Gå til hovedindhold
Administration & Økonomi

De nye forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger er klar

Energistyrelsen har netop offentliggjort de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for 2022.

3. mar. 2022
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    De samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger er blevet opdateret af Energistyrelsen, og de kan nu findes via styrelsens hjemmeside – klik her for direkte adgang (pdf). De forrige beregningsforudsætninger er fra 2019.

    Energistyrelsen sendte forudsætningerne i høring i oktober/november 2021, og styrelsen oplyser på sin hjemmeside, at der er foretaget en række ændringer i forhold til høringsudgaven. Ændringer og opdateringer er nærmere beskrevet i høringsnotatet på Energistyrelsens hjemmeside.

    Chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Nicolai Kipp, glæder sig over, at de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger nu er opdateret, og han noterer sig, at styrelsen har lyttet til nogle af de input, som Dansk Fjernvarme afgiv i forbindelse med høringsfasen.

    - De nye priser, der bliver anvendt i beregningsforudsætningerne afspejler nu i højere grad virkeligheden, så vi må sige, at der er lyttet til vores ønsker, siger han og opfordrer samtidig fjernvarmeselskaberne til at fortsætte arbejdet med konverteringer til grøn varme.

    - Der er et rigtig godt momentum i konverteringerne, og det er vigtigt at holde det for vores medlemmer. Vi kan også se, at der fortsat er søgning på fx Fjernvarmepuljen, men at der også er en del midler at søge endnu.

    Energistyrelsen oplyser på deres hjemmeside, at der frem til den 1. marts i år er søgt om lige over 58 mio. kroner fra Fjernvarmepuljen, hvoraf der er givet tilsagn om støtte for knap 51 mio. kroner. Den samlede pulje i 2022 er på 261 mio. kroner.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...