Energiorganisationer vil have handling på opvarmningsstrategi
10 energiorganisationer i EU – herunder Euroheat & Power – opfordrer EU-Kommissionen til en revision af den nuværende strategi for opvarmning og afkøling.
I Europa står opvarmning for 50 procent af energibehovet, og 70 procent af den energi kommer fortsat fra fossile brændstoffer. I løbet af det sidste årti er der ikke gjort meget for at fremskynde den rene overgang i vores varme- og køleindustri.
Det er status for situationen for såvel opvarmning som afkøling i EU, mener en række europæiske energiorganisationer, og det er baggrunden for, at de nu henvender sig direkte til EU-Kommissionen med et krav om, at den nuværende strategi for opvarmning og afkøling skal revideres.
- Effektiv fjernvarme og -køling er en gennemprøvet løsning til at udfase fossilt brændsel i bygninger og beskytte forbrugerne mod skyhøje energipriser. Seks måneder efter lanceringen af REPower EU skal vi opgradere vores nødværktøjskasse med konkrete tiltag, der accelererer udrulningen af rene varmeteknologier i bygninger. Især obligatoriske varmeplanlægninger bør snarest indføres, siger Aurélie Beauvais, der er direktør for Euroheat & Power; den fælleseuropæiske fjernvarmeorganisation.
Energikrisen ansporer et skift i synspunkt i flere landes fjernvarmebrancher. Også kommercielt drevne fjernvarmesektorer mener, at skal der for alvor gang i udrulningen af fjernvarme, så skal planlægningsinstrumentet i brug. Og jeg har også hørt nogen sige, at det kan blive nødvendigt med obligatorisk tilslutning og en dertil passende forbrugerbeskyttelse tilpasset nationale vilkår. Det er nye toner.
10-punktsplan
Konkret har Euroheat & Power sammen med de øvrige organisationer fremsendt en 10-punktsplan for en ny strategi. Den hidtidige strategi blev offentliggjort i 2016 – inden EU forpligtede sig til at være klimaneutral.
Organisationerne mener, at strategien kræver en ordentlig implementeringsramme, der vil matche ambitionen om at opnå klimaneutralitet i 2050 og samtidig kunne reagere på de udfordringer, som den nuværende energikrise medfører.
- EU har vedtaget ”Fit-for-552-pakken, og selv om det er væsentligt skridt i den rigtige retning mod klimaneutralitet, så er det langt fra nok til at høste det fulde potentiale af vedvarende og bæredygtige varmeløsninger, siger præsidenten for Euroheat & Power, danske Birger Lauersen.
Han mener på lige fod med de øvrige europæiske energiorganisationer, at den fremlagte 10-punktsplan vil være et godt grundlag for at udvikle en ambitiøs varme- og kølestrategi, der udstikker konkrete løsninger til at accelerere udrulningen af vedvarende og rene varmeteknologier i bygninger og i industrien.
Birger Lauersen noterer sig også, at 10-punkts planen også omfatter et instrument, der tidligere ville have været kontroversielt.
- Energikrisen ansporer et skift i synspunkt i flere landes fjernvarmebrancher. Også kommercielt drevne fjernvarmesektorer mener, at skal der for alvor gang i udrulningen af fjernvarme, så skal planlægningsinstrumentet i brug. Og jeg har også hørt nogen sige, at det kan blive nødvendigt med obligatorisk tilslutning og en dertil passende forbrugerbeskyttelse tilpasset nationale vilkår. Det er nye toner.
Den fælles henvendelse til EU-Kommissionen er underskrevet af:
Euroheat & Power, Bio-energy Europe, European Heat Pump Association (EHPA), CEE Bankwatch Network, Solar Heat Europe, Energy Cities, European Geothermal Energy Council (EGEC), European Partnership for Energy og Miljø (EPEE), COGEN Europe og European Biogas Association (EBA).