Energipriser: Medlemmer har modtaget nyt spørgeskema
Dansk Fjernvarme opfordrer sine medlemmer til at svare på nyt og opfølgende spørgeskema om konsekvenserne af stigende energipriser.
For nylig har medlemmer af Dansk Fjernvarme modtaget et spørgeskema om konsekvenserne af de stigende energipriser på el og gas. Der er tale om et nyt og opfølgende spørgeskema i forhold til det spørgeskema, som medlemmerne har modtaget i slutningen af 2021.
- I Dansk Fjernvarme følger vi udviklingen i de stigende energipriser tæt og ønsker derfor opdateret viden, om hvordan situationen påvirker vores medlemmer. Besvarelserne vil især være til gavn for fremtidig dialog med politikere, myndigheder og medier, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarme har sat en frist for svar til mandag den 24. januar og opfordrer sine medlemmer til at svare inden da og meget gerne så hurtigt som muligt.
Medlemmer har mulighed for at give sine svar via det korte spørgeskema, der indeholder en række spørgsmål omkring omfanget af stigende fjernvarmepriser.
Hvis I har spørgsmål til spørgeskemaet, er I velkomne til at kontakte økonomisk konsulent Katarina Siebuhr Kristiansen – telefon 40 27 44 47 eller mail ksk@danskfjernvarme.dk.
Skriv kommentar