Kom til Masterclass i Medlemsengagement
Medlemmernes engagement er virksomhedernes sol og vind. Men at udnytte energien i et stærkt medlemsdemokrati er svært.
Tænketanken Demokratisk Erhverv har netop udgivet deres store undersøgelse af medlemsdemokrati i danske virksomheder. Den viser, at medlemmernes engagement og kendskab har stor betydning for deres tilfredshed og tillid til de virksomheder, som de er medlemmer af.
Medlemmernes deltagelse og kendskab til deres muligheder for medbestemmelse er fundamentet for demokratiske virksomheders legitimitet og ”licence to operate”. Medlemsinvolvering rummer samtidig et stort forretningsmæssigt potentiale.
For mange demokratiske virksomheder – også de forbrugerejede forsyninger - er det en stor udfordring at engagere medlemmerne og udbrede kendskabet til deres muligheder for medbestemmelse.
Derfor har Demokratisk Erhverv udviklet den første praksisrettede masterclass, som skal give inspiration og de vigtigste værktøjer til at løse nogle af de konkrete udfordringer, som medlemmer står med.
Kurset henvender sig til medarbejdere i demokratiske virksomheder, der til dagligt arbejder med medlemsdemokrati og medlemsrettede aktiviteter og finder sted d. 4. oktober og 15. november 2022.
Pris for medlemmer af Dansk Fjernvarme: 16.000,- (+ moms)
Af hensyn til planlægningen vil det være en stor hjælp, hvis du kan give Demokratisk Erhverv en tilbagemelding senest 20. juni, om du eller en af dine kolleger ønsker at deltage.
Tøv ikke med at skrive til Jens Almegaard på jens@demokratiskerhverv.dk.
Du kan også læse mere om Demokratisk Erhverv her.
Skriv kommentar