætter:

- Som efterspørgslen er nu, og hvis vi skal kunne honorere den, bliver vi nødt til at lave projekterne selv i stedet for at lave samgravning. Vi kan etablere fjernvarme i et villakvarter på et par måneder, hvorimod det vil tage et års tid med separatkloakering.

Mikkel Grathe understreger, at det selvfølgelig er et træls scenarie for alle, at der skal graves to gange samme sted over en kort periode. Til gengæld er der nødt til virkelig at komme fart på konverteringerne, hvis efterspørgslen skal honoreres.

De allerede planlagte konverteringsprojekter løber ifølge driftschefen op i potentielt 2.000 nye forbrugere - en fordobling af Hobro fjernvarmes forbrugerantal. Og det vil uden tvivl kræve et større produktionsapparat at levere fjernvarme til alle dem. Netop derfor kigger Hobro Varmeværk blandt andet ind i endnu flere aftaler om udnyttelse af lokal overskudsvarme.

- Jeg er jo optimist og forventer, at stort set alle 2.000 forbrugere kommer på fjernvarmen. Lige nu ligger vi også i forhandlinger med flere leverandører af overskudsvarme end de tre, vi har i dag. Dem forventer jeg, at vi kan få en aftale i hus med, så vi kan få mest mulig overskudsvarme ind og forsyne Hobro by, siger Mikkel Grathe.